Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Politik om krop og køn og seksualitet
Det er helt bevidst, at det ”normale og sunde” står før det ”afvigende og grænseoverskridende” i Klynge VE1s spritnye politik om krop og køn. Formålet er nemlig at skabe en tilgang til området, som bygger på viden og pædagog frem for på angst.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Klyngeleder Ghita Bjørling kan faktisk godt forstå, hvordan emnet seksualitet er blevet så følsomt i småbørnsinstitutionerne.
”Forældre bliver selvfølgelig meget bange, hvis de får mistanke om, at deres barn har været udsat for en seksuel grænseoverskridelse fra et andet barn eller fra en voksen. Vi er også som medarbejdere blevet tiltagende nervøse for, om vores omgang med børnene kan misforstås.
Og så er der den ekstra hage, at der faktisk mangler viden blandt både personale og forældre om, hvad der er normal seksuel adfærd hos småbørn, og hvad der ikke er. Det gør komplikationsrisikoen endnu større,” siger Ghita Bjørling, som derfor straks greb bolden, da den pædagogiske leder i Hestestalden, Susanne Fabricius foreslog, at klyngen skulle have en politik med et bredere sigte end bare forbud og medarbejderbeskyttelse:
Hvorfor ikke lave en politik om krop og køn, som både favnede børns normale seksuelle udvikling og de tilfælde, hvor man som pædagogisk medarbejder bør blive bekymret.
Knus er en vigtig pædagogisk opgave
Resultatet blev en politik, som både beskriver klyngens overordnede værdier på området, og som går langt ned i praksis med faktaviden om normal adfærd og om adfærd, der bør vække bekymring.
”Vi har lagt meget vægt på, at den skal bygge på et ”må godt” grundlag og ikke på forbud. Den helt grundlæggende værdi er, at vi både skal understøtte det sunde og normale, herunder børnenes kropslige nysgerrighed, og at det er en vigtig pædagogisk opgave at tilbyde det enkelte barn kropskontakt fra voksne i form af knus, sidde på skødet mm.
Men vi skal også være gode til at opdage de børn, der har afvigende eller grænseoverskridende adfærd, og som derfor har brug for hjælp,” siger Ghita Bjørling.
Politikken beskriver klyngens målsætninger om, at man i den pædagogiske praksis vil bestræbe sig på at kunne rumme børnenes nysgerrighed omkring krop og køn, og man som voksen vil forsøge at besvare børnenes spørgsmål åbent.
”Vi har lagt meget vægt på at beskrive, hvor vigtigt det er med et tillidsfuldt samarbejde og højt informationsniveau til forældre på området,” siger Ghita Bjørling.
Læringsmålene er også med
Politikken opstiller også læringsmål på området.
”Der er så mange elementer i det her, som matcher læreplanstemaerne, som jo både beskæftiger sig med kropslighed, med grænser og med følelsesmæssige og fysiske erfaringer. Derfor har vi sat en række læringsmål for både vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne. Både fordi vi synes, det er relevant, og for at holde politikken levende,” siger Ghita Bjørling.
Hele klyngen startede arbejdet med politikken op på en temadag i forsommeren 2015, og den er siden ad flere omgang blevet et kvalificeret af et ressourceteam og andre samarbejdsparter.
Politikken er i slutningen af oktober omdelt til hele klyngen i færdig udgave, og planen er, at den skal op på stuemøder i alle enheder i december 2015, hvorefter de pædagogiske ledere løber de konkrete tiltag ud fra læringsmålene i gang i begyndelsen af 2016. Næste skridt er at lave en pixiudgave til forældre.
Hvorfor har vi en politik for krop og køn? |
---|
Vi lever i en verden med masser af tilgængelig kommerciel seksualitet, og vi har alle – ansatte og forældre – forskellige normer. Samtidig er børn og seksualitet, et emne, der kan vække angst, og som der ikke er tradition for at tale om. Det pædagogiske personale skal på den ene side understøtte den normale og sunde adfærd – og på den anden side skal vi kunne få øje på det, der går ud over børnekonventionen, og kan opleves som grænseoverskridende – begge del for at give barnet de bedste betingelser og forudsætninger for at lære, hvordan kroppen ser ud og samtidig lære egne grænser at kende. Formålet med vores politik for krop og køn;Det enkelte barns seksuelle udvikling, leg og adfærd er den del af det naturlige børneliv. En yderligere pædagogisk opgave er at opretholde et tillidsfuldt forældresamarbejde samt at sikre gennemskuelighed og vidensdeling omkring institutionens/klyngens praksis på dette område, så også medarbejderne oplever tryghed i forhold til deres opgavevaretagelse. Fra ”Politik for Krop og Køn - Klynge VE1” |
Læringsmål for vuggestue |
---|
Barnet skal, inden det begynder i børnehave: Læringsmål for børnehaveBarnet skal, inden det begynder i skole: |