Børn går altså ikke bare sådan og krænker hinanden

Hovedparten af den seksuelle leg og adfærd, der finder sted mellem førskolebørn, er normal og naturlig. Og hvis vi er bange for det hele, risikerer vi, at vi ikke får øje på de børn, der rent faktisk har brug for hjælp. Det siger Mimi Strange, psykolog og specialist i børn med grænseoverskridende seksuel adfærd.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

JanusCentret behandler børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Og det sker jævnligt, at telefonen ringer, og at personen i den anden ende af røret er en pædagog eller forælder, som er blevet forskrækket over, at småbørn har leget doktor- eller numselege.

”Vi kan heldigvis berolige langt de fleste alene ud fra deres beskrivelser i telefonen. Men der er en stor forsigtighed på området. Forældre kan være nervøse for, at der foregået noget grænseoverskridende, og pædagogerne er naturligvis bange for at overse noget vigtigt,” siger Mimi Strange, som er psykolog og direktør på JanusCentret.

Kommer ikke ud af det blå

Mimi Strange erkender, at det er en svær balance for alle:

”Det er først inden for de seneste 15 til 20 år, at der overhovedet er kommet viden om, at børn kan krænke andre børn seksuelt. Derfor er det følsomt for både forældre og professionelle at skelne: Hvornår er det normal leg, og hvornår er det grænseoverskridende adfærd,” siger Mimi Strange, der understreger, at langt hovedparten af de numse- og doktorlege, man ser blandt mindre børn er sund, normal og alderssvarende.

”Børn går altså ikke bare sådan og krænker hinanden. Det kommer ikke ud af det blå. Hvis mindre børn er seksuelt grænseoverskridende over for andre, vil der så godt som altid være et bagkatalog af problemer omkring det pågældende barn. Det er helt typisk børn, der lever med store psykosociale belastninger,” siger Mimi Strange.

Numselege kan også gå skævt

Hører man som voksen om en numse- eller doktorleg, der har gjort et barn ked af det, er det derfor vigtigt at undgå at gå i panik og forsøge at skelne mellem overgreb og ”leg der er gået skævt”.

”Mindre børn kan komme til at overtræde andres grænser i alle mulige lege. Det kan være, de endnu ikke er så gode til at aflæse andres signaler, og det kan være impulsstyringen, der endnu ikke er så moden. Det kan naturligvis også ske i den her type lege.

Der kan fx ske det, at en lille gruppe børn synes, det er rigtig sjovt at lege en leg, hvor man i ly for pædagogerne kigger på hinandens numser og kildrer med pinde. Så er der måske pludselig et af børnene, der ikke synes, det er sjovt mere, men hvor de andre børn ikke opdager det, før barnet er blevet ked af det. Det er en leg, der ender dårligt, men det er ikke et overgreb,” siger Mimi Strange.

Få en seksualpolitik

Stod det til Mimi Strange, fik alle daginstitutioner og skoler sig en seksualpolitik.

”Vi får på JanusCentret desværre jævnligt børn til udredning, hvor der har været symptomer på afvigende seksuel adfærd i en årrække, men hvor barnet først bliver henvist, når det for alvor har været grænseoverskridende over for et andet barn. Det er problematisk, fordi barnet lider. Der er jo en grund til, at det opfører sig afvigende,” siger Mimi Strange, der mener, at årsagerne både er berøringsangst og mangel på viden.

”Man bør forholde sig aktivt til området ude i institutionerne og skabe sig en fælles praksis, der er baseret på viden. Hvis man ikke gør det, risikerer man, at man kommer til at begrænse det sunde og normale unødigt, fordi man er bange for kritik.

Men der er også risiko for, at man ikke får grebet ind, hvis et barn opfører sig afvigende. Hvis man får seksualiteten med ind i den pædagogiske faglighed, vil det også være langt lettere at gå ind i en konstruktiv dialog med de forældre, som bliver bekymrede over noget, som faktisk er helt normalt,” siger Mimi Strange.