Hurtig hjælp til børn, der bekymrer

Alle dagtilbud kan rekvirere hjælp i Specialklyngens kompetencecenter. Her tilbyder medarbejdere med erfaring fra specialområdet rådgivning og sparring omkring børn, der bekymrer.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

De seks medarbejdere i Specialklyngens kompetencecenter oplever nogle gange sig selv som en velbevaret hemmelighed.

”Vi kommer i hvert fald jævnligt ud for, at institutionerne ikke ved, at vi eksisterer, og at de heller ikke ved, at de kan bruge os gratis, når de er bekymrede for udviklingen hos et barn,” fortæller Gitte Olsen, som er koordinator for de udgående teams og pædagogisk leder i Specialbørnehaven Guldregn.

Specialklyngen består af seks daginstitutioner for børn med betydelige varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Det betyder, at medarbejderne har viden og erfaring i børn med store udfordringer, og det er den viden, som de via udgående besøg kan tilbyde kommunens øvrige daginstitutioner. Tre af institutionerne i Specialklyngen, Hvalen, Guldregn og Troldpilen, har hvert et team, som kan rekvireres.

Teamsene er sammensat af pædagoger og fysioterapeuter og kan desuden trække på assistance fra ergoterapeuter.

Tidlig indsats med stor effekt

Det, at man er bekymret for et barn, er grund nok til at kontakte kompetencecenteret og bede om et besøg.

”Børns udvikling er ikke lineær, og der kan opstå trivselsmæssige udfordringer hen ad vejen, hvor professionel sparring kan være det, der skal til. Vores erfaring er, at man ofte kan nå meget langt med en lille indsats, hvis man sætter ind tidligt. Vi mener faktisk, det er en vigtig del af hele inklusionsindsatsen at handle så tidligt som muligt i barnets forløb.

Ofte oplever vi, at det primære behov er at finde metoder til at reducere stress hos børnene. Det kan skabe basis for god udvikling. Det kan fx gøres ved at gøre hverdagen mere forudsigelig for barnet, forberede det på skift, og give det mulighed for pauser,” siger Gitte Olsen.

Gitte Olsen understreger, at teamet hverken stiller diagnoser eller deltager i opfølgning med andre parter eller i sagsbehandling.

”Vi er til for det pædagogiske personale. Vi er professionelle sparringspartnere med specialpædagogiske kompetencer, ” siger Gitte Olsen, som fortæller, at medarbejderne i kompetencecenteret møder både meget dygtige og meget åbne pædagoger.

Vi tilbyder nye øjne på barnet

Teamet oplever jævnligt, at der er sket stor forandring, allerede når de kommer på første opfølgningsbesøg, fordi indsatsen kan virke som en kick start på barnets udvikling.

Pædagog Maibritt Rubeksen arbejder også i Specialklyngen og er del af de udgående teams. Hun fortæller, at hun sammen med sine kolleger generelt er imponerede over både faglighed og engagement ude i dagtilbuddene:

”Det, som vi kan tilbyde, er, at vi kan se barnet udefra med nye øjne. Og så kan vi byde ind med specialpædagogiske værktøjer og metoder, som vi bruger i forhold til de meget udfordrede børn, vi arbejder med til daglig, ” siger Maibritt Rubeksen, der understreger, at hun og kollegerne er opmærksomme på, at personalet på almenområdet har mange børn på stuerne og agerer i en travl hverdag.

”Vi forsøger altid at komme med materialer eller værktøjer, som let kan implementeres,” fortæller Maibritt Rubeksen.

Vi får spejlet vores metoder

Medarbejderne i de udgående teams er enige om, at de selv får et løft af arbejdet i de udgående teams. Fysioterapeut Bente Rambæk oplever, at det fagligt er vildt spændende at få mulighed for bruge viden fra specialområdet til ord og handlinger i en helt anden kontekst, nemlig almenområdet.

”Nogle af de metoder og værktøjer, vi bruger i forhold til "vores egne” børn, øver vi meget ofte og meget længe.
Når man bruger dem i forhold til almenområdet, kan man iagttage, hvordan børnene fanger det med det samme, og man kan lynhurtigt se udbyttet.
Det er fascinerende - også at opleve hvor dygtige medarbejderne ude i institutionerne er til at bruge metoderne, så de virker inkluderende i stedet for ekskluderende,” siger Bente Rambæk.

Når teamet kommer med forslag om særlige tilbud til enkelte børn, som fx høreværn til det lydfølsomme barn eller kuglepude til det sensitivt udfordrede barn, kan der være bekymring for, om barnet bliver udstillet og vil føle sig meget anderledes.

”Vores erfaring er, at det faktisk har den modsatte virkning. De andre børn i gruppen bliver nysgerrige, de vil også prøve at sidde på kuglepuden eller prøve høreværnet, og gevinsten kan være, at man ser, at der er flere i gruppen, som nyder glæde af det nye værktøj,” siger Bente Rambæk.

---

Specialklyngens kompetencecenter kan hjælpe i forhold til

Børn der har vanskeligheder med krop og bevægelse Sensitive børn Børn med uforudsigelig eller anderledes adfærd Børn med manglende sociale kompetencer Børn med formodede psykiske eller fysiske udviklingsforstyrrelser Børn der ikke udvikler sig forventeligt Børn med og uden diagnoser Børn med erhvervet hjerneskade Kompetencecenteret tilbyder vejledning om: Sansestimulering Forslag til motoriske aktiviteter, der kan stimulere udviklingen Alternativ kommunikation Hjælpemidler Leg og udvikling der svarer til det enkelte barns udviklingstrin Forældresamarbejde omkring børn med særlige behov Specialklyngens kompetencecenter kontaktes via koordinator Gitte Olsen på telefon 3643 0375 mellem 9.00 og 13.00 eller via mail guldregn@buf.kk.dk

---

En usynlig dreng

Pædagogerne i vuggestuen blev mere og mere bekymrede for den toårige, som de ved første henvendelse til kompetencecenteret kaldte ”en usynlig dreng”. Drengen gik langs panelerne i vuggestuen, og han hverken legede eller kommunikerede. Hans passivitet var allermest tydelig under måltiderne. Han bad aldrig om noget eller rakte ud efter noget – han spiste bare, hvad der blev sat foran ham. Da det udgående team fra kompetencecentret kom på besøg, foreslog en af pædagogerne herfra, at drengen skulle lære at henvende sig visuelt for at få sit behov opfyldt”. Løsningen blev, at medarbejderne i vuggestuen tog fotos af maden. Det kunne være et foto af et rugbrød med leverpostej, et foto af en æggemad og så videre. Ved måltiderne øvede de drengen i at vælge fotoet med den mad, han gerne ville spise, og de satte sideløbende ord på, hvad maden hed. Han forstod meningen – og begyndte at deltage. Ved opfølgningsbesøget seks uger senere var den toårige aktiv under måltiderne og var også begyndt at bruge sproget til at bede om forskellige ting. Medarbejderne i vuggestuen fortalte, at han generelt var blevet mere opsøgende og aktiv, og at han var begyndt at prøve at kommunikere.

---

En stresset dreng

Pædagogerne rettede henvendelse til kompetencecenteret, da de var kørt fast i, hvordan de kunne hjælpe en lille dreng. Drengen var meget voksenafhængig og viste mistrivsel som udmøntede sig i følelsesmæssig vrede og frustration. Personalet var klar over, at drengen hurtigt blev overstimuleret, og at det var en af baggrundene for hans frustration. De var imidlertid løbet tør for ideer og følte, at de nu havde prøvet alt og netop derfor havde brug for yderligere faglig sparring. Sammen med pædagogen og terapeuten fra kompetencecenteret blev der lagt en plan for, hvordan drengen bedst kunne hjælpes. Det var her vigtigt at reducere barnets stressniveau i dagligdagen. Han skulle have stor forudsigelighed og blev forberedt på alle skift via billedkort, som viste, hvad han skulle på forskellige tidspunkter. Der blev gjort opmærksom på, at barnet havde brug for mange små pauser, hvor han sad et roligt sted med en aktivitet, som han var rigtig glad for. I denne lille institution var det mest rolige pausehjørne inde på kontoret, hvor han fik lov til at sidde og hygge sig bag afskærmning. Det var også vigtigt, at netop denne dreng blev skærmet for ydre stimuli som fx støj og mylder i garderoben, som er med til at køre stressniveauet op. Her blev løsningen, at drengen enten var den første eller den sidste, der tog sit tøj på, så der blev skabt ro. Drengen kom i løbet af nogle måneder i en god udvikling, hvor han blev bedre til at mærke, hvornår han havde brug for sine små hyggepauser, hans frustration og skrigeture forsvandt gradvist, samtidig med, at han i højere grad begyndte at søge andre børn fremfor de voksne.

---

Ikke bare et fysisk problem

Pigen var født med klumpfod, men var blevet opereret og i øvrigt behandlet relevant. Pædagogerne kontaktede kompetencecenteret, fordi hun mod forventning ikke begyndte at gå som sine jævnaldrende. Formålet med henvendelsen var at få sparring fra kompetencecenterets fysioterapeut i forhold til gode øvelser og aktiviteter. Da det udgående team så pigen og i øvrigt drøftede hende med det pædagogiske personale, stod det klart, at pigens problemer ikke alene var fysiske. Hun var hverken aldersvarende, hvad angik sprog, motorik eller sociale kompetencer. Pigen virkede dertil trist og svag i kontakten. Pædagoger og kompetencecenter blev enige om, at pigen skulle visiteres til nærmere udredning i PPR.