Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-arrangement: Fyraftensmøde om Low Arousal:
Vi skal smitte med ro og ikke stresse med affekt
”Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Jakob Kjærby Lentz holder meget af citatet, som ligger tæt op ad grundtanken bag metoden Low Arousal.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”Det er os voksne, der har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til det enkelte barns udfordringer.
Så vi bør ikke lægge ansvaret for konflikter og problemadfærd over på barnet. Hvis et barn én gang har mistet kontrollen over sig selv, er det vores professionelle ansvar at udarbejde en pædagogisk plan, der minimerer risikoen for, at det sker igen.”
Det siger Jakob Kjærby Lentz, som er lærer ved kompetencecentret Nordstjernen på Hellerup Skole, og som har beskæftiget sig med Low Arousal tilgangen gennem en længere årrække.
Low Arousal bygger på en konfliktnedtrappende tilgang i arbejdet med udsatte børn og voksne.
Tilgangen blev oprindelig udviklet af Dr. Andrew A. McDonnell i de sene 1980’ere. Baggrunden var, at McDonnell oplevede, at ansatte på specialinstitutioner blev undervist i metoder, som mest af alt lignede selvforsvar.
McDonnell satte sig for at udvikle et forskningsbaseret system, der byggede på en ikkevoldelig og konfliktnedtrappende tilgang, hvor man arbejder med at regulere både sit eget og barnets affektniveau.
Jakob Kjærby Lentz mener, at der er gode grunde til også at arbejde med metoden inden for almenområdet i skoler, børnehaver og psykiatrien.
”Når man ser inklusionsproblematikken i folkeskolen, er det vigtigere end nogensinde, at lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker i arbejdet med børn med særlige behov,” siger Jakob Kjærby Lentz.
Jakob Kjærby Lentz vil fortælle om: |
---|
|
Medlemsmøde 27. januar 2016 |
---|
LFS inviterer til fyraftensmøde for medlemmer på alle typer arbejdspladser. Oplæg ved Jakob Kjærby Lentz om metoden Low Arousal. Arrangementet finder sted onsdag d. kl. 17.30 - 20.30 i LFS, Rosenvængets Allé 16, 2100 København Ø. Sal A, indgang via porten i Sorøgade 4-6. Tilmelding via www.mitlfs.dk/10653 |