Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Hvad betyder dagpengereformen for dig
De nye dagpengeregler gør det nemmere og mere attraktivt at tage kortvarige jobs og vikariater, mens du er ledig.Men ledige får generelt en dårligere økonomi efter 1. januar 2017, hvor reformen træder i kraft. Det er nemlig de ledige selv, der betaler gildet.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Dårligere økonomi
Som ledig får du dårligere økonomi. Der indføres nemlig tre karensdage uden dagpenge hvert år, og alle ledige får en karensdag hver fjerde måned.
Er du er på højeste dagpengesats, betyder det, at du mister 2481 kroner om året. Har du været i fuldtidsjob i mere end 20 dage inden for fire måneder, slipper du til gengæld for den næste karensdag.
Er du nyuddannet, bliver du ramt særligt hårdt på pengepungen. Dimittendsatsen, det vil sige nyuddannedes dagpengesats, sættes ned fra 82 til 71,5 procent af den maksimale dagpengesats.
Det betyder, at du får 12.811 kroner om måneden. Er du forsørger, kan du dog fortsat få den nuværende dimittendsats på 82 procent, som svarer til 14.693 kr. om måneden.
Du kan forlænge dagpengene
Du kan forlænge din dagpengeperiode fra to til max. tre år, hvis du har job i ledighedsperioden. En dags arbejde giver to ekstra dage på dagpenge.
De perioder, hvor du er på dagpenge, kommer også til at tælle på en ny måde. I dag bliver bruger du en hel uges dagpengeret, hvis du blot er på dagpenge nogle få dage i ugen. For fremtiden tæller kun de timer, hvor der reelt udbetales dagpenge.
Nemmere genoptjening
Regnestykket omkring genoptjening af dagpengeretten bliver anderledes. I dag skal du have 1.924 timers arbejde inden for tre år for at optjene ret til dagpenge.
Med de nye regler vil du kunne få dagpenge efter et år, hvis du har tjent mindst 212.400 kroner i løbet af året. Du kan dog højst ”optjene” for 17.700 kroner per måned, så du kan ikke fremskynde processen ved fx at tjene 40.000 kroner på en enkelt måned.
Hvis du tjener mindre end 212.400 i løbet af året, tager det mere end et år at opnå dagpengeret.
Valg mellem genoptjening eller forlængelse
Du vil for fremtiden blive stillet over for et valg, når du har været ledig i to år og har haft kortvarige ansættelser eller vikartimer ind imellem.
Du kan nemlig vælge, om du vil bruge de timer, du har arbejdet, til at forlænge din dagpengeperiode med i op til et år. Men du kan også vælge at lade timerne indgå i dit genoptjeningsregnskab, så du kan begynde at tjene op til en ny toårig dagpengeperiode.
Du bør spørge din a-kasse om råd og vejledning.
Slut med overskydende timer
Reglen om overskydende timer afskaffes. I dag bliver det modregnet i den næste uges dagpenge, hvis du i ugerne inden har arbejdet mere end 37 timer. Den modregning forsvinder.
Uddannelser der varer mindre end 18 måneder
Der bliver klarere regler om de korterevarende uddannelser.
Har du gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kan du opnå dagpengeret som dimittend. Det gælder også, selv om du bliver færdig, før der er gået 18 måneder, hvis bare du har fulgt studieplanen for uddannelsen.
Er der derimod tale om en individuel studieplan på grund af meritoverførsel, og uddannelsen varer mindre end de 18 måneder, vil der ikke være adgang til dagpenge.
Kan a-kassen betale sig |
---|
Det kan stadig betale sig for nyuddannede at være medlem af a-kassen, selv om dimittendsatsen bliver betydeligt lavere. Er du under 30, kan du efter endt uddannelse få kr. 6992 om måneden i kontanthjælp, mens du kan få kr. 12.811 i dagpenge. Er du over 30, kan du efter endt uddannelse få 10.849 om måneden i kontanthjælp, mens du kan få kr. 12.811 i dagpenge. |
De nye dagpengeregler træder i kraft 1. januar 2017. Reglerne er resultat af et forlig, der blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti den 22. oktober 2015. |