Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
Solidaritet har betydning
På sidste års repræsentantskabsmøde bevilligede Repræsentantskabet en sum til International Børnesolidaritet. Det er bl.a. gået til et teaterprojekt med børn i El Alto i Bolivia, som også samarbejdsorganisationen Compa deltager i. Børnene har sendt en hilsen i form af en stærk tegning. Samtidig fortæller repræsentanten fra International Børnesolidaritet at samarbejdet mellem dem og Compa har gjort at også Danidahar givet støtte til et 3-årigt projekt. Et projekt som skal give forældre og lærere indsigt i børns behov og retteigheder og samtidig introducere leg og teater på skolerne. Som der står i det medfølgende brev: "Fattige børn i Bolivia har normalt ikke mulighed for at udtrykke behov og følelser, og dette vil projektet forsøge at forandre, så børn i Bolivia også får en stemme."
Velfærdsmodel med vækst
Den nordiske velfærdsmodel fremmer vækst og demokrati. En række forskningsresultater viser at de nordiske lande med deres model har haft held med at skabe en dynamik mellem socialpolitik og økonomisk udvikling. Resultaterne er samlet i antologien ’Social policy and economic development in the nordic countries’, og der er deltagere fra Socialforskningsinstituttet og det svenske Institut for Fremtidsforskning.
Demokratisering øger presset for at få en omfattende socialpolitik, og undersøgelser viser, at også socialpolitik kan bidrage til demokratiseringsprocessen. Derudover er der i de skandinaviske lande sket det, mener forskerne, at reduktion af fattigdom har ført til en højere grad af engagement i samfundet. Og endelig har de nordiske lande vist, dels at de kan forene socialsikring med konkurrencedygtige og vækstorienterede omkostningsreduktioner, dels at velplanlagte socialpolitikker ligefrem kan fremme vækst. Bogens mange bidrag udfordrer dermed påstanden om, at velfærdstater må søge kompromisløsning mellem ligestilling og effektivitet, og påviser, at socialsikring og økonomisk udvikling er forenelige.
Diskrimineres på jobbet
Fire ud af ti bøsser og lesbiske har oplevet diskrimination på jobbet, viser en undersøgelse foretaget af analysebureuaet Catinét for Ugebrevet A4. I alt har 1.198 homoseksuelle deltaget i den internetbaserede undersøgelse, og hovedkonklusionerne er, at blandt de homoseksuelle, hvis kolleger kender til deres seksualitet, oplever kun 1 pct., at kollegerne generelt er negative over for dette. Alligevel har 39 pct. af de homoseksuelle oplevet diskrimination på arbejdspladsen på grund af deres seksualitet, heraf har 5 pct. oplevet det i meget høj grad. 54 pct. angiver at de har været udsat for ubehagelige hentydninger. Undersøgelsen viser også at homoseksuelle ofte oplever at de holdes udenfor, og de oplever mobning, manglende forfremmelse og endog fyring. Læser man undersøgelsen nøjere, kan man se at der er en tendens til at den homoseksuelle funktionær er mindre udsat for diskrimination end den homoseksuelle specialarbejder. Kun tre procent af funktionærerne har i meget høj grad eller høj grad oplevet diskrimination, mens der blandt specialarbejdere og ikke faglærte arbejdere er otte procent, som har følt sig diskrimineret i meget høj eller høj grad.
Rør dig
En kampagne for de 6-9 årige i uge 36 skal gøre opmærksom på, at børn bør bevæge sig mindst 60 minutter hver dag. Det gælder alle børn, men kampagnen retter sig især imod de 6 - 9 årige. Det er der en god grund til. Når de er blevet 11-15 år lever totredjedele af børnene ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters daglig bevægelse. Så det gælder om at fokusere indsatsen på børnene, før de når denne alder, for netop at skabe sunde bevægelsesvaner, som barnet kan fastholde – også når det bliver teenager. Målgruppen for kampagnen er selvføgelig ikke mindst pædagoger i fritidshjem og SFO.
Fixerum fortsat
Kravet om forsøg med fixerum på Vesterbro vokser fra flere sider. Derfor vil Bo Asmus Kjeldgaard gerne diskutere emnet og alternativer med sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, som i en tv-udsendelse erklærede sig villig til diskussionen. Borgmesteren regner med at starte mødet med en fælles rundvisning i bydelen inden den seriøse drøftelse af, hvordan man bedre kommer stofmisbrugerne og omgivelserne til hjælp.
"Det kan ikke være rimeligt at forældre på Vesterbro hver morgen skal gå "kanylerunden" før de sender deres børn ud at lege, og at så mange narkomaner stadig dør. Så vi glæder os til at se hvad ministeren har at byde på", siger Bo Asmus Kjeldgaard om ministerens forhåbentlige besøg.
Der findes i dag fixerum i mere end 70 byer i verden, og København har for længst afsat penge og gentagne gange opfordret regeringen til at lade hovedstaden lave et forsøg. Men sundhedsministeren har afvist forsøg med bemandede sundhedsrum, hvor stofmisbrugerne i rene og rolige omgivelser kan tage deres stof, få renset sår og modtage basal sundhedspleje af bemandet personale.