Forældrebestyrelse i Sundby Syd

Af Elisabeth Lockert Lange

Når lønnen tager det hele

Forældrebestyrelsen i en vuggestue i Sundby Syd har besluttet at afkræve Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets politikere svar på en række spørgsmål om institutionernes økonomiske vilkår, ikke mindst gennemsnitslønmodellen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetudmelding med gennemsnitsløn har nu eksisteret i fem år. Men de fem år har ikke gjort modellen lettere at leve med eller for den sags skyld mere retfærdig.

Nogle institutioner er selvfølgelig glade for den, dels fordi de har yngre billige medarbejdere og derfor ikke får underskud på lønkontoen på ordningen, dels fordi selvforvaltningen giver dem mulighed for at sætte de ekstra penge, de får takket være modellen, i noget som er relevant for netop den institution.

Men den ene institutions overskud på lønkontoen modsvares af en anden institutions lønunderskud. Og så ser situationen ganske anderledes ud. Hvis lønudmeldingen går lige op med lønudgiften er de heldige. De rigtig uheldige har hvert år underskud på lønkontoen, allerede inden lønbudgettet udmeldes, og det blot fordi de har erfarne medarbejdere, som har været i faget og måske endog på institutionen i mange år.

Netop den situation står en vuggestue i Sundby Syd i, Lyspunktet med 34 børn, og det har fået deres forældrebestyrelse til at reagere. Bestyrelsen har sat sig ned og lavet en meget klar beskrivelse af de problemer, som institutionen har på grund af den måde, lønbudgettet er strikket sammen på. Som de skriver, vil de gøre "de ansvarlige politikere opmærksom på nogle økonomiske vilkår, som formentlig ikke er tilsigtede", men snarere skyldes forvaltningens styring.

Henvendelsen til politikerne er sandsynligvis ikke sendt når dette læses, da Lyspunktet lige vil vende henvendelsen med de andre institutioner i bydelen først, og som bekendt er sommerferien først lige slut.

Skævvridning

At modellen med gennemsnitsløn rammer dem hårdt er ikke nogen nyhed på institutionen. Da den blev indført i 2000 kunne Lyspunktets leder hurtigt se at institutionens mange erfarne medarbejdere betød at den gennemsnitlige udmelding slet ikke kunne dække deres løn. I år handler det om et underskud på lønbudgettet på 114.000 kr. Og som forældrebestyrelsen skriver: "Denne merudgift på personalebudgettet skal institutionen selv dække, da den enkelte institution betragtes som en selvstændig virksomhed, der har sin egen pose penge at dække alle udgifter med." Og det har nogle konsekvenser for både børn og personale.

"Det giver en skævvridning af hele budgettet. Vi skal bruge penge, som ellers skulle gå til børnenes kost, legetøj og udflugter, til at dække medarbejdernes løn. Mens andre institutioner tjener på modellen og kan bruge dem på alle disse ting og mere til", peger pædagog i Lyspunktet siden 1992 Lisa Holst Nielsen på. I et par år talte de om problematikken, og lederen tog den op med andre institutioner bydelen for at demonstrere for dem, hvad modellen reelt betyder. Noget hun vurderer at mange rent faktisk ikke kan gennemskue. Og nu er det så blevet for meget for deres forældrebestyrelse.

"Vi forældre sættes således i dilemmaet om vi skal ønske at de dyre pædagoger afskediges, så de nævnte børnerelaterede konti kan have det niveau som egentlig var tiltænkt af kommunen iflg. budgettet eller om vi hellere vil beholde de pædagoger, vi opfatter som kempetente, søde og stabile", skriver forældrebestyrelsen i sin henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Og tilføjer at de gør det sidste, men de synes ikke det er rimeligt at de skal vælge. Tværtimod er det rimeligt at også deres børn kan få de muligheder og tilbud, som er tænkt til dem i budgettet.

Lisa Holst Nielsen afviser at der ligger en frihed for dem i selvforvaltningen af budgettet, selvom hun sagtens kan se princippet. Som realiteterne er, er det kun når der er penge nok at der er frihed, mens de i deres tilfælde ikke kan vælge mellem at bruge pengene på løn eller på aktiviteter.

"Vi kan ikke bestemme, om vi vil bruge de 114.000 kr på lønninger. De skal bruges på lønninger, men mindre man vil fyre folk. Og det gør man jo ikke, når man er glad for personalet, som her hvor vi er en personalegruppe, som har arbejdet sammen godt og længe. Institutionen har da også et rigtig godt ry", understreger hun.

En ægte frihed ville være at anskue lønbudgettet på samme måde som huslejedelen, vurderer hun, hvor det er den reelle udgift, der udmøntes på institutionen. Alt andet er uretfærdigt over for både børn og ansatte.

"De sidste to-tre år har vi mærket det meget og været nødt til at tænke meget over, hvordan vi skulle få det hele til at hænge sammen. Vi har hele tiden skullet tænke i, hvad vi har af midler."

Måske ligger selve problemet i forvaltningens tænkning af selv helt små institutioner som selvstændige virksomheder, som skal klare alt selv inden for et fast budget, men uden den frihed til at styre "produktionen" det vil sige børneindtag osv, som rigtige selvstændige virksomheder har. Som forældrebestyrelsen konkluderer:"Vi mener, at gennemsnitslønbudgettet er uanvendeligt i en så lille enhed som en vuggestue er".

De er også nysgerrige i forhold til, hvordan selve det gennemsnit som forvaltningen udmelder løn på, beregnes – og ikke mindst hvor tit det justeres. Gennemsnitslønnen holder sig jo ikke evigt på samme løntrin.

Sygdom og tomme pladser

Oveni belastningen fra gennemsnitslønnen er institutionen belastet af langtidssyge medarbejdere. Også her træder selvforvaltningen i karakter. Som forældrebestyrelsen skriver i deres henvendelse til politikerne:

"I disse særligt belastede perioder savner vi økonomisk opbakning fra kommunen."

Og de spørger: "Har kommunen et niveau for hvor stort et antal langtidssyge en institution skal kunne klare økonomisk, før ekstra ressourcer tilføres? Og vi finder det som forældre slet ikke tilstrækkeligt, at man venter til årets udgang for at se om institutionen alligevel ikke kunne klare det selv. For det er vores børn, der i det halve og hele år har måttet lide under at alle ressourcer går til vikardækning."

Det er ikke kun børnene det går ud over, også for de ansatte betyder sygdom med mangelfuld vikardækning et ekstra pres, fortæller Lisa Holst Nielsen.

"Sygdommen her har betydet meget for os ansatte. Vi har hver eneste dag måttet overveje, hvordan vi skal skrue det sammen i dag, og hvor vi skal gå ind. Alle huset har skullet have blik for hele huset, og hvor der er brug for hjælp. Det betyder også at vi ikke har kunnet nyde det en dag, hvor der har været færre børn på stuen, og vi ellers ville kunne lave noget særligt med dem. Vi har i stedet måttet kigge på, hvor i huset der var brug for os", vurderer hun.

Som en tredje belastning kommer problemerne med tomme pladser.

Tomme pladser er ellers ikke noget Lyspunktet er vant til, som sagt er det en institution med et godt ry og ingen problemer med at få fyldt op. Men som bekendt har Børneplanens byggelyst skabt store problemer for de allerede eksisterende institutioner.

Lige nu er der tre tomme pladser i vuggestuen, og det er mærkbart på økonomien, da institutionen jo trækkes i budgettet. Og Lisa Holst Nielsen frygter at de rammer 2 pct. grænsen, hvor det bliver rigtig dyrt.

"Var det intentionen med den ambitiøse og gode Børneplan fra 2003, at oprettelsen af mange nye pladser skulle komme de eksisterende institutioner til skade, såfremt kalkulationerne og prognoserne ikke holdt stik?", spørger forældrebestyrelsen udvalgets politikere.

Diskussion efterlyses

At de økonomiske vilkår betyder noget for daginstitutionen er der ingen tvivl om. Bl.a. bliver der skåret i aktiviteterne. Ikke mindst i de lidt længere udflugter fx til zoologisk have, fordi det er for dyrt at tage taxa hjem med børn, som er for trætte til offentlig transport.

"Og der er kun råd til de offentlige, når vi skal ud af huset. Det betyder at det bliver meget fokuseret på nærmiljøet, som heldigvis også er grønt, og vi har Bondegården i nærheden, som børnene er glade for. Men selvfølgelig indskrænker det os", erkender Lisa Holst Nielsen og tilføjer:

"Noget af det allervigtigste for os er at få råd til at tage vikar til at dække den fulde tid. En 15 timers vikar forslår ikke til at dække en fuldtidsstilling. Og så selvfølgelig at lønbudgettet bliver udmeldt reelt, så der er løn til de ansatte."

Forældregruppen undrer sig over de vilkår, som vuggestuen skal leve under og spekulerer på, om det er intentionen at det skal se sådan ud, eller om det blot er økonomistyringsværktøjer opfundet af det administrative niveau. Derfor spørger de politikerne:

"Formålet i en kommune med at bevilge et bestemt budget er jo at angive det serviceniveau kommunen ønsker – en institution har jo ikke som mål at slutte budgetåret med et overskud, men derimod at give børnene det serviceniveau, som budgettet er udtryk for. Men når de faste udgifter på budgettet ikke harmonerer med virkeligheden, så falder serviceniveauet jo tilsvarende. Er det sådan I ønsker det skal være?"

Bestyrelsen vurderer at disse problemstillinger ikke kun angår deres institution men er "så generelle at de kan danne udgangspunkt for en overordnet politisk diskussion om, hvorvidt de nuværende økonomiske rammebetingelser giver de rigtige og ønskede vilkår for medarbejdere, forældrene og børn i Københavns Kommunes daginstitutioner".

En sådan diskussion bliver uden tvivl interessant at følge – og for flere end forældrene og personalet i Lyspunktet. Ikke mindst hvis den dukker op i forbindelse med kommunalvalget.