Kommentar

Af Dorte munk, leder af Børnehuset, Tuborgvej 7,
medlem af ledersektionsbestyrelsen for almenområdet i LFS.

Hvad er ledelse af en daginstitution?

I LFS Nyt nr. 9 er der, på baggrund af en undersøgelse og et indlæg fra en debatgruppe, to notitser om ledelse. Begge indlæg bruges til at fremhæve synspunkter på ledelse af en daginstitution. Den ene notits tager afsæt i en undersøgelse fra væksthus for ledelse (fælles lederudviklingsorgan for KTO og KL) og omhandler en undersøgelse om hvad der gør, at ledelse lykkes. Den anden tager udgangspunkt i et debatoplæg fra en debatgruppe der hedder "Debatgruppe for Børns udvikling" (Debatgruppen er nedsat på Initiativ fra Huset Mandag Morgen og støttet økonomisk af BUPL).

Disse indlæg har inspireret mig til at skrive et indlæg om min forståelse af ledelse og af de udfordringer vi står overfor som daginstitutionsledere. Det er påfaldende, hvor mange andre end os selv, der gør sig kloge på hvad god og rigtig ledelse af en daginstitution er. Det er alt for sjældent, at vi selv tager ordet i den offentlige debat og giver vores bud på forståelse af ledelse.

Undersøgelsen har fokus på at det er lederens personlige gennemslagskraft og egenskaber der gør om ledelse lykkes og i LFS Nyt er der følgende citat:

"undersøgelsen viser at kendetegnene for god ledelse er stort set de samme på tværs af forskellige kommunale arbejdsområder, og alle steder er det de personlige egenskaber, der gør forskellen. Så den gamle model med at gøre den faglige bedste blandt ligemænd til leder er måske ikke mere så god en skik som det var en gang".

Et interessant synspunkt, synes jeg. Debatoplægget har blandt meget andet fokus på at lederen skal tættere på den pædagogiske praksis.

LFS Nyt skriver "De mener (debatgruppen), det er vigtigt at lederen af daginstitutionen kommer ud blandt pædagogerne og mere direkte er med til at skærpe fagligheden. Pædagogikken skal i centrum, og derfor skal lederne få andre til at klare det administrative arbejde".

Også Børn og Unge (nr. 20) har bragt uddrag af debatgruppens oplæg. Her er overskriften: Lederne ud på stuerne, hvorefter der skrives "For meget papirnusseri forhindrer lederne i at udføre egentlig pædagogisk arbejde. Det skal der laves om på hvis den pædagogiske udvikling skal trives i daginstitutionerne, mener tænketanken, Debatgruppen for Børns udvikling."

Fremhævelse og fortolkninger af debatgruppens indlæg, i både LFS Nyt og Børn og Unge, tegner et billede af ledelse af en daginstitution som en opgave, hvor lederen sidder på et kontor, begravet i administrativt arbejde, fremfor at være ude blandt børnene og udføre direkte pædagogisk arbejde.

Jeg spørger mig selv, hvem de har interesse i at fastholde et sådan billede af os ledere?

For mig er ledelse af en daginstitution ikke et spørgsmål eller en prioritering mellem at udføre administrativt arbejde, eller at være blandt børnene for at være udøvende pædagog. Der er en lang række krav til mig som mellemleder på en offentlig og politisk styret arbejdsplads. Ledelse handler for mig om at holde fokus, have overblik, have styr på ressourceforbrug og pædagogiske dispositioner, skabe rammer og rum for faglig refleksion, at sikre opfølgning på trufne beslutninger, at kunne organisere, prioritere og at kunne udfordre og anerkende personalet. Og ikke mindst, som det påpeges i undersøgelsen, at kunne træde i karakter når det er nødvendigt, at kunne og turde sige det der kan være svært, at kunne skelne mellem medindflydelse og medbestemmelse. Det handler i høj grad om at kunne få defineret et menneskesyn, som praktiseres i omgangen med såvel forældre, børn, personale og andre samarbejdspartnere og interessenter. Kort sagt at arbejde for, at der er de bedst mulige betingelser for at personalet kan udføre kerneopgaven.

Alt dette kræver ikke at jeg er den dygtigste pædagog, men det kræver at jeg har pædagogiske indsigt. Jeg ved noget om pædagogik og pædagogiske processer og har holdninger og faglige begrundelser for hvad god pædagogik er og hvad det ikke er.

Hvis man foretrækker at udføre pædagogisk arbejde, så skal man efter min mening ikke søge en lederstilling.

Vel er der opgaver der med fordel kunne løses af andre end lederen (eksempelvis udfyldelse af lønindstillingsskemaer), men min virkelighed er ikke, at det er administrative bogholderopgaver der tage min tid.

Jeg har den forståelse, at hvis jeg gerne vil have indflydelse og råderet, så følger der også nogle opgaver med, som kan opfattes som rutineopgaver eller tidsrøvere. Det gør der i alle job. Men det gælder selvfølgelig om ikke at fortabe sig i rutinearbejde. Mange rutineopgaver kan uddelegeres eller jeg kan købe mig til assistance, der hvor min tid som leder kunne bruges bedre. Jeg tror vi som ledere skal væk fra den selvforståelse, at det er de administrative opgaver der stjæler vores tid.

Vi får nye opgaver, nye systemer og nye krav om dokumentation og afrapportering. Det tager tid og er efter min opfattelse en del af ledelsesopgaven. Hvis vi alene som ledere er interesseret i at have det pædagogiske ansvar, bliver vi nødt til at fravælge den indflydelse økonomistyring og personaleledelse giver os.

Der er p.t. flere kommuner der har understøttet denne tendens ved at indføre områdeledelse. Det er en diskussion værd om det er det vi ønsker? For mig tyder det på, at der for mange, måske specielt mindre? daginstitutioner med fordel kunne tænkes i nye former for ledelse. Jeg synes at det ville være en fordel hvis vi selv tør diskutere hvad der med fordel kunne løses i et fællesskab, og hvor autonomien skal være for den enkelte institution.

Jeg kunne ønske mig at vi i opbygningen af den nye struktur en ny forvaltning får en ledelse, der er interesseret i at være i dialog med os omkring fremtidens opgaveløsning og udvikling af daginstitutionerne og ledelsen af disse. Jeg ved at rigtig mange ledere har brug for at få drøftet deres arbejdssituation og efterspørger, at der laves en APV på ledelsesforholdene. Dette kan være en rigtig god opgave for en ny Børneforvaltning at tage fat på.