Kommentar

Af Kontorchef Steinar Eggen Kristensen,Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, ØPA 2

Ny budgetmodel skaber muligheder

LFS Nyt bragte den 5. maj 2005 en artikel "Budgetmodel skaber bekymring". Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune vil gerne kommentere indholdet af artiklen.

Københavns Kommune har den 1. januar 2005 indført en ny budgetmodel på døgninstitutionsområdet. Målet er at sikre øget fleksibilitet på området i form af en "markedsgørelse" af døgninstitutionsområdet, så vi udnytter ressourcerne på området bedst muligt til gavn for børnene og de unge.

Den nye budgetmodel skal sikre en løbende udvikling af såvel kapaciteten som kvaliteten og indholdet i døgninstitutionstilbudene. Modellen indebærer, at døgninstitutionerne tilpasser deres tilbud til brugernes behov og lokalcentrenes efterspørgsel. Forvaltningen ser modellen som en mulighed til at sikre en bedre dialog og udvikling af indholdet af de enkelte døgninstitutionstilbud og den samlede tilbudsvifte.

De foreløbige erfaringer med modellen viser, at der stort set er økonomisk balance på døgninstitutionsområdet , sådan at en række institutioner har merbelægning, mens der på andre institutioner er tomme pladser. Der er således ikke sket en afvandring af brugerne fra institutionerne, som flere institutioner frygtede ved overgangen til den nye model.

Konsekvensen af modellen er, at en række institutioner har fået klart bedre økonomiske rammer til gavn for børnene/de unge og medarbejderne. Dette hænger sammen med, at døgninstitutioner, der i perioder løber hurtigere på grund af begrænsede merindskrivninger, med den nye model, får tilført flere penge. Disse penge kan døgninstitutionerne frit disponere over modsat tidligere, hvor døgninstitutioner fik uændret budget uanset belægning. Hertil kommer, at døgninstitutionerne samtidig har fået mulighed for at spare op imellem budgetårene og dermed et større råderum til prioriteringer indenfor institutionen og mellem de enkelte budgetår.

Modellen åbner mulighed for, at kommunens ressourcer flyttes fra områder/institutioner der ikke efterspørges, til områder som modsvarer brugernes behov og hvor der i dag er manglende tilbud . Lokalcentrene har med den nye model fået mulighed for at tilbyde børn, unge og deres familier med særlige behov, netop den støtte de vurderer som mest optimal for det enkelte barn/den enkelte familie, uden at skulle skele til om kommunens døgninstitutioner har tomme pladser eller ej. Dette er både fagligt og økonomisk bedre, da behovene hos brugerne kommer først. Det er ikke længere de tomme pladser, der bliver det afgørende i valget af anbringelsestype, men netop kvaliteten af anbringelsesstedernes arbejde.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at der i forbindelse med etableringen af den nye budgetmodel ikke er sket en reduktion i bevillingen til døgninstitutionsområdet på 20 mill. kr. i 2005, som det fremgår af artiklen i nr. 5 af LFS Nyt.

Efter at den nye aktivitetsbaserede budgetmodel nu har fungeret i 6 måneder, mener vi i Københavns Kommune, at vi med modellen har fået et styringsmæssigt værktøj, som kan bruges som udgangspunkt for at udvikle vores samlede institutionsområde til gavn for brugerne og skabe bedre forhold for børn og medarbejdere på vores institutioner.

Svar:

Budgetmodel skaber muligheder - men til gavn for hvem?

Hvis svaret er mere markedsgørelse, hvad var så spørgsmålet?

Der er brug for udviklings- og omstillingsinitiativer på døgninstitutionsområdet. Det har der været længe og det er der fortsat. Spørgsmålet er, om man løser det bedst gennem socialpolitiske og ledelsesmæssige initiativer. Eller om man løser det ved at slippe markedskræfterne løs. Vi tror på de politiske og ledelsesmæssige løsninger. Vi tror på omstilling gennem velovervejede analyser og beslutninger – og ikke gennem konkurrence på markedsvilkår. Pointen ved markedet er jo, at de stærkeste overlever, mens de svageste bukker under. Det er der ikke meget målrettet socialpolitik i.

Vi er enige i, at der har været brug for omstilling af konkrete tilbud og at der har været brug for helt nye tilbud. Og vi har selv peget på forslag. Vi er også enige i, at der er behov for at udvikle dialogen mellem lokalcentre og institutioner. Det har vi påpeget flere gange. Vi havde håbet at se det ske gennem gradvise tiltag, tilpasset de aktuelle behov.

I LFS må vi erkende, at politikerne har villet det anderledes. Budgetmodellen er nu et vilkår, men vi mener fortsat, at der bør sættes målrettet ind med udviklings- og omstillingsinitiativer. Derfor vil vi foreslå forvaltningen et samarbejde om begge dele. Både et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle samarbejdet mellem institutioner og lokalcentre. Og konkrete omstillingsinitiativer, der kan tilpasse tilbuddene til de behovene. Det er vigtigt – nu endnu mere end tidligere.

Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS