Stina Rosted

Af Elisabeth Lockert Lange

Kort, kontant – og venligt

At kunne udtrykke sig klart, entydigt og positivt specielt ved kritiske budskaber, det er et af målene med kommunikationsarbejde. Det vil Stina Rosted gerne lære pædagoger.

"Jeg gider ikke have at du går før tiden hver eneste dag!" eller "Jeg har brug for at du også bliver her til arbejdstiden er slut". Samme budskab, men pokkers til forskel på måden at udtrykke det på og hvordan modtageren vil høre det og reagere.

Eksemplet er Stina Rosteds og det vender vi tilbage til. Hun er kendt af adskillige lfs’ere fra almenområdets kurser i metoder til hensigtsmæssig kommunikation og konflikthåndtering og fra sin gang på institutioner, som har bedt om hendes konsulentbistand. Hun tilbyder nu – gennem almenområdets formand Kirsten Annette Christensen – et projekt med konsulenthjælp til en samlet gruppe institutioner. Læs mere om projektet i boksen.

"Nogle faggrupper er skeptiske og tror ikke at der kan gøres noget særligt ved dårligt samarbejde, det handler om kemi og så er det dét. Men det tror jeg ikke, og det er heller ikke min erfaring. Ved at arbejde med kommunikationen mellem mennesker kan man også styrke samarbejdet", vurderer hun.

Hendes oplevelse er at pædagoger har den samme erfaring, og at deres interesse for at arbejde med kommunikationen og samarbejdet i institutionerne er stor.

Til langt de fleste kurser i fagforeningen om den slags emner er tilmeldingen da også massiv. Uanset om man kalder det værdsættende samtale, appreciative inquiry, anerkendende dialog, girafsprog eller assertiv kommunikation, og uanset om vinklen er samarbejde, konflikthåndtering eller udvikling.

Der er brug for det. Alle statistikker viser at pædagoger er hurtige til at fyre deres pædagogiske personale. Antallet af afskedigelsessager er med andre ord stor inden for faget – og stigende. Det kan der være mange årsager til. Ikke mindst det stigende pres udefra med nedskæringer, flere opgaver og øgede krav er en oplagt årsag, ofte sammenfattet i betegnelsen dårligt psykisk arbejdsmiljø. Lunten bliver kortere, tolerancen lavere og tonen skarpere. Koblet med at pædagoger har svært ved at sige, når de synes noget ikke er godt nok, men tåler det for længe og får sagt det for sent. Når det så endelig kommer, bliver det ofte på en aggressiv måde.

"De skal have det ud, hvis der er noget som irriterer eller generer dem, men det skal være på en konstruktiv måde. Det jeg kan lære institutionerne er at få det negative budskab vendt på en positiv måde", siger Stina Rosted.

Vær klar i kommunikationen

Mens giften flyder i nogle situationer, er der andre, hvor pædagogerne pakker budskabet så godt ind, at ingen forstår det – af frygt for at være kritiske. Det er fx budskabet til Peters forældre om at nu skal han pinedød have de regnbukser med, som han skulle have haft med for længe siden.

"Det skal siges kort, kontant og venligt. I stedet får pædagogerne – sat på spidsen – sagt en masse ud over at han skal have regnbukser med, fx at det jo selvfølgelig slet ikke haster, hvor de nærmest hiver hele budskabet tilbage igen og ikke rigtig tør mene det, når det kommer til stykket. De ved det selv og kalder det hensynsbetændelse. Det der er brug for er en klar entydig kommunikation."

At kommunikere på en assertiv måde, som Stina Rosted vælger at kalde det, er noget der skal læres. Det er væsentligt for at det i situationen falder naturligt at få tingene sagt på en positiv måde, understreger hun.

Tilbage til eksemplet med kollegaen/ medarbejderen der altid går lidt før tiden. Den første måde at sige budskabet på er kritisk og nedgørende, den anden tager udgangspunkt i hvad den talende selv har brug for.

"Kritik af andre mennesker duer ikke. Man skal blive på sin egen banehalvdel, selvom det nok ligger i os alle at vi går over på den andens halvdel, hvis vi ikke tænker os om. Netop derfor skal vi lære at tænke over, hvordan vi siger tingene. Og det handler ikke om at pakke budskabet ind, tværtimod er et klart budskab altid at foretrække. Det handler om at man ikke skal bedømme andre, men sige hvad man selv har brug for."

Ligeså vigtigt som at levere sit budskab på en klar entydig måde, ligeså vigtigt er det at være opmærksom på at bevare den relation, som budskabet hører hjemme i, fremhæver Stina Rosted.

"Det er en balancegang; at bevare relationen og samtidig sige noget, den anden ikke bryder sig om. Men hvis man ikke bevarer relationen, hvis man beskadiger den, så gør det ondt værre, så starter man en konflikt."

At løse konflikter har Stina Rosted også forstand på, både i forhold til at lære en voksen at mediere mellem to børn, og i det daglige samarbejde på institutionerne.

"Først og fremmest er det vigtigt at lytte. Når man hører en kritik nærme sig, er man tilbøjelig til straks at afbryde og sige imod. I stedet skal man lige vente lidt, tie stille og lytte. Høre på hvad den anden mener. Derefter med sine egne ord sige hvad man hørte (mener du at jeg…..). Og først hvis det bekræftes, kan man komme med sit eget. Ved at lytte først kan man måske oven ikøbet lære noget! I hvert fald tager man et problem i opløbet og får det løst, før det bliver en egentlig kon- flikt. Gennem denne metode kan man skabe en løsning, begge parter er tilfredse med."

Tal om relationen

Al forskning om kommunikation og relationer viser, at velfungerende relationer er relationer, som begge parter forholder sig til, fortæller Stina Rosted.

"Hvis det handler om samarbejdet, så skal man tale om samarbejdet, og hvordan man hver især synes det fungerer. Det er faktisk kendetegnende for velfungerende relationer at man sammen forholder sig til relationen, at man taler om den. Sagt på en anden måde: går i et metaperspektiv sammen. Og det er noget, jeg gerne vil lære institutionerne, for det skal man trænes i for at kunne gøre."

Man kan fx på personalemøder i institutionen sammen tale om hvor det går godt, og hvor der er noget man gerne vil arbejde med, ændre og gøre anderledes. For der er jo altid noget knas selv i harmoniske institutioner. Stina Rosted understreger at hun anbefaler at der er en neutral part til at styre det, så samtalen bliver konstruktivt og ikke udvikler sig til mudderkastning.

"Mudderkastning renser ikke luften. Tværtimod; det man har sagt i en relation, det er sagt, og man kan ikke gøre det usagt. Og det er derefter en del af relationen. Man skal lære den anden måde at sige tingene på, den assertive. Og hvor man taler t il i stedet for om."

Det har kvinder måske nok stadig væk lidt sværere ved end mænd, fordi kvinder er opdraget til at skjule aggressivitet og vrede og være søde. Men aggressionerne er der jo alligevel.

"Ud over at der er flest kvinder, er der også det særlige for daginstitutionerne, at folk arbejder meget tæt sammen. De ser hele tiden hvad hinanden laver af pædagogik. Derfor ser jeg det også som en opgave, når jeg arbejder med samarbejde og kommunikation at udvikle en større tolerance over for hinandens måder. For god pædagogik kan jo være mange ting."

Når dette læses, er et brev med overskriften "Konsulenthjælp til en overkommelig pris" sendt ud til daginstitutionslederne i Sundby Syd og på Indre Nørrebro. Brevet er et tilbud til disse institutioner om et projektforløb om kommunikation og trivsel med en fælles konsulent. Nærmere betegnet Stina Rosted, som udover at være cand.pæd. i dansk også er uddannet mediator. Hun har sideløbende med deltidsansættelser haft eget firma, hvor hun laver kurser og yder konsulentbistand bl.a. til daginstitutioner. Hun har for nylig skrevet bogen Samtale med sigte , udgivet på Hans Reitzels forlag til 149 kr.

Egentlig var det almenområdets formand Kirsten Annette Christensen, der først fik idéen til at institutionerne kunne slå sig sammen om en fælles konsulent, og dermed nedsætte udgiften betydeligt. Den idé har Stina Rosted udviklet. I brevet står projektet nærmere beskrevet, men kort fortalt er det kommunikation, arbejdsrelationer, konflikter og psykisk arbejdsmiljø i det hele taget der er i fokus. Forløbet varer et år og skal begynde og slutte med en evaluering. Og hvis det ender med et netværk af en slags, vil Stina Rosted hilse det velkomment.

Forløbet er ikke et kursus med undervisning i, hvordan man løser konflikter. Konsulenthjælpen bliver tilpasset hver enkelt institution, som indgår i de processer der skal til for at man kan lære metoderne. Det bliver learning by doing, fortæller hun.

"Jeg kan lære dem at gå i metaperspektiv, at give udtryk for det negative i et positivt aspekt og samtidig bevare relationen. Og hvordan de kan vedligeholde det."

Hver institution får et antal dage, som de selv kan bestemme indholdet af. Selvfølgelig også noget særligt målrettet deres situation, fx coaching eller supervision.

"Der må jo være mange situationer, hvor behovet for at blive coachet er stort. Fx vanskelige samtaler med forældre eller kolleger. Kunsten at få den anden part til at gå fra en sådan samtale med ny motivation snarere end surhed er noget jeg kan lære dem." Og hvad institutionerne kan opnå? En rarere og sjovere hverdag, er Stina Rosteds bud. Hendes mailadresse er rosted@mail.tele.dk