Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Idrætspris til Amager og Nørrebro

Prisen ”Årets idrætsforening i København 2005« gik til deling mellem Amager Volleyball Klub og den etniske pigeklub, She Zone, der har hjemme på Nørrebro. De to klubber var blevet valgt blandt tyve idrætsforeninger som de to idrætsforeninger, der har gjort en særlig indsats for at fremme idrættens betydning i København. Amager Volleyball Klub og She Zone deler dermed den pris på 25.000 kr., der følger med titlen som Årets idrætsforening. Det er i år anden gang, byens bedste idrætsforening udpeges.

Begundelserne var for Amager Volleyball Klub ”indbegrebet af en sammenhængende, moderne og driftig idrætsforening som gennem en årrække har vist både stabilitet, handlekraft, udvikling og omtanke.” She Zone er med sine 100 medlemmer ”først og fremmest et godt idræts- og integrationsprojekt for en gruppe borgere, der ellers ikke er kendetegnet ved den store idrætsdeltagelse.”

Voldsramte kvinder ryger ud af arbejdsmarkedet
Viser en undersøgelse fra Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte. De har kigget på kvinder, der udsættes for vold i parforholdet, og de har klart sværere ved at klare og holde et job. På mange måder reagerer voldsramte kvinder ligesom torturofre med søvnløshed, koncentrationsbesvær, øget stress, lavt selvværd – og mange sygedage. Det kræver en langsigtet indsats fra det sociale system at få kvinden reintegreret, hvis først hun er røget ud af arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen af de kvinder, der søger tilfl ugt på et krisecenter, har kun folkeskolens grunduddannelse, men vold sker også i højtuddannede familier. Kvinder med gode uddannelser søger imidlertid sjældent på krisecentre. Læs mere på: www.vfcudsatte.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Dyr i fare

Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med forlaget Malling Beck lavet en bog om skovmåren, et sjældent pattedyr i den danske natur. Danske dyr i fare, hedder serien for de 8-11-årige, som foreløbig omfatter 6 bøger om danske dyr, som er i fare for at forsvinde. Bogen om skovmåren handler om dens udseende, levevis, mad og levesteder, yngleadfærd, fjender og trusler og om, hvordan vi kan hjælpe skovmåren til at få bedre levebetingelser. Den kan bestilles og du kan læse mere på www.vildfred.dk (link ikke længere aktivt, red.)

Job via AF

Nye beregninger lavet af Arbejdsmarkedsstyrelsen for DA viser at AF sidste år formidlede job til 8.754 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 5.525 endte i ordinært arbejde. Det giver en succesrate på 63 pct. Rygterne om AFs manglende evner i forhold til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere job taler altså ikke sandt. Derimod var det kun 54 pct. af de dagpengemodtagere, som AF formidlede arbejde til, der endte med at få jobbet.

Krisecenter for mænd

Nu bliver det første krisecenter for mænd en realitet. Der er afsat 12,5 mio.kr. over de næste 3 år fra satspuljemidlerne til kommunerne, så der kan etableres professionelle krisecentre for mænd. Det første åbner i København til næste år. Målgruppen for det nye krisecenter er især mænd på kanten af arbejdsmarkedet, som går ned på grund af en skilsmisse eller et brudt forhold.

En offentlig webportal www.virk.dk (link er ikke længere aktivt,red.) samler en videnbank med svar på personalespørgsmål fra barselsregler til medarbejderudviklingssamtaler. Videnbanken samarbejder bl.a. med Ret & Råd Advokaterne og Multidata om vejledningerne.

Hokus pokus

4 mia. kr. i årlig besparelse ved effektivisering i kommunerne? Det er ren hokus pokus, siger KTOs (og FOAs) formand Dennis Kristensen. Forventningen om den store besparelse er finansministerens – og de forventet sparede penge tænker han brugt på de forventet meget store ekstraudgifter i forbindelse med kommunalreform, fx til edb og flytninger, driftsudgifter og udbyggede velfærdsydelser.

”Der er grænser for, hvor meget mere effektivt omsorgen til ældre mv. kan gøres. Finansministeren kan derfor ikke sammenligne med effektiviseringer opnået på det private arbejdsmarked. Konsekvensen af ministerens forslag vil være, at der vil blive væsentlig mindre tid til den enkelte ældre, klassekoefficienten i skolerne skal sættes kraftigt op, der skal presses flere børn ind i børnehaverne osv. For de ansatte vil forslaget indebære en øget nedslidning og et forringet arbejdsmiljø, som ikke just er med til at skabe et attraktivt kommunalt arbejdsmarked, som kan tiltrække og fastholde den arbejdskraft, som der i de kommende år vil være så stor brug for i kommunerne.” (KTO er forhandlingsfællesskabet for ansatte i amter og kommuner med 52 medlemsorganisationer, som repræsenterer ca. 560.000 ansatte.)

Flere indvandrere bliver narkomaner

Rapport foretaget af ’Als Research’ for Socialministeriet viser, at der er sket en voldsom stigning i antallet af indvandrere i behandling for stofmisbrug, skriver Information. Både for danskere og indvandrere er tallet steget, men mest for indvandrere. Det er specielt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der havner i stofmisbrug, og særlig slemt ser det ud for iranere. Analysebureauet bag rapporten frygter, at der desuden findes et stort mørketal, det vil sige at der sandsynligvis findes en stor gruppe misbrugere med anden etnisk baggrund uden tilknytning til behandlingssystemet. Undersøgelsen undersøger ikke hvorfor flere og flere indvandrere bliver misbrugere.

Flere psykiske sygdomme anerkendes nu hurtigere

Nu kan sager om den psykiske sygdom posttraumatisk belastningsreaktion som følge af ekstraordinære psykiske belastninger på arbejdet anerkendes hurtigt, selvom de er anmeldt før 1. januar 2005. Når sygdommen optages på den gamle fortegnelse, skal sagen ikke længere forelægges Erhvervssygdomsudvalget, før den kan anerkendes. Det betyder en kortere sagsbehandlingstid for en lang række sager.

Arbejdsskadestyrelsen signalerer hermed at en psykisk sygdom som posttraumatisk belastningsreaktion kan skyldes arbejdet, siger direktør Anne Lind Madsen.

”For den tilskadekomne er det også vigtigt, at de specifikke krav til anerkendelse kan læses i fortegnelsen. Hidtil har sagerne om posttraumatisk belastningsreaktion optaget meget af Erhvervssygdomsudvalgets tid. De mennesker, der lider af posttraumatisk belastningsreaktion, kan nu få deres sag afgjort hurtigere.”

Et eksempel på en sag, som fremover vil kunne anerkendes uden at skulle forelægges for udvalget: En socialpædagog arbejder på et bo- og udviklingscenter for udviklingshæmmede. I en periode på et halvt år får hun ansvaret for en ny beboer, der var meget aggressiv. Beboeren truer ofte socialpædagogen med vold. Flere gange om ugen er socialpædagogen udsat for, at beboeren skubber og puffer til hende eller giver hende en albue i siden. Beboeren har også flere gange kastet med ting mod hende og andre ansatte. Efter at have været udsat for disse jævnlige psykiske belastninger i flere måneder begynder hun at få psykiske symptomer. En speciallæge stiller diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

Ændringen er resultatet af at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har revideret den gamle erhvervssygdomsfortegnelse, som Arbejdsskadestyrelsen anvender til at vurdere, om sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 kan anerkendes.

Moderne ledelse og mobning

Det moderne arbejdsliv med selvstyrende grupper, selvstændighed og effektivitet øger risikoen for mobning på arbejdspladserne. Det mener Thomas Bjarke Markersen, cand.psych. fra Københavns Universitet. Han har skrevet speciale om mobning set i sammenhæng med moderne ledelse, globalisering og øvrige arbejdsmiljøforhold.

I det moderne arbejdsliv ligger en stor grad af individualisering, hvor det gælder om at arbejde selvstændigt. Men selvstændighed kan have en bagside, hvis gruppen eller den enkelte medarbejder ikke får den nødvendige viden og hjælp til at kunne arbejde selvstændigt. Det siger cand.psych.

Thomas Bjarke Markersen til magasinet Arbejdsmiljø, oktober 2005. Han arbejder som coach og underviser i The Nuance Group. Thomas Bjarke Markersen mener, at ledelsen skal være meget opmærksom på den store grad af individualisering og personi- ficering, som ligger indbygget i moderne ledelse – og samfundsudviklingen i øvrigt.

I selvstyrende grupper skal der være en, der hjælper gruppen med at aftale spilleregler indbyrdes, ellers ligger mobningen lige for. Og risikoen for det er steget med udviklingen i vores moderne arbejdsliv, mener Thomas Bjarke Markersen.

”Vi har en systemfejl indbygget, hvor vi har tendens til at pege på personer som årsag til problemer i stedet for at se på arbejdets organisering eller mere kollektive problemer. Det er meget nemmere at sige ’Hun er også hysterisk’ eller ’Han er psykopat’, hvis der opstår problemer, mens det i virkeligheden mere sandsynligt bunder i for meget arbejde, for tilbagetrukket ledelse eller for dårlig organisering af projekter.”

Lovændring til glæde for useriøse arbejdsgivere, kalder Fagligt ansvar (tværfagligt netværk af fagforeninger og forbund for en bedre fremtid) planerne om at gøre arbejdsgiverne ansvarsfri i forhold til arbejdsulykker. De har fortalt Folketingets Beskæftigelsesudvalg at forslaget ikke giver arbejdsgiverne noget incitament til at sikre arbejdsmiljøet. Det eneste loven sikrer, er at arbejdsgiverne kan slippe billigere, siger Freddy Ridderhaugen fra Fagligt ansvar.