Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Servicelovens børneregler
Udsatte børn tages mere med på råd
Det går fremad med at implementere ændringerne i Servicelovens børneregler fra 2001, som bl.a. kræver at indsatsen over for udsatte børn og unge med særlige behov styrkes.
Det viser en interviewundersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har gennemført for Styrelsen for Social Service. Otte kommuner blev udvalgt blandt de kommuner, der i en spørgseskemaundersøgelse blev vurderet til i højest grad at tilgodese ”barnets bedste” i deres daglige sagsbehandling.
Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan man i kommunerne oplever konsekvenserne af de omtalte ændringer i Serviceloven, og den viser en række fælles træk ved de kommuner, der har deltaget. Bl.a. har de deltagende kommuner typisk ændret organisation, og de har etableret en samlet familieafdeling/ børneafdeling. Samtidig har de prioriteret samarbejdet på tværs af sektorer for at kunne se børnenes problemer i en helhed.
Der er da også sket en markant kvalitetsudvikling af sagsbehandlingen, hvor fx systematiske metoder til at udarbejde § 38-undersøgelser (den grundige undersøgelse af barnets eller den unges forhold før en foranstaltning) og handleplaner giver et langt bedre fundament for at træffe beslutninger end tidligere. Fremgangen kan ses i tallene: knap halvdelen af de 5-10 årige var sidste år indkaldt til samtale, mens det kun var tilfældet for 15 pct. i 2001. For de 10-19 årige fik 80 pct. en samtale sidste år, mens det kun gjaldt en tredjedel i 2001.
Personalegruppen i kommunerne har vist sig »meget fleksibel« – med Socialforskningsinstituttets ord. Ledelserne har ofte brugt folk udefra i udviklingsprocessen, og der er mange steder sket en akademisering af personalegruppen. De ansatte oplever dog ikke at de forandringer, der er sket i kommunerne, er pludselige forandringer, de ser dem som en proces, der også var i gang før lovændringerne. Faktisk er det svært for medarbejderne at vurdere, hvilke ændringer der direkte udspringer af lovændringerne.
I mange kommuner har politikerne fastlagt serviceniveauer, men nogle kommuner har dog valgt at sænke serviceniveauet. Evalueringen viser da også, at sagsbehandlingen af truede børnefamilier fortsat halter bagefter i 10 pct. af kommunerne.
Undersøgelsen er den anden af i alt tre udgivelser, som evaluerer ændringerne i Serviceloven.
Det er forskerne Anne-Dorthe Hestbæk, Andreas Lindemann, Else Christensen, Claus Rebien og Mette Christensen som står for dem.