Lærerplaner i Hvidovre dagpleje

Af Elisabeth Lockert Lange

EN KANON FOR DAGPLEJEN

I Hvidovre Dagpleje er de i fuld gang med læreplanerne. Helt fra starten valgte kommunen en metode, derefter tilegnede de sig et fælles udgangspunkt, og nu er de kommet rigtig langt i forhold til at indføre læreplanerne i det praktiske daglige dagplejearbejde med børnene. Ud over børnenes læring giver det også masser af læring for dagplejerne og god dialog pædagoger og dagplejere imellem.

Læringssyn i Hvidovre Dagpleje

Ud over de fem værdier, udvikling, sundhed, anerkendelse, livsglæde og nærvær, som Hvidovre Dagpleje arbejder ud fra, har de også formuleret et læringssyn. I dette syn – og dermed som grundlag for dagplejernes arbejde med børnene – indgår bl.a. at læring bygger på lyst og behovet for at lære nyt, at barnet er medskaber af sin egen læring, og at denne læring kommer i spil, når voksne giver plads til barnets egen fantasi og nysgerrighed. At barnet vokser af succeser, af at blive set, hørt og forstået. At læring sker i et gensidigt samspil, og at den voksne altid er ansvarlig for relationen og stemningen i samværet. At læring og personlighedsdannelse for de 0-3 årige går gennem kroppen. Og at det altafgørende for læring er at barnet får støtte til sin udvikling.

At dagplejen er et kvalitetstilbud til børn må vist efterhånden være en kendt sag. Og det stopper ikke her. De nye krav om læreplaner, som i bedste fald sætter gang i en frugtbar og udviklende proces for børnene, er endnu en mulighed for at øge kvaliteten i pædagogikken og udvikle dagplejernes kompetencer. Ikke alle kommunerne i Storkøbenhavn er for alvor kommet i gang med at realisere læreplanerne, nogle steder er man stadig mest på diskussionsniveauet om, hvordan de skal indføres. Og kun i få kommuner er processen helt nede i det konkrete og helt ude i det enkelte dagplejehjem.

Hvidovre Dagpleje med 84 dagplejere delt op på 11 legestuegrupper og seks pædagoger hører helt klart til de sidste. Det skyldes først og fremmest den meget strukturerede fremgangsmåde, som Hvidovre Kommune fra starten valgte, vurderer dagplejepædagog Anette Due og dagplejer Hanne Jørgensen. Da læreplanerne skulle sættes i værk, blev alle dagplejere, pædagoger og medhjælpere fra daginstitutioner og dagplejen sendt på kursus i to dage. På kurset trænede de alle at fokusere på læringen, og derefter mødtes de et par måneder efter til en opfølgningsdag (underviserne fremhævede i øvrigt dagplejerne for deres engagement og aktive indsats).

Målet var at definere et læringssyn på hvert enkelt område. Metoden var analyser af læringssituationer. Alle deltagerne fik til opgave at analysere læringseksempler efter et skema med fem punkter. Først barnets perspektiv: hvad oplevede barnet, og hvad lærte det; den voksnes perspektiv, hvad var intentionen for den voksne; og medlæringen, hvad lærte barnet af situationen udover det planlagte. Desuden skulle dagplejerne reflektere over forløbet, spørge sig selv hvad hun gjorde godt i situationen, og hvad der kunne gøres bedre. Og endelig skulle de uddrage en generel læringsforståelse: hvordan ser vi i dagplejen læring ud fra dette.

Analyserne skulle alle være skriftlige. Til gengæld var metodevalget frit, forstået på den måde at dagplejeren frit kunne vælge, om hun som udgangspunkt for sin analyse i prosatekst ville beskrive en oplevelse med et barn, tage et billede af barnet i en læringssituation eller optage barnet og samspillet på video. I alle tre tilfælde skulle dagplejeren derefter analysere læringssituationen og eksemplet ud fra de fem beskrevne analysepunkter og bredt ud på de seks temaer i læreplanen (personlighedsudvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier).

Analyser synliggør læring

I de legestuegrupper, hvor Anette Due er pædagog, valgte hun at processen med analyser og refleksion skulle ske i selve gruppen: ”Det har gjort det okay at famle sammen og dermed også lære sammen og få indsigter sammen.” Og helt let har det heller ikke været, erkender dagplejer Hanne Jørgensen:

”Man skal jo lige lære det. I legestuen analyserer vi eksemplerne sammen og diskuterer. Det er godt men også svært. Jeg forstod først for alvor, hvordan det skulle gøres efter at have gjort det flere gange. Især til opfølgningsdagen, hvor de sammen gennemgik historier, billeder og videoklip, fandt jeg for alvor ud af, hvad man skal fange, når man analyserer situationen”, siger hun og uddyber:

”Dette er så anderledes end vores tidligere udviklingsprojekt om iagttagelse og fortælling, hvor det var vigtigt at vi neutralt gengav en situation og ikke fortolkede. I arbejdet med læring er det netop meningen at vi skal vurdere situationen og fortælle hvad vi mener barnet får ud af den.”

Anette Due fortsætter: ”I analyserne fik vi synliggjort relationen og samspillet mellem den voksne og barnet eller mellem børnene, og hvad barnet lærte. Og det arbejder vi videre med ude i legestuerne. Eksemplerne handler om at stille spørgsmålet: hvad har barnet gang i, hvad er barnets intention, hvad stræber det efter. På den måde ser vi barnet.” Hvidovre Dagpleje arbejder ud fra fem grundværdier: udvikling, anerkendelse, sundhed, livsglæde og nærhed, og disse er integreret i arbejdet med læreplaner. Den sammenhæng oplever de begge som vigtig. ”Det systematiske arbejde med at analysere læringssituationer har stået på i tæt på et år nu, og vi får flere og flere dagplejere med. Det er almindeligt med usikkerhed over for det nye, og de fleste har nu forstået at deres arbejde er det samme, det er blot i denne nye ramme. Selvfølgelig er der nogle der spørger: hvad skal vi bruge det til?”, fortæller Anette Due og fortsætter: ”Vi har nu ud fra arbejdet med analyserne defineret vores læringssyn i dagplejen. Og nu hvor vi ved en masse om børnenes læring, sætter vi mål for læringen. Det vil sige, hvad mener vi at børnene skal ”have med sig”, når de har været i dagplejen. Alle 11 legestuegrupper kommer med fem bud.”

De sigter mod at lave en slags kanon for dagplejen i Hvidovre (en kanon er en beskrivelse, der tjener som rettesnor eller forbillede), med de erfaringer og kompetencer børnene skal have mulighed for at gøre sig og tilegne sig som dagplejebørn. Det kan fx være at tale højt i gruppen, tænde et bål, tørre borde af, hente tallerkener, lave teater osv. Målene sættes inden for hver enkelt af de seks lovgivningsmæssigt udstukne temaer. De fokuserer på ét tema af gangen, undersøger hvilke slags tilbud og muligheder børnene skal have inden for netop det tema, og så sætter de mål for hvordan de vil arbejde med hvert af dem.

Åbenhed og nuancer

Hvad skal det så bruges til? Eller rettere: hvad har det givet af positiv udvikling? Hanne Jørgensen er ikke i tvivl. Det kan bruges til en masse det daglige arbejde. Hun starter fra en ende af – godt sekunderet af Anette Due:

”Det har ført meget godt med sig. Fx må vi med udgangspunkt i læreplanerne diskutere barnets læring og udvikling. Det er jo ofte forskelligt, hvordan vi oplever barnets oplevelse, dets intention og læring. Det er fint med et forskelligt syn, så låses barnet ikke fast én persons oplevelse af det. Og det bliver en ordentlig snak, netop fordi det er inden for disse rammer. På den måde kan vi som kolleger støtte hinanden.” Anette Due supplerer:

”Vi får et mere nuanceret syn på børnene, hvor vi undrer os. Det åbner op for diskussion og dialog om børnene. Og det betyder helt klart et løft i dagplejernes faglighed at vi kan diskutere udvikling på den åbne måde. Samtidig får dagplejerne ord på alt det de ved og gør.” Med blikket på Hanne Jørgensen siger hun:

”I ved jo en masse om, hvordan børnene reagerer, og det får I frem i eksemplerne. Vi får ord på den tavse viden, og på den måde udvikler vi viden sammen. At arbejde på denne måde åbner øjnene lidt mere, og vi tager udgangspunkt i hvad barnet har gang i, barnets intentioner. Små børn skal mødes, respekteres, forstås, udfordres og ledes frem til erfaringer med verden. Så i stedet for blot at sige nej til noget, flytter vi barnets fokus over til det, vi gerne vil have.”

Det nikker Hanne Jørgensen til:

”Jeg oplever selv at jeg er blevet meget mere bevidst i forhold til børnenes forskellige reaktioner. Og jeg er blevet meget mere positiv over for dem. Fx tænker jeg ikke bare: ”nå han er sur”. Jeg ser bagom surheden, tænker over hvorfor han er sur, og hvad intentionen er med det han gør, og den måde han reagerer på. Jeg får meget ud af det, synes jeg. Jeg lærer at forstå børnene bedre, jeg lærer at læse dem bedre og at se, hvad tingene betyder for dem. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg selv gør og hvordan, fx også at se de stille børn. Vi er også blevet bedre til at afvente og se, hvordan noget udvikler sig, og hvordan børnene klarer det selv, hvor vi dagplejere tidligere kunne være lidt for hurtige til at gribe ind, hvis vi troede der opstod en konflikt.”

Analysearbejdet betyder også en større frimodighed indbyrdes mellem kollegerne. ”Fx i en situation hvor en af os bare siger ”lad være!” til et barn, ville de andre tidligere ikke sige noget. Nu kan vi sige hvordan vi oplever barnets reaktion fx ”det lød lidt hårdt, jeg tror han blev ked af det”. Fordi det står i læreplanerne er det i orden at kommentere på hinandens pædagogik. Så alt i alt føles det – indefra – som om der er sket meget med os”, fortæller Hanne Jørgensen.

Toget er i gang

Et tog der er sat i gang – det er Anette Dues billede af processen. Og de skal fortsat fyre op ved at udvikle og tage relevante ting op i grupperne. ”Jeg ser vores arbejde med læreplanerne i dagplejen som en ren foræring. Læreplaner er alle tiders arbejdsredskab til at synliggøre dagplejernes arbejde med at socialisere det lille barn i en moderne verden. Vi får et arbejdsredskab og en ramme, som synliggør og skaber respekt om dagplejernes arbejde og viden. Det fører til arbejdsglæde og trivsel, som giver kvalitet i dagplejen og i sidste ende kompetente børn. Det er en positiv spiral, vi har sat i gang”, vurderer hun og fortsætter:

”Og vi ser det som en proces, med respekt for at det tager tid. De 11 legestuegrupper er helt forskellige steder med det. Mange af dagplejerne fangede det hurtigt, men andre er nervøse, især ved alt det der skal skrives ned. Det kan være svært for dem at få synliggjort situationerne og relationerne i ord. Og her er det vores, pædagogernes ansvar at få skabt en metode, som er til at gå til for dagplejerne. Vi har sparret med hinanden om, hvordan det bedst kan gøres, og hvordan vi bedst griber det an. Arbejdet er jo båret af pædagogernes engagement og syn på at dette er et redskab til at udvikle og synliggøre pædagogikken i dagplejen. Dagplejerne laver jo alt arbejdet i forvejen….”

At deres succes med læreplanerne i dagplejen er så udtalt, skyldes i høj grad deres metode, mener Anette Due (og bekræftes af en enig Hanne Jørgensen): ”Når jeg lytter til andre kommuner, kan jeg høre at vi har været meget konkrete i vores tilgang. Vi valgte at fokusere på læringssynet først, og det har været godt. Det har givet klarhed og en metode at gå efter. Også for mig som pædagog har arbejdet med at formidle dette og give støtte betydet meget. Især har det betydet noget for mit syn på dagplejerne og min dialog med dem. Det har udviklet min forståelse for dagplejernes arbejde. Når vi arbejdede med det i legestuegruppen og famlede sammen, fik jeg en tættere dialog med dagplejerne. Når grupperne arbejdede med deres analyser, tog de ejerskab til det. Jeg skulle passe børnene, så skulle de nok analysere”, siger hun med et stort smil.