Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Netop nu
Ungedebat
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed har oprettet en hjemmeside, hvor han opfordrer alle unge til at debattere om familie- og forbrugerpolitik. Deres synspunkter vil i sammenfattet form gå videre til Lars Barfoed efter jul. Hjemmesiden hedder ikke overraskende ”Ung i Debat”, og blandt de allerede indkomne forslag er: at afgifterne på økologi skal væk, at der skal være gratis mad i skolen, og at der skal være mere fokus på barnet i sager om forældresamvær.
Nye vogne til dagplejen
Gundsø Kommune købte i april 2004 mere end hundrede nye barnevogne til en værdi af ca. 1/2 mill.kr. som del af en aftale med virksomheden ’Dagpleje-Net’, fortæller Jyllands- Posten. Kommunen har nu været nødt til at købe nye barnevogne for mere end 130.000 kr., dels fordi virksomheden ikke overholdt aftalen om reparation, dels fordi virksomhedens barnevogne gav flere af dagplejemødrene ondt i ryggen.
En stressfri start
Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune, og det lyder jo godt. Det handler om dagplejen, som ”med et stressfrit miljø er et godt tilbud til de forældre, der vægter at få barnet passet i en lille børnegruppe. I dagplejen skabes der en særlig nærhed, omsorg og tryghed, ved at det er én og samme person, der passer barnet. Dagplejerne arbejder på at skabe en stressfri hverdag, hvor det enkelte barns behov er i centrum. For eksempel har børnene mulighed for at sove og slappe af, når de har behov for det, og ikke altid tilpasse sig den fælles middagslur på et fastsat tidspunkt. En undersøgelse viste for ikke så længe siden at 98 pct. af forældrene er tilfredse, ja meget tilfredse med dagplejen. Hvad er det, de er tilfredse med?
En mor med barn i dagpleje i Valby peger på, at dagplejerne kan indrette dagligdagen i dagplejen efter børnenes behov. Gribe muligheden for at gøre spontane ting, som at tage på brandstationen, gå på naturlegeplads, eller besøge en anden dagplejer fra gruppen, der har alderssvarende børn. Der behøver ikke være den store planlægning for at tage på udflugt. (Og den relativt gode normering med tre børn spiller selvfølgelig også ind.) Nærhed nævner hun også. At aflevere og hente sit barn hos den sammen person, at kunne få en ”rapport” over dagen giver tryghed og gør barnets reaktioner lettere at forstår.
Og hvad siger dagplejerne selv? Når man spørger dem, svarer de allerfleste dagplejere at jobbet er andet og mere end blot en måde at tjene penge på. De oplever det som en livsstil, de har en unik mulighed for virkelig at se hvert enkelt barn, og de beskriver deres job med ord som ”betroet”.
De fattige flytter
Fattigdommen er geografisk mobil, hvis man skal sige det pænt. I realiteten presses fattige borgere ud af områder hvor ejendomsværdien er lav og de almennyttige boligbyggerier ligger. Det beskriver Kristelig dagblad i en artikel i deres serie om ”Det fattige Danmark”.
I 1940’erne og frem til slutningen af 1980’erne boede en stor del af de fattige københavnere i baggårde på Vesterbro og Nørrebro, men en bevidst politisk strategi op gennem 1990’erne med byfornyelse på især Vesterbro har fået vellønnede skatteborgere lokket til bydelens ejerlejligheder. De andre vellønnede har købt hus, ingen af dem ønsker en almennyttig bolig. Mange af de fattige fra Vesterbro er rykket videre ud til Sydhavnen. Andre er flyttet endnu længere ud i de forstæder, som forskere spår bliver fattigdommens nye bopæl. Nemlig den københavnske vestegn med de mange almene boligbyggerier.