Pædagogisk udviklingskonsulent

Af Elisabeth Lockert Lange

Den daglige støtte

Konsulent (af latin consulens afledn. af consulere, ’rådslå’, ’rådspørge’), sagkyndig rådgiver inden for et særligt fagområde.

En person på lokalcentret som kender din hverdag og forstår den, fordi hun selv er pædagog og tidligere leder. Én som har overblik over hele området, og som er forudseende og vidende. Som udvikler og vedligeholder værktøjer til økonomistyring og andre af de daglige problemstillinger, som en daginstitutionsleder står med. Og som du kan ringe til igen og igen uden at føle dig dum.

Lyder det som en drøm for en daginstitutionsleder? I Valby er det en realitet. Efter en projektperiode på et år blev Kate Obeid, tidligere leder af Akaciehuset, fast ansat som administrativ pædagogisk udviklingskonsulent i Valby lokalcenter. Det er nu ca. et år siden.

Formålet med projektet var at aflaste og løfte ledergruppen i forhold til de mange administrative arbejdsgange, bl.a. ved at udvikle administrative værktøjer til at håndtere økonomistyring og andre af selvforvaltningens opgaver. Desuden var det målet at ”ledere som tiltræder efter projektets afslutning, ved hjælp af de etablerede netværk, et gennemtænkt introprogram og skriftlige manualer lettere skal kunne indføres i omfanget og mulighederne i det administrative ledelsesarbejde”, som der står i formålsbeskrivelsen for projektet. Ledernes behov blev afdækket, aktiviteter blev iværksat og redskaber udviklet. Og da projektet på alle måder blev en succes, blev ordningen gjort permanent.

Stillingen som administrativ pædagogisk udviklingskonsulent var helt nyoprettet, med helt nye opgaver, som ingen har lavet før.

”Men der var behov for det; jobbet udfyldte en mangel. Når man ser bort fra problemstillinger som sager med et barn eller en fyring og kigger på alle de mange opgaver, det indebærer at være daginstitutionsleder, alene hele økonomistyringsdelen, hvem skal man så som daginstitutionsleder spørge om alt det, som man kommer ud for? Og hvor går nye ledere hen for at få viden og styr på tingene? Dette var udgangspunktet for projektet”, siger Kate Obeid.

En vigtig del af arbejdet har derfor været at udvikle redskaber og værktøjer, men så sandelig og i stigende grad også at ajourføre og vedligeholde dem.

Først og fremmest udviklede hun dels en ”ledermanual”, det vil sige en introduktion til nye ledere (som ”gamle” ledere også kan have god nytte af), dels et Valby-økonomistyringsværktøj. Som en del af sin funktion har Kate også siddet med i en arbejdsgruppe, som har udviklet et økonomistyringsværktøj til alle kommunale institutioner i København. Mere om dem senere.

Pædagog og leder
Og hvad siger daginstitutionslederne i Valby så om konsulentfunktionen? De to ledere, LFS Nyt har talt med, giver ordningen topkarakter.

Lykke Abildgaard er en erfaren leder af 0-6 års institutionen Villa Valby, og hun kan sagtens se fordelene ved en administrativ konsulent:

”Vi har fået større ro og større tryghed ved at have en konsulent, som vi kan ringe til. Som har kendskab til vores problemer, og som vi har tillid til. Vi møder forståelse hos hende, og vi kan spørge ”dumt” flere gange uden at føle os dumme. Som pædagog ved hun, hvad vi taler om, det er en stor fordel. Og hun kan forklare os alle de mange ting, vi får fra kommunen. Det er dejligt med en konsulent til at ”oversætte” og formidle det til os. Før Kate blev konsulent var vi nødt til at ringe mange forskellige steder hen for at få svar.”

Pia Lund Bakke er ny leder af Akaciehuset (overtog efter Kate Obeid). Hun kan slet ikke forestille sig lederlivet uden konsulenten:

”Jeg er jo ”født” med hende så at sige. Og som ny leder ved man ikke altid, hvad man mangler at vide og skal spørge om, men Kate vidste, hvad jeg skulle vide, for hun er fra samme verden og har jo også selv været ny leder engang. Kate ved noget om det hele. Hun har styr på det, og hun kan se tingenes sammenhænge og konsekvenser. Og vi kan bare ringe. Det er også en stor fordel at hun kommer ud i institutionerne, det giver tryghed.”

De fremhæver begge det faktum at konsulenten er pædagog og tidligere leder. Det oplever de som meget vigtigt, det betyder forståelse for og kendskab til netop deres problemstillinger.

Kate Obeid var ikke den eneste, som indgik i forsøget med administrativ bistand til daginstitutionsledere, men hun var den eneste pædagog. Selve forsøgsprojektet blev finansieret af en kommunepulje målrettet bogholderiopgaver. Yderligere en bydel fik en administrativ konsulent, som ikke var pædagog, og derudover indgik der to egentlige bogholdere i forsøget. De andre funktioner blev ikke gjort permanente.

Redskab til økonomistyring
Den administrative pædagogiske udviklingskonsulent har mange forskellige opgaver, og lederne kan endog ”bestille” en opgave udført, fx at finde ud af noget for dem, som de ikke selv kan afsætte tid til.

”Nogen er nødt til at have overblikket over alt det, der kommer fra kommunen, så en vigtig del af min funktion er at sætte mig ind i det hele. Så kan jeg både se lidt frem i tiden og se mulige konsekvenser, og forklare for lederne hvad de forskellige beslutninger og tiltag kommer til at betyde for dem”, vurderer Kate Obeid.

Lykke Abildgaard supplerer: ”Udvikling af værktøjer har været meget vigtigt. Især økonomistyringsværktøjet lavet netop til daginstitutioner har betydet meget. Med dette redskab er der nu lavet noget, som er direkte målrettet os, og hvor vi har kunnet efterlyse ganske bestemte ting. Tidligere var der ganske vist værktøjer, men det var svært at gennemskue hvad der var velegnet for os, det druknede i mængden af for os overflødige ting. Så Kates opgave er også at formidle de eksisterende værktøjer til os. Hun kender dem og ved hvilke dele vi kan bruge.”

Pia Lund Bakke nikker: ”Jeg husker temadagen om lønsumsstyring i Vordingborggade i 2003. Jeg har aldrig brugt den store mappe til noget.”

”Med det økonomistyringsværktøj, som via arbejdsgruppen nu er bredt ud til alle kommunale institutioner, kan økonomistyringen komme ned på den plads hvor det hører til, i stedet for at fylde alt for meget i ledernes hverdag”, vurderer Kate Obeid.

Mest for nye ledere
For Pia Lund Bakke som ny leder har ledermanualen og lederintroen været meget væsentlige.

”Lederintroen har betydet at jeg fra starten har kunnet se, hvem de forskellige mennesker er på centret, og hvad de har af opgaver. I det hele taget kunnet overskue hvilke overordnede opgaver der ligger hvor.”

Introen til nye ledere kører over fi re uger, og Kate Obeid vurderer at den kommer til at have effekt langt ud i fremtiden. ”Den er vigtigt både her og nu og forebyggende. Vi har en helt anden kontakt til de nye ledere, som vil komme både lokalcenter og institutioner til gode fremover”, siger hun og fortsætter:

”De nye ledere får ansigter på medarbejderne på centret fra første færd. Samtidig får de en mappe, ledermanualen, som alle institutioner har fået, den fortæller om alle de administrative ting lederjobbet indebærer. Den er uundværlig for de nye ledere, men også god for de gamle ledere. Jeg har selv oplevet at der er så meget tavs viden, ting man bare ved og som ikke siges. Jeg har sat det ind i mappen, som jeg selv gerne ville have haft som ny leder. Og også som erfaren leder kan man komme til at stå i en situation, hvor man godt kan komme i tvivl, om det lige er rigtigt at gøre ting på denne måde.”

Ledermanualen er projekteret til at spredes ud i hele København. Det arbejdes der med i den samme arbejdsgruppe, som udviklede økonomistyringsværktøjet til hele kommunen. I gruppen udskiller de det som er fælles for alle bydelene. Det vil gøre det enklere for de bydele, som gerne vil bygge videre med informationer, som kun gælder for netop den bydel.

”Den fælles ledermanual skal være elektronisk baseret, og jeg forestiller mig at ansvaret for at opdatere informationerne kommer til at ligge de relevante steder i kommunen. Dermed bliver det kun det bydelsspecifi kke i ledermanualen, som bydelene skal lave, og derfor bliver det overkommeligt. På sigt er tanken at lave en daginstitutionsportal med både det overordnede fælles indhold og lokale bydelssider. Den skal gerne være færdig omkring årsskiftet”, konstaterer Kate Obeid.

Vidensdeling
Kommunen har med andre ord fået valuta for projektet. Det har lederne i Valby også. De bruger Kate Obeid til at få råd og vejledning. Men de ringer ikke kun for at snakke med hende, de ringer også for at få en indgangsvinkel til centret, til hvem de skal tale med om hvad. Selv fra andre bydele oplever hun at ledere ringer og spørger om ting.

Vidensdeling på et valbynet var også en del af målsætningen for projektet, og det har resulteret i wwwdelillasider.dk. Her bliver man budt indenfor på et website ”hvor institutioner (foreløbigt i Valby) kan fi nde inspiration og få nye ideer i forbindelse med det pædagogiske arbejde på både kort og lang sigt.” Hjemmesiden er stadig under opbygning, men der er allerede masser af informationer. Der er årsplaner, stillingsannoncer, idébank, billedarkiv, selvfølgelig en oversigt over bydelens daginstitutioner osv. Og så er der kalenderen for kursusklubben, en klub i bydelen som laver temadage med pædagogiske emner fælles for alle medarbejdere på daginstitutionerne. Opgaven med at koordinere det ligger fast hos Kate Obeid i samarbejde med en til formålet oprettet arbejdsgruppe.

Konsulentordningen er ikke kun til gavn for lederne. Dels er souscheferne direkte koblet på ordningen på samme vilkår som lederne, dels smitter den ro og tryghed, som ordningen giver lederne, af på medarbejderne.

Den indirekte effekt skal man ikke underkende, mener de to daginstitutionsledere. Jo mere overskueligt det er for dem med redskaber til at styre det administrative, jo bedre for hele institutionen.

”Ro på betyder at man kan bruge tid på noget andet, og personalet mærker at der er styr på tingene. Og vi får videreformidlet tingene bedre, fordi vi lige har vendt dem med Kate.”

Valby går flere Nye Veje. Ud over projektet med den administrative konsulent, har de (det vil sige lokalcentret inklusiv Kate Obeid) kastet sig over kompetenceudvikling. Nye Veje er navnet på et tværfagligt kompetenceudviklingsprojekt mellem børnefamilieteamet, sundhedsplejen, fritidsinstitutioner, skoler og daginstitutionerne. Det har udmøntet sig i ”Valbymodellen. Tværfagligt samarbejde – fra bekymring til handling”. Beskrevet grundigt i en folder af samme navn.

De lagde ud med at sætte fokus på kommunikationen, på hvordan de taler med hinanden. Projektets første halvdel bestod af undervisning, anden halvdel af supervision, både gruppevis og individuelt. En lang proces med fokus på hvad der sker, når man taler sammen. Og den har haft effekt på tværfagligheden, vurderer Kate Obeid.

”Det tværfaglige samarbejde fungerer bedre, der er mere struktur på, og det gælder både det forebyggende og det opfølgende. Og vi taler mindre aggressiv. Man når rigtig langt ved at snakke om, hvordan man skal snakke med hinanden.”

Deres metode var ikke-voldelig kommunikation, også kendt som Girafsprog, hvis grundlæggende tese er at al aggression bunder i et uopfyldt og ikke kommunikeret behov. ”Undervejs skete der en stor holdningsændring over for den ikke-voldelige kommunikation fra en let latterliggørelse til at tage det alvorligt. Det vigtigste er jo det der foregår i hovedet, altså erkendelsen af at der er en grund (et uopfyldt behov) til en aggressiv adfærd.” læggende