Kunstskolen

Af Elisabeth Lockert Lange

Mageløse malerier

Kunstskolen for Voksne Udviklingshæmmede har udvalgt 13 af elevernes originale malerier til årets kunstkalender (12 måneder plus forside).

13 malerier med meget varierede motiver. Nogle lettere ”at læse” end andre. En af de nemme er et fantastisk billede af H.C.Andersen, som ser på én, nervøsiteten og distancen i blikket er tydeligt malet frem. En Indiana-Jones-lignende mand tæmmer en slange på et andet maleri. Nogle mænd rider på kvindelige kentaurer på et tredje. Der er ét der ligner et nøgternt selvportræt og så er der bibelmotiver som Jesus og Moses. Farverne er generelt kraftige og lysende i pink, blå og rød.

De 13 malerier har det til fælles at de er intense og orginale, de brænder lige igennem, man fanges ind af dem, bliver fascineret og har svært ved at slippe dem.

Men det behøver man heller ikke, for man kan købe dem alle sammen på én gang! Kunstskolens (næsten) årlige kunstkalender er nemlig kommet på gaden.

Ikke at malerierne i kalenderen er lavet specifikt med henblik på en kunstkalender, det er de ikke. De er produceret som enkeltværker, og alle der har gået på skolen i løbet af skoleåret repræsenteres i kalenderen med mindst et værk. Enkelte af eleverne er repræsenteret med flere værker.

Og værkerne fra Kunstskolen for Voksne udviklingshæmmede er eftertragtede, det behøver man blot at deltage i en fernisering af en af deres mange udstillinger for at konstatere. Man skal ikke komme meget mere end fem minutter efter officiel åbningstidspunkt, før de fleste af malerierne er udstyret med en rød plet for solgt.

Kunstskolen startede i 1994 og var dengang en af de allerførste af sin slags i Danmark. Nu har dens elever udstillet mange steder både i København bl.a. i Helligåndshuset og Rådhushallen, og adskillige steder i Europa bl.a. i en censureret udstilling på Louvre i Paris.

Fokus på faglig kunstnerisk udvikling

Nogle af eleverne har gået på skolen igennem adskillige år, bl.a. Birgit Neja, som i år har 10-års jubilæum på skolen. Hun har malet forsiden og to af kalendersiderne.

”Hos de elever som har gået her gennem nogle år kan man se at de helt tydeligt har arbejdet sig frem til deres helt specielle, unikke og professionelle måde at udtrykke sig på”, fortæller Karina Stæhr, en af lærerne på Kunstskolen. Hun kommer med et eksempel:

”Birgit Nejas billeder tager altid udgangspunkt i noget selvoplevet, fra det daglige liv, fra rejser og gennem inspiration fra skolens ugentlige inspirationsture på bla. museer. Birgit Neja udstiller i øvrigt i marts måned i Cobrarummet ved Sophienholm.” Karina Stæhr peger på at generelt tager hele gruppens billedproduktion udgangspunkt i oplevelser og fascinationer som eleverne kombinerer med en søgen i forskellige udtryksformer og materialer.

”Der sker hele tiden en udvikling med elevernes arbejde, med skolen og med de tekniske muligheder. Det afspejler sig selvfølgelig også i udviklingen i kunstkalenderen. Med tiden er interessen for såvel kalenderen som elevernes originale værker derfor også bredt sig fra en snæver kreds af mennesker med relation til eleverne og handicapområdet, til nu at findes i vide kredse ude i det omgivende samfund.”

Kunstværkerne i kalenderen er som sagt ikke produceret med speciel henblik på kalenderproduktionen. Billederne udvælges af Hanne Clausen, Kunstskolens leder, og af de to lærere og vejledere Tove Christensen og Karina Stæhr. Det er også de to der laver layoutet på kalenderen. Kunstskolen står også selv for trykning af kalenderen, men den samles på et professionelt værksted. Overskud fra salget af kalenderne går hvert år til en herlig fælles julefrokost, i år på restaurant Cassiopeia ved Planetariet.

”Det er min overbevisning at skolens udstillinger og salget af værker, kalendere, postkort, skitsebøger og meget mere er med til at udbrede kendskabet til at der også blandt udviklingshæmmede er mennesker med et stort kunstnerisk potentiale. Billederne kan også medvirke til at skabe oplevelser og forståelse og styrke kommunikationen mellem udviklingshæmmede og ikke-udviklingshæmmede”, vurderer hun og understreger:

”Arbejdet på skolen bygger på en konstant dialog mellem den studerende og dennes faglige vejleder. Og det foregår i et miljø, hvor forskellighederne rummes, og hvor der fokuseres på en faglig udvikling. Skolen beskæftiger sig derimod ikke med kunstterapi.”