Arbejdspolitisk konference

Af Elisabeth Lockert Lange

Tilbage til arbejdet

En arbejdsmarkedspolitisk konference satte fokus på private aktører, lediges cv’er og misbrug af løntilskudsjob.

En arbejdsmarkedspolitisk konference satte fokus på private aktører, lediges cv’er og misbrug af løntilskudsjob.

Dem er der adskillige af at dømme efter konferencens afsluttende debat. A-kasser og Arbejdsformidling (AF) presses på den ene side og ”andre aktører” – private – overtager på den anden. Løntilskud erstatter ordinære jobs og varer i øvrigt alt for længe. Budgettet til uddannelse skæres ned, privat jobtræning er sagen. Idéen om de lediges cv på nettet som mødested mellem arbejdsløse og arbejdsgivere fungerer bare ikke. For blot at nævne nogle af debatemnerne.

Debattens hovedemne er det helt grundlæggende: hvordan kan vi sammen blive bedre til at hjælpe medlemmerne tilbage i arbejde.

Baggrunden for diskussionen er først og fremmest regeringens ”Flere i arbejde”. Beskæftigelsesreformen bygger bl.a. på at den enkelte rustes og motiveres til at søge og opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, at det skal kunne betale sig at arbejde og ikke mindst at det sikres at alle ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Også den undersøgelse, LFS lavede for et års tid siden, kom i spil. I den vurderede de arbejdsløse selv ”deres” aktører i beskæftigelsesindsatsen, det vil sige AF, de private firmaer og LFS’ a-kasse. Den sidste lå klart og til fagforeningens store glæde i top. FOA Storkøbenhavn har lavet en lignende arbejdsmarkedsundersøgelse i år, som bliver offentliggjort i starten af det nye år.

Fire personer med hver deres indgangsvinkel og ekspertise var på konferencen blev bedt om at inspirere og nuancere debattten med hver deres bud på, hvad der presser sig mest på. Lige nu. De fire i paneldebatten var Peter Kay Mortensen fra LO-Storkøbenhavn, Erik Gramstrup fra AF, Troels Neiiendam fra Arbejdsmarkedsservice Storkøbenhavn (en forening stiftet af faglige organisationer i det storkøbenhavnske område med det formål er at kunne tilbyde den bedst mulige støtte til at komme i job) og endelig Winnie Lindner fra FOA.

AF presset

Og hvad presser sig så på? For Peter Kay Mortensen er det et skift fra fagbevægelsens side hen mod arbejdsmiljø, personalepolitikker og indsats for lavere sygefravær. Det skal med andre ord ikke kun handle om løn og overenskomster, men også det psykiske og det sociale. Og meget vigtigt: kompetenceudviklingen skal sikres med ”uddannelse, uddannelse, uddannelse”.

Troels Neiiendam peger kort på evaluering som et helt centralt redskab i forhold til de private aktører. Kun gennem evaluering kan man se om de skaffer folk i arbejde. Erik Gramstrup fra Arbejdsformidlingen lyder selv presset. AF bliver hele tiden målt på, om ledige får deres tilbud rettidigt, og om de som arbejdsformidling formidler jobs godt nok. Først skulle de satse på direkte formidling af jobs, så skulle de i stedet satse på hjælp med de lediges cv’er, fordi det skulle være et sted hvor arbejdsgiver og ledig skulle mødes. Da det ikke førte til jobs, blev de kritiseret for ikke at satse på den direkte formidling. Og den kører de så op igen nu.

Winnie Lindner fra FOA ønsker afklaringer. Hvornår skal de private aktører, som har brugt en masse penge uden at de ledige er kommet i arbejde, ind i billedet og til hvad? Når arbejdsministeren nu har erkendt det, bliver ressourcerne så tilbageført til det reducerede AF, så jobcentrene kan udføre arbejdet? Eller bliver det udliciteret til andre aktører? Hvad skal jobcentrene præcis afklare og gøre inden for de seks måneder før de ledige sendes videre i systemet? Hvilke ressourcer får de til det? Og skal a-kasserne rådighedsvurdere inden tre måneder?

Andre aktører – ikke alle seriøse

En deltager peger på at der er 23 andre aktører i København, og de er ikke alle sammen seriøse eller lige dygtige til at skaffe langvarigt arbejde. Og nu bliver det så det lokale jobcenter, som vælger aktørerne, det kan være bekymrende.

En anden deltager supplerer med muligheden for egentlig landsdækkende private aktører, som dermed er langt væk fra den lokalfaglige viden. Peter Kay Mortensen bekræfter at det er de lokale beskæftigelsesråd ”der strikker det sammen”. Noget af det vigtigste bliver at give grundig vejledning i hvad der er af muligheder. ”Enhver jeg møder i regeringen snakker om frit valg. Kunne vi dog bare få et reelt frit valg for de ledige, hvor de selv kan vælge aktør.”

”Det er et faktum at regeringen sidder til 2009, og at privatiseringen ikke er til at stoppe de næste fire år”, siger Troels Neiiendam ud i salen. Det har Kristelig Fagbevægelse indset og opkøbt jobogliv.dk. Han forudser kaos i jobcentrene og et efterfølgende kæmpemarked for private aktører. En deltager retter en kritik af den måde Storkøbenhavn har organiseret sig med samarbejde med andre aktører. Det har kostet dialog med de ledige, og det har kostet mange penge. Hvad er der kommet ud af dem, spørger han? En anden peger på at de private aktører ikke kender mulighederne og ordningerne godt nok. Der er brug for både mere oplysning og mere kontrol.

Et nyt debatemne kastes på banen: de lediges cv’er. På et tidspunkt var det punkt ét i lovgivningen at de ledige skulle være meget nøje med at vedligeholde deres cv’er og med at gå ind på AFs Jobnet og kigge efter tilbud og reaktioner. Og alle de ledige i LFS holder rent faktisk deres cv’er helt ved lige, fortæller leder af LFS’ a-kasse Gert Rasmussen. Problemet er at arbejdsgiverne ikke bruger systemet. De går ikke og kigger på cv’erne. Og det er sådan set også et ret besværligt system. ”Den altoverskyggende del af de ledige finder selv arbejde. Så en af vores store opgaver er at klæde dem endnu bedre på til at finde jobbene. Det gør vi via kontaktsamtalerne.”

Den vinkel på arbejdet nikker Erik Gramstrup til, det er også AFs hovedopgave at hjælpe folk til selv at finde job. Det er i hvert fald ikke til at få arbejdsgiverne til at bruge Jobnet-redskabet, uanset hvor mange kampagner de laver på virksomhederne. Winnie Lindner bliver lidt vred i stemmen: de 75 pct. hvis cv ingen ser på….det hænger jo ikke sammen med at arbejdsgiverne siger, de ikke kan finde arbejdskraft.

Løntilskud

Da først løntilskudsjob bliver bragt på banen, kommer der indlæg fra salen. ”Medlemmer siger at der ingen fremtid er i de job, de bliver sendt ud i. De eksisterer ikke på arbejdspladsen. Hvorfor godkendes den slags job. Undersøger de som accepterer disse job overhovedet om der er ordnede forhold og fremtid i det?”

Erik Gramstrup føler behov for at forsvare AF: Ved private job har AF været ude på arbejdspladsen, og arbejdsgiveren skriver under på at de ville følge reglerne. AF har ikke konkret viden om hvad der sker derefter, de må slet ikke blande sig, det fagretlige system overtager. Ved offentlige job ved AF kun det som arbejdsgiveren sender ind til dem.

Andre deltagere siger: ”Medlemmer siger at folk er for længe i løntilskudsjob. De må vare max et år, og som regel kun et halvt. Vi har haft sager, hvor de er gået alt for lang tid i samme job. Andre er kreative: først har de arbejde i virksomheden, derefter praktik i fire uger og derefter løntilskud, alt sammen i samme virksomhed.” Og ”Hvis løntilskudsjob er den direkte vej til et arbejde, hvorfor skal det så gå over et års løntilskud.”

Løntilskudsjob er er et problem, når de ikke er skabt for at nærme den ledige til en ordinær beskæftigelse. Winnie Lindner understreger at jobplaner ikke kun skal laves for ét tilbud, men i forhold til et egentligt jobmål. ”Det er jeres ansvar at arbejdsgiveren ved hvad forløbet er for den ledige i løntilskud.”

Peter Kay Mortensen er modstander af løntilskud i princippet, men erkender at især privat jobtræning faktisk gav effekt. I 2004 var 62 pct. af folk i privat løntilskudsjob i arbejde et år efter, i det offentlige var det 42 pct. Mens succesraten for uddannelse er langt lavere.

Han fremhæver hvor svært det er for AF at formidle jobs, når arbejdsgiverne ikke ”sender” dem ind til AF, og hvor svært det er at få arbejdsgiverme til at forstå at de skal sende dem ind til AF. Arbejdsgiverne er jo selv frustrerede over at når de ønsker ledige formidlet, så kommer der for få.

Troels Neiiendam fortæller en historie om det kortsigtede system. Han forsøger at skaffe en indvandrer i mere langsigtet uddannelse og job, det lykkes ikke, det er for svært og han tager et kortsigtet. Bingo. Troels Neiiendam indhøster penge på det, det er jo et ordinært job, han har skaffet.

Hvis du vil læse mere om den kommende struktur på beskæftigelsesområdet, hvor AF og kommuner flytter sammen i nye jobcentre så klik ind på www.ams.dk her finder du informationer om jobcentrene - hvorfor, hvordan, hvem, hvornår etc. Arbejdsmarkedsstyrelsen har også produceret en folder ved navn »En indgang for alle«, her kan man skaffe sig et hurtigt overblik over den kommende struktur på beskæftigelsesområdet. Også den kan hentes på hjemmesiden.

Fakta om Jobnet 200.000 forskellige brugere om ugen 200.000 nye job det seneste år Job annonceres gennemsnitligt 18 dage Ca. 7.000 jobannoncer med op til 14.000 stillinger hver dag den seneste måned Jobsøgere åbner jobannoncer 900.000 gange om ugen Næsten 300.000 aktive CV’er Og pædagog er den stilling som oftest slås op på Jobnet.

I sit udspil til en fornyelse af den politiske aftale ”Flere i arbejde” fra 2002 fokuserer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på mere kontrol og flere sanktioner. Om man tror at det reelt vil give flere ledige arbejde kommer an på ens politiske holdning. Sikkert er det derimod at flere ledige bliver fattigere. Man kan også spørge sig selv om AF og a-kasserne har alle de ekstra ressourcer, der nu skal bruges på mere kontrol. Ellers vil det kun forringe mulighederne for at hjælpe og rådgive de ledige med deres jobplaner.