Drengehjerner og pigehjerner - eller bare børnehjerner?
Det kan godt være, der er bittesmå medfødte forskelle på drenge og piger, hvad angår evner og adfærd. Men spørgsmålet er, om de forskelle overhovedet ville slå igennem i børnenes adfærd, hvis vi var i stand til at opdrage dem ens, siger Christian Gerlach, psykolog, professor og hjerneforsker.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Vi hører jævnligt populærvidenskabelige forklaringer på, hvorfor der er forskel på kønnene: Kvinder er bedre til sprog, fordi de tilbage i urtiden havde ansvaret for yngelplejen og dermed for at tale med børnene og hinanden. Kvinder kan bedre lide at shoppe og foretrækker rødlige farver, fordi de tilbage i urtiden brugte store dele af dagen på at gå og spejde efter bær og nødder, mens mændene gik målrettet efter byttet...
Christian Gerlach, der bruger sit professionelle liv på kognitiv neurovidenskab, synes faktisk, det er meget sjovt. Mest fordi det siger noget om, at vi mennesker rigtig gerne vil kunne forudsige den verden, der er omkring os, for det gør os trygge. Derfor er vi tilbøjelige til at lave stereotyper og kategorisere ting.
”Det sjove er, at man lige så godt kunne have sagt, at urmændene havde brug for at kunne tale sammen for at koordinere jagten. Og hvad angår det med at være jægere og samlere … vi ved ikke ret meget om, hvordan arbejdsfordelingen har været i urtiden. Men hovedparten af kosten bestod af indsamlede ting, så mon ikke mændene også har været i stand til at få øje på et bær. I øvrigt er den med farverne rigtigt sjov. For hundrede år siden var lyseblå pigefarven, mens lyserød blev betragtet som alt for aggressiv til små piger - det var drengetøj,” siger Christian Gerlach.
Større forskel i gamle dage
Christian Gerlach afviser ikke, at der er medfødte forskelle på drenges og pigers hjerner.
”Vi kan registrere nogle få sikre forskelle. Drengehjerner er større end pigehjerner. Men vi ved ikke, om det betyder noget. Den gennemsnitlige drengehjerne modner også langsommere end den gennemsnitlige pigehjerne. Men forskellen udligner sig i løbet af skoletiden. Hvad angår kognitive færdigheder, er der lavet masser af undersøgelser, og forskellene på drenge og piger er marginale. Drenge er som gennemsnit lidt bedre til rumlige færdigheder - som fx at overskue en Rubiks terning, mens piger er lidt bedre til at stave. Men forskellene er meget små, og der er mange drenge, der er bedre til at stave end gennemsnittet af pigerne, mens der er mange piger, der har bedre rumlige evner end flertallet af drengene,” siger Christian Gerlach, som især finder det interessant, at man kan se en udvikling, hvis man sammenholder ældre forskning med nyere:
”Forskellene mellem drenge og piger er blevet mindre, fra man begyndte at studere området til i dag. Det vil sige, at der i ”gamle dage” var større forskel på pigers og drenges resultater i fx matematik, end der er i dag. Det underbygger teorierne om, at kønsforskelle er mere tillærte, end de er medfødte,” siger Christian Gerlach.
Det medfødte er den mindste del
Det interessante er ifølge Christian Gerlach ikke så meget, om der er en lille medfødt kønsforskel, hvad angår evne til matematik, empati eller rolleleg.
Det interessante er, at den medfødte kønsforskel efter alt at dømme er meget mindre end den kønsforskel, der bliver fremdyrket op gennem barndommen via voksne, medier, andre børn - ja det hele.
”Lad os teoretisk sige, at vi har to børn, en dreng og en pige, der har fuldstændigt ens arveanlæg i forhold til matematik. Hvis drengen op gennem hele barndommen får at vide, at han sikkert er god til matematik, fordi han er en dreng, mens pigen til gengæld bliver oplært i, at piger er bedre til sprog end til tal - så kan man være helt sikker på, hvem der bon‘er positivt ud i den sidste ende,” siger Christian Gerlach.
Børn indretter sig
Alle, der har arbejdet i en børnehave, har set, hvordan de små piger hurtigt begynder at spekulere i bedsteveninder, mens drengene er mere tilbøjelige til at lege i flok - og ofte er mere udfarende og udad reagerende. Christian Gerlach mener imidlertid, at vi er for hurtige til at lave biologiske forklaringer på børnenes adfærd.
”Børn er meget dygtige til at aflæse normer og sociale mønstre. De ser på, hvordan verden organiserer sig, og så indretter de sig efter det. Som lille pige lærer du hurtigt, at du er en pige, og at piger leger sammen. Du lærer også, at piger har særlige legemønstre, som adskiller sig fra drengenes. Selv om du måske er en lille pige, der er født med anlæg for noget andet, måske endda det vi typisk ville kalde ”maskulin adfærd”, vil påvirkningen fra dine omgivelser og din socialisering i de fleste tilfælde betyde mere end det medfødte,” siger Christian Gerlach.
Bevidsthed kræves
Hjernen har dog stadig flere hemmeligheder til os, og Christian Gerlach afviser ikke, at fremtidens målemetoder vil afsløre nogle forskelle, vi ikke kan se i dag.
”Men bygger vi på det, vi ved i dag, er der ikke noget argument for at behandle drenge og piger forskelligt - fx via kønsopdelte aktiviteter. Det giver langt mere mening at se på det enkelte barn,” siger Christian Gerlach.
Han mener, at vi reproducerer uligheden mellem kønnene ved ikke at være mere bevidste - både som forældre og som pædagoger og lærere.
”Uligheden betyder, at der er børn, der ikke får lov til at udfolde alle de talenter, de har. Uligheden betyder også, at vi fastholder nogle strukturer i samfundet, hvor mænd tjener mest, og hvor kvinderne sakker agterud,” siger Christian Gerlach.
Det latterlige hen
Han kan godt forstå, hvor nogle finder svenskernes ”hen” lidt latterligt.
”Men vi kunne måske lære noget af tilgangen. For vi er oppe imod nogle mekanismer, som er meget rodfæstede, og som i min tid næsten er blevet værre og værre. Det er fx blevet svært at finde kønsneutralt legetøj og udstyr til børn. Da jeg var barn, legede min søster og jeg med det samme Lego. I dag er der Lego for drenge og Lego for piger,” siger Christian Gerlach, som erkender, at det bliver et sejt træk:
”Det er meget grundlæggende i vores forståelse af verden, at der er forskel på kønnene. Jeg er sikker på, at jeg selv - helt ubevidst - kommer til at gøre og sige nogle andre ting i forhold til min datter end til min søn. Men hvis vi ikke prøver at være bevidste, sker der i hvert fald ingenting.”
Skolestart
Den gennemsnitlige drengehjerne modner langsommere end den gennemsnitlige pigehjerne. Derfor bliver det jævnligt foreslået, at drenge skal starte senere i skolen end piger. Men Christian Gerlach mener, at det er en fejlslutning.
”Der er tale om gennemsnitstal. Så man risikerer at holde nogle drenge tilbage i børnehaven, selv om deres hjerner er udviklede på linje med de jævnaldrende piger. Hvis man vælger at bruge hjernens modning som paramenter for skolestart, bør man i stedet se på det enkelte barn. For der vil også være piger, som har en langsommere modning,” siger Christian Gerlach.
Ligestilling i børnehøjde
Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har ligestilling i børnehøjde som indsatsområde i hele 2017.
Indsatsen har som formål at sprede viden om, hvordan det pædagogiske personale i endnu højere grad kan sikre børnene lige muligheder uanset køn - blandt andet ved at være bevidste om de ubevidste normer og forventninger i deres arbejde. Et af tiltagene er et pilotprojekt, som udfoldes i Børnebyen Vandværket i samarbejde med blandt andet kønsforsker Cecilie Nørgaard.
Sisse Trolle Laiq, udviklingskonsulent i Fagligt Center og tidligere pædagogisk leder, forventer, at indsatsen vil munde ud i inspirationsmateriale, som de enkelte dagtilbud kan bruge i det daglige arbejde.