MIN PÆDAGOG

De fleste af os har mødt en pædagogisk medarbejder, der har gjort en forskel - enten i vores eget eller i vores barns liv. LFS Nyt lader i denne serie en række kendte danskere fortælle om netop den dagplejer, medhjælper eller pædagog, som har afsat et varigt minde for dem.

Kvinder kan da ikke klatre i bjerge

”Ellen var socialpædagog og familierådgiver, og hun gjorde et kæmpe indtryk på mig, da hun begyndte at komme i min familie. Afghanistan er et bjergrigt land. Så det gjorde stort indtryk på mig, at Ellen havde besteget flere bjerge - jeg havde aldrig før hørt om, at kvinder kunne klatre i bjerge. Det var vildt! Hun må have været i 50’erne og var i sindssygt god form, og så var hun erklæret feminist. Jeg var en otte-ni år, da jeg mødte hende første gang, og jeg syntes, at hun var totalt imponerende.”

”Mine forældre elskede Ellen, selv om hun kom, fordi der havde været problemer i familien. Hun kom med en fantastisk energi og lyste hele hjemmet op, og så var hun meget fysisk og krammede os alle. Det er vigtigt i vores kultur. Men hun var også respektfuld og havde forståelse for den kollektivistiske kultur, mine forældre kom fra - også når hun var uenig. Hun var god til ikke at dæmonisere mine forældre, og det gjorde, at de fik meget stor tillid og lyttede. Det var næsten som et venskab - med masser af uenighed. Min far flyttede sig enormt meget på grund af Ellen; min mor var mere frygtsom og traditionel, men de havde en rigtig god kontakt.”

”Ellen udfordrede min forældre i forhold til pigerollen, og jeg blev nok ret rapkæftet på grund af hende. Men det var også hende, der introducerede mig til feminisme som begreb, og hun opfordrede mig til at læse bøger.”

”Der er især to danske kvinder, der har betydet vildt meget for mit liv; nemlig Ellen og så min klasselærer gennem 10 år, Erica, der fra første øjeblik tog sig særligt af mig og beskyttede mig - også mod mit eget temperament. Hun forstod, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, og hun blev min ekstra mor. Det har været meget positivt i mit hjem, at mine forældre ikke har været bange for at lukke fremmede ind og for at lade os knytte os til andre. Så vi er blevet opdraget af alle mulige mennesker.”

Hvem?

Khaterah Parwani, jurastuderende, talskvinde i DRC, Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination og næstforkvinde for Exitcirklen. Født i 1982 i Kabul, Afghanistan.

Khaterah Parwani er aktiv samfundsdebattør og deltager aktivt i danske såvel som udenlandske medier med hendes viden om forebyggelse af unge, der er havnet i radikale miljøer eller som gennemgår svære identitetsprocesser. Hun er ligeledes aktiv deltager i den offentlige debat om ligestilling og køn i minoritetssamfundet. Bor med kæreste på Nørrebro.