Tinnitus: Børns ører mangler rettigheder
Hvis ører belastes af støj i enten for lang tid eller for høj volumen, er der risiko for hørenedsættelse og tinnitus. Desværre er der ingen regler for, hvor meget støj børn må udsættes for. Det er bekymrende, fordi overraskende mange børn i ny undersøgelse har hørenedsættelse og tinnitus.
Tekst: Hedda Maj Jensen
En helt ny undersøgelse tyder på, at et stort antal børn går rundt med uopdaget tinnitus.
Susanne Nemholt Rosing, ph.d. og audiologopæd, undersøgte til sin ph.d. 501 børn i alderen 11-16 år. Det viste sig, at over to tredjedele af dem havde en eller anden form for tinnitus, og mere end en tredjedel havde støjinduceret tinnitus efter for eksempel at have lyttet til høj musik.
Resultaterne var overraskende. For Susanne Nemholt Rosings undersøgelse viste også, at ”den officielle” forekomst af tinnitus hos børn hos PPR, talehøreinstitutioner og øre/næse/halslæge er meget lavere. Det tyder på, at der går mange børn rundt med tinnitus, uden at de bliver opdaget eller får hjælp.
”Tinnitussen er et signal på, at der sker noget enten i indre øre eller i nervebanerne op til hjernen, og det skal vi tage alvorligt. Er eksempelvis hårcellerne i indre øre ødelagte, kan vi ikke reparere på dem,” siger Susanne Nemholt Rosing.
501 børn
Susanne Nemholt Rosings ph.d. viste, at de børn, der havde den støjinducerede tinnitus, var mere generede, end de der havde den spontane tinnitus.
”Det er jo på en måde godt, fordi det er den støjinducerede tinnitus, vi kan gøre noget ved. Information om tinnitus kan hjælpe med at sørge for, at man ikke belaster sig selv unødigt med støj. Det kræver dog, at vi er opmærksomme på det, og at vi gider at have en holdning til det som forældre, pædagoger lærere og forskere. At vi ikke bare tænker, at det er børnenes eget ansvar. At vi ikke tænker ”Ej jeg ville ikke kunne holde ud at gå i alt det der støj - godt, det bare er ungerne, der gør det,” siger Susanne Nemholt Rosing.
34,6 procent af børnene i undersøgelsen var generet af deres tinnitus, og otte børn, svarende til 2,4 procent, var meget generet af deres tinnitus.
”Hvis man overfører de 2,4 procent til alle danske børn, så er det ganske mange børn, det drejer sig om - specielt hvis de ikke alle sammen bliver opdaget,” påpeger Susanne Nemholt Rosing.
Tinnitus generer ikke alle
Susanne Nemholt Rosing forklarer, at vores høresystem fra ørerne ind til indre øre og op til hjernen og vores følelsesmæssige system er meget tæt forbundet. Det er derfor, at tinnitus ikke generer alle.
”Koblingen mellem vores hørelse og det følelsesmæssige system gør, at eksempelvis musik kan få os til at genkalde erindringer og til at føle på bestemte måder. Det er også derfor, at tinnitus er mere belastende for nogen mennesker, fordi de får koblet en masse negative følelser til deres tinnitus. Lyden kan gøre dem ubehageligt tilpas eller bange, eller de kan få tanker om, at det bliver værre, eller at de aldrig mere kan gå på cafe, eller at de ikke kan noget som helst. Og så begynder det at blive slidsomt,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Dilemma: Skal vi tale med børnene om tinnitus?
Det er også samspillet mellem lyd og følelser, som gør arbejdet med tinnitus lidt ”tricky”.
”Hvis du har tinnitus og faktisk ikke bekymrer dig om den eller fokuserer på den, så er den uproblematisk. Hvis man så begynder at adressere den, så kan det være, man begynder at lytte efter, og så kan den blive et problem,” siger Susanne Nemholt Rosing.
I England har man lavet nogle guidelines, der foreskriver, at man skal spørge børn: ”Oplever du en lyd eller ej?”. Fagfolkene er dog usikre på, om det er den rigtige måde at gøre det på. For hvis der er en masse børn, der har lydene, men egentlig trives godt med det her og nu, så skal der jo heller ikke skabes et problem.
”Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme, fordi tinnitus kan få konsekvenser på sigt. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem tinnitus og høreskader og tinnitus og stress. Så man risikerer, at de får høretab. Der kan også ske det, at tinnitussen bliver værre senere i livet i forbindelse med stressende situationer. Vi ved, at der er nogle voksne med tinnitus, der kan huske, at de har haft deres tinnitus fra barnsben. Man har bare ikke rigtig interesseret sig for koblingen af tinnitus hos børn, og hvad der sker med dem som voksne. Der har faktisk ikke tidligere været fokus på, at børn kunne have tinnitus, og der er derfor næsten flere spørgsmål end svar,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Svært at undersøge yngre børn
Susanne Nemholt Rosing har selv lavet undersøgelser på de 11-16 årige børn, men har også beskæftiget sig med yngre børn. Men det er vanskeligt.
”Mindre børn kan være svære. For hvordan får man dem til at forstå, hvad det er, man undersøger, og hvordan får man dem til at beskrive det på en måde, så de ikke bare taler en efter munden og siger det, de tror, man gerne vil høre. Det er også svært at vide, hvor generede de små børn er af tinnitussen,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Susanne Nemholt Rosing har dog arbejdet sammen med engelske forskere, som har beskæftiget sig med yngre børn og deres beskrivelser af tinnitus. Forskerne arbejdede med en narrativ tilgang, hvor de fik børnene til at beskrive og tegne deres tinnitus. Eksempelvis var der en af børnene, der kaldte sin tinnitus for ”angry bees” altså ”vrede bier”.
”På den måde kan man få en fornemmelse af, hvordan tinnitussen opleves af barnet. Det er ikke bare bier, der flyver rundt inde i barnets hoved, men vrede bier. Ved at spørge ind til, om der er nogen gange, hvor bierne ikke er vrede, kan man måske få ændret oplevelsen, så den bliver mere ok, og så bierne godt må være der og ikke er vrede,” fortæller Susanne Nemholt Rosing.
Vær obs på de små signaler
Helt overordnet er det svært at finde ud af, om et barn har tinnitus, hvis barnet ikke selv fortæller det.
”Vi har stadig ingen sikker metode til at finde ud af, om et barn har tinnitus, hvis det ikke selv siger det. Men nogle gange siger børn faktisk, ”Mor, du ved godt den der lyd, vi har inde i hovedet. I går aftes kunne jeg slet ikke sove”. Hvis mor så ikke lige ved, hvad det er for en lyd, barnet taler om, så kan det være en idé at gå en tur til lægen,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Hun mener, at man som pædagog og forælder skal være opmærksom på, hvad børnene siger, og på om de tager sig til ørerne og så spørge ind til det. Hun sammenligner det med børn, der ser dårligt og ikke ved, at verden ikke skal være helt sløret. Børnene har måske vænnet sig til deres tinnitus og tænker ikke over, at den er der.
Både børn og pædagoger
Susanne Nemholt Rosing har i sin praksis både set børn og pædagoger med tinnitus. Pædagogerne har fået det som en erhvervsskade. Nogle institutioner har prøvet at have et lydmålende øre hængende, hvor man kan se, om der er for meget støj. Erfaringen er dog, at det kun virker et stykke tid, og så glemmer man at holde øje med det. Susanne Nemholt Rosing mener, at det er vigtigt at have fokus på lydniveauet, indføre lyttepauser og lytteaktiviteter, hvor man skal være stille og lytte efter ting. Desuden kan man prøve at registrere lydniveauet i løbet af en dag.
”Det gør ikke noget, at der er larm engang imellem. Det kan vi sagtens tåle. Men vi skal undgå det høje lydniveau hele tiden. Det er ikke bare øret, der tager skade. Der er mange børn der får ”noduli” altså stemmeknuder på læbebåndet og hæshed i stemmen, fordi der er så meget larm, at ungerne er nødt til at råbe for at blive hørt,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Beskyt børnene
Susanne Nemholt Rosing mener, at der mangler fokus på støjen - også lovgivningsmæssigt.
”Vi har en arbejdsmiljølov - og pædagogerne i institutionen er sådan set beskyttet af arbejdsmiljøloven. Men der er ikke nogen, der beskytter ungerne. Hvis man havde en lov, der også gjaldt børnene, kunne det måske også være et argument i forhold til at regulere, hvor mange børn der må være i en institution,” siger Susanne Nemholt Rosing.
Det er den samlede dagsration af høj lyd, man skal være opmærksom på, så det er vigtigt, at støjende aktiviteter bliver spredt over flere dage. Børnene skal hjælpes til at forstå, at det er skadeligt med den høje lyd, for de er ikke selv opmærksomme på det.
Hvad er tinnitus?
Størstedelen af dem, der har tinnitus, har det som del af et høretab, fordi der er sket en skade i det indre øre på grund af støj.
Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad tinnitus er. Tinnitus defineres som alt fra at have en kortvarig lyd i hovedet et par sekunder engang imellem til at have lyd 24 timer i døgnet. I Susanne Nemholt Rosings undersøgelse skelner hun mellem, om man oplever lyden eller er generet af lyden, og mellem spontan tinnitus (en lyd som bare kommer spontant engang imellem) og støjinduceret tinnitus (efter fx at have hørt høj musik).
Tinnitus kan ikke helbredes, men man kan få høreapparater med lyde, der afleder hjernens opmærksomhed fra tinnituslyden. Høreværn kan hjælpe, hvis støj i omgivelserne forværrer ens tinnitus.
Tobias - et barn med Tinnitus
Tobias’ mor tog kontakt til Susanne Nemholt Rosing, da Tobias var otte år. Han havde haft tinnitus, siden han var helt lille, hvor han havde gentagne mellemørebetændelser, men familien vidste ikke, at det var det, der var galt. Tobias havde nogle gange en uforklarlig adfærd og kartede rundt i sengen og hørte bånd, når han skulle sove. Da Tobias var seks år, fik han en aften, han ikke kunne sove, fortalt sin mor om lyden i øret. To år senere så Tobias’ mor Susanne Nemholt Rosing i Aftenshowet og tog kontakt til hende. I dag får Tobias symptomlindring af høreapparater med klaverlyde til sin tinnitus.
Susanne Nemholt Rosing bad Tobias om at tegne sin tinnitus. Tegningen viser Tobias, og hvordan Tobias forestiller sig, at tinnitus ville se ud, hvis det var et lille væsen inde i øret.
Gode råd til at passe på ørerne hos pædagoger og børn:
- Skærp fokus på høj og lav lyd i dagtilbuddet.
- Indfør lyttepauser, hvor man eksempelvis kan lave lytteaktiviteter, der kræver, at man er stille og skal lytte efter forskellige ting - eller gå en tur, og lyt til vinden.
- Prøv at registrere, hvordan lydniveauet er i løbet af en dag. Hvornår er det højt, hvornår er det lavt og i hvor lang tid ad gangen. Der findes helt klare retningslinjer for, hvor længe man må opholde sig i hvilket lydniveau.
- Tænk på, at man skal passe på ørerne, ligesom man fx skal passe på ryggen. Har du siddet 45 minutter med høretelefoner på, er det godt at komme op og strække sig og tage en lyttepause.
- Børns lydniveau skal være sådan, at de ubesværet kan kontaktes. Der skal ikke være skruet så højt op, at de er fuldstændig lukket inde og kun kan høre den lyd. Man skal kunne kontakte dem ved at sige deres navn.
- Sørg for, at det støjniveau, der er omkring det musiklyttende eller computerspillende barn, er lavt, da barnet ellers vil prøve at reducere den omkringværende støj ved at skrue op for lyden.
- Hvis børn udviser tegn på søvnbesvær, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, kan det være fordi, de har tinnitus eller har høj lydfølsomhed.
- Fortæl børn, at hvis de oplever en lyd, der kommer og går, så er det faktisk deres høresystem, der alarmerer dem om, at de skal slappe lidt af og holde en pause.
- Der findes forskellige apps, der kan bruges til at få folk med tinnitus til at slappe af, hvor hjernen ”fodres” med en ekstern lyd, så den indre lyd dæmpes ved, at fokus flyttes. Eksempelvis lyden af regn, bølger eller musik/lydbilleder.
- Man kan fortælle forældre, at de på børnenes ”devices” kan sætte en grænse for, hvor højt de kan lytte.
Hvor længe må man opholde sig i hvor mange decibel (db)
Der er to ting indikatorer, man skal være opmærksom på: Hvor højt er det, jeg lytter til og hvor længe lytter jeg. Det vil sige, jo højere jeg skruer op, jo kortere tid må jeg lytte.
De vejledende tal er:
85 db = 8 timer
88 db = 4 timer
91 db = 2 timer
94 db = 1 time
97 db = 30 min.
100 db = 15 min.
Osv. (+ 3 db giver en halvering af foregående tid)
Du skal bruge høreværn fra 85 db, og din arbejdsplads skal tilbyde det fra 80 db.
App til måling af lydniveau
Det svenske ”Arbetsmiljöverket” har udviklet appen ”Noise Exposure”, som ved hjælp af mikrofonen i mobiltelefonen kan måle den støj, der er omkring dig, og udregne et gennemsnit. Appen kan ikke bruges som en professionel støjmåler, men kan give en indikation af et støjniveau.