Leder
Vi har alle været på ukendt grund
Af Britt Petersen, formand
I sidder nu med et nummer af LFS Nyt, som er blevet skrevet og trykt midt i den mest mærkelige, turbulente og skræmmende tid, som de fleste af os nogensinde har oplevet.
Det gik bare rigtig hurtigt fra, at Corona var noget, der skete i bestemte geografiske områder i lande langt fra os, til sygdommen pludselig betød, at store dele af Danmark blev lukket ned.
Men mange har været på job hele vejen igennem - i LFS ca. 2000 medlemmer. De har arbejdet med de svageste og mest udsatte borgere, herunder medarbejderne på vores bosteder. Dertil kommer de medlemmer på almenområdet, der har leveret nødpasning af børn, så alle de forældre, der har været nødt til at arbejde, har kunnet få passet deres børn.
Vi har alle skullet leve med, at sundhedsfaglige retningslinjer og beslutninger om, hvad vi må og skal, er kommetlidt efter lidt, og ofte efter at problemer og behov er opstået. Og det gør vi stadig. Det er en prøvelse af de helt store for os, der normalt forsøger at være på forkant med de problemer, I som medlemmer måtte støde på. Men vi gør, hvad vi kan, sammen med jeres arbejdsgivere.
I LFS har vi også måttet hjemsende alle, så alt er foregået – og foregår stadig - via mobiltelefoner og mails. Vi håber, at vi trods alt har kunne være nærværende, og at I som tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere har fået de informationer I skulle bruge fra os.
Vi har alle været på ukendt grund, og vi har måttet lave aftaler, ingen af os tidligere tænkte kunne komme på tale. Min oplevelse er, at I alle har haft stor forståelse for dette - det skal I have en kæmpe tak for.
I tiden der kommer, vil samfundet forhåbentlig åbne mere og mere op, og det vil selvfølgelig give udfordringer. For hvordan kan vi være mange sammen, på afstand?
Mit håb er, at samfundet i lyset af Corona får øjnene op for, at der skal tildeles personaleressourcer i langt større omfang til vores velfærdsområder. Jeg synes, at situationen med al tydelighed har vist, at velfærdspersonalet får alt for lidt i løn i forhold til arbejdsindholdet, og at de konstante nedskæringer, herunder nedskæringer på rengøringen,har gjort os rigtigt sårbare.
Og helt personligt håber jeg også, at vi som samfund har fået øjnene op for kassedamerne, chaufførerne og alle de andre lavtlønsgrupper, som igennem hele den første måned med Corona har sørget for, at vi andre har fået dækket alle vores fornødenheder – som oftest endda med et smil og med overskud.
Tak til jer alle for 1. halvleg. Jeg håber, at den næste bliver lettere for alle.