FIF-kurser baner vejen for udlændinge med pædagogdrømme
Det forberedende kursus for flygtninge og indvandrere, der vil læse til pædagog, er en succes. En høj gennemførselsprocent på både kurset og pædagoguddannelsen viser, at mange flygtninge og indvandrere nyder god gavn af det kursus, der skal ruste dem til det danske uddannelsessystem og dansk pædagogik. Men en ny bekendtgørelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse smider grus i maskineriet og kan tvinge uddannelser til at aflyse kurserne.
AfSigne Rosa Skelbæk
FIF-kurset, der forbereder flygtninge og indvandrere på pædagogstudiet, er en succes. De studerende har en højere gennemførselsprocent end andre pædagogstuderende, og flere færdiggør studiet på normeret tid. FIF-kurset, som det kaldes, er et 1-årigt uddannelsesforløb målrettet flygtninge og indvandrere, der ønsker at uddanne sig til pædagoger. Kurset introducerer de studerende for pædagogik i en dansk kontekst og for uddannelsessystemet i Danmark og er direkte adgangsgivende til pædagoguddannelsen.
Og kurset er strengt nødvendigt, mener Nawal, der er 35 år og som kom til Danmark fra Syrien for otte år siden.
”Jeg er fra Syrien, hvor jeg har færdiggjort gymnasiet, men jeg har aldrig arbejdet på computer. På FIF har vi lært alt fra bunden. Såsom hvordan vi skriver i word, og hvordan vi sender ting til hinanden. Det er også nyt for mig at arbejde i studiegrupper, og vi er blevet introduceret til, hvordan gruppeeksaminer fungerer. Da jeg startede på pædagogstudiet, var det helt rart at have prøvet, hvordan tingene fungerer, og at jeg faktisk kunne hjælpe de andre studerende med, hvordan man bruger de interne systemer,” fortæller Nawal.
Hendes medstuderende Agata på 26 kom til Danmark fra Polen for tre år siden. Hun har også oplevet, at det krævede stor omvæltning at være studerende i Danmark.
”Uddannelserne i Polen er meget anderledes. Der er ikke så meget gruppearbejde eller samarbejde mellem de studerende, og man lægger ikke så meget vægt på, om man forstår det, man læser og kan bruge det i virkeligheden. Det lærte vi meget om på FIF,” fortæller hun.
Altid villet være pædagog
Men trods den store omvæltning, har de to kvinder aldrig været i tvivl om, at det var netop pædagogfaget, der tiltalte dem.
”Jeg har altid villet være pædagog, men i Polen er der ikke så mange muligheder for at læse det, og lønnen er rigtigt lav. Da jeg kom til Danmark, var det svært at få arbejde, så jeg brugte en del tid på at tænke over, hvad jeg gerne ville, og så dukkede idéen op igen,” fortæller Agata.
”Jeg har også altid vidst, jeg ville være pædagog. I Syrien arbejdede jeg med børn i en sportsklub, og da jeg kom hertil, besluttede jeg, at jeg ville uddanne mig til pædagog. Allerhelst vil jeg arbejde i en vuggestue, for jeg elsker de små børn. Jeg kunne kramme dem dagen lang,” siger Nawal grinende.
Kurset må aflyses
Selvom succesoplevelserne med FIF er mange, har en ny bekendtgørelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse gjort fremtiden for kurset usikker. Den nye bekendtgørelse har nemlig indskærpet, at kun visse flygtninge og indvandrere må optages på kurset, hvor der tidligere har været meget vide rammer. 1. november 2019 trådte bekendtgørelsen i kraft. Her stod blandt andet:
”Denne bekendtgørelse omfatter flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ved vestlige lande forstås EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.”
Trods høringssvar fra flere uddannelsesinstitutioner, der tilbyder FIF-kurset, blev der ikke lyttet til bekymringen om den nye begrænsning, og bekendtgørelsen fik derfor den konsekvens, at Københavns Professionshøjskole måtte aflyse det FIF-kursus, der skulle have haft studiestart i februar 2020. Der var ikke nok studerende til, at man kunne opretholde et hold med de nye regler.
Enormt ærgerligt
Forløbet med den nye bekendtgørelse startede ellers godt, fortæller uddannelsesleder på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Ann Saxo. Hun kalder det indledende forløb for ”en god proces”, fordi pointen med at lave en bekendtgørelse var, at den skulle matche det, som uddannelsesstederne gør i forvejen. Men det gik galt, da de skulle fastlægge målgruppen.
”Vi optager fra hele verden. Men en af de væsentligste grunde til, at vi ikke kunne danne et hold i februar var, at vi ikke længere kunne optage fra de tidligere østbloklande, der i dag er medlem af EU. De har ellers god gavn af at gå på FIF, for udover at ruste de studerende sprogligt, så er det også en bred introduktion til danske samfundsforhold, og særligt til hvordan dansk pædagogik og danske institutioner fungerer,” fortæller hun.
Derfor håber hun også, at ministeriet vil tilpasse den nye bekendtgørelse, så den på dette område kommer til at matche den tidligere praksis.
Styrelsen rammer igen forbi
Københavns Professionshøjskole har efter den melding igen åbnet for, at flygtninge og indvandrere fra både EU-lande og ikke-EU-lande kan optages på FIF-kurset i september, men det kan vise sig at være at tage glæderne på forskud.
For den nyeste bekendtgørelse er netop sendt i høring, og her har styrelsen, trods den besked, Ann Saxo har modtaget, ikke valgt at ændre i optagegrundlaget, sådan som uddannelsesstederne har ønsket.
I stedet har man nu indsat et ’primært’ i den problematiske sætning:
”Denne bekendtgørelse omfatter primært flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ved vestlige lande forstås EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand,” fremgår det af den nye bekendtgørelse, der er sendt i høring og forventes at træde i kraft 1. april 2020.
LFS Nyt har fået indsigt i det medsendte høringsbrev. Her fremgår det også, at flygtninge eller indvandrere med dansk statsborgerskab ikke kan optages på FIF, uagtet deres danskkundskaber eller øvrige behov for introduktionskurset. I stedet opfordres der til, at uddannelsessteder som eksempelvis Københavns Professionshøjskole i stedet udbyder færre end de to årlige kurser, der udbydes nu.
FIF kan noget særligt
I skrivende stund er FIF-kurserne dermed på usikker grund, og med den nyeste bekendtgørelse, ville hverken Agata eller Nawal kunne være blevet optaget, hvis de havde nået at få dansk statsborgerskab. Afhængigt af tolkningen, er det ikke sikkert, at Agata overhovedet ville kunne optages, da Polen er et EU-land, og da kurset nu ikke anses for at være målrettet EU-borgere.
”Det ville være rigtig dumt, hvis FIF ikke havde været en mulighed for mig, for jeg føler, det har lært mig, hvordan jeg skal bruge min baggrund som en ressource. Nu føler jeg, at jeg kan bruge min baggrund, hvis jeg fx får et barn, som ikke er dansk. På FIF blev vi udfordret til at anerkende hinanden for vores forskellige perspektiver og måder at gøre tingene på, samt at reflektere over den viden, vi havde med os, og hvordan den kunne bruges i en dansk kontekst,” fortæller Agata, der ligesom Nawal netop er begyndt på pædagogstudiet.
”FIF har så mange fordele. Vi lærer ikke bare pædagoguddannelsen at kende og får styr på grammatikken, vi bliver også enormt anerkendt af underviserne for den baggrund, vi hver især har. Pædagoger skal virkelig kæmpe for deres position i samfundet. De skal hele tiden forsvare, at deres profession er vigtig, og at den kræver respekt. I vores situation skal vi kæmpe endnu mere, fordi vi ikke har dansk baggrund. Det har stor betydning for mig, at jeg har fået redskaber til, hvordan jeg bruger det i praksis,” fortæller hun.
LFS Nyt er ikke blevet bekendt med en ny bekendtgørelse, som bl.a. Ann Saxo efterlyser, inden bladets deadline. Det skal dog hertil siges, at mange af de benævnte aktører er påvirket af Corona-lockdown, hvorved nogle processer kan være sat på pause.
FIF-kurserne udbydes i dag på fire professionshøjskoler: VIA, UCC, UCN OG UCL.
De blev første gang udbudt i 1994, hvor det af vedtagelsen fremgår, at ”afgørelse om optagelse træffes efter individuelle optagelsesprøver af det seminarium, der udbyder kurset”, og det er altså især den paragraf, som den nye bekendtgørelse både centraliserer og indskrænker.