Bekymringer kan blive til angst, hvis de får frit løb

Bekymringer er en del af livet, men for børn kan bekymringer bliver så altoverskyggende, at de bliver til angst og giver fysiske symptomer. Tal det positive op og vær konkret, lyder rådet fra en af Red Barnets psykologer.

Af Signe Rosa Skelbæk

Ingen kan gå igennem livet uden at støde på bekymringer, men for børn kan bekymringerne vokse ud af fantasier og forestillinger, der ikke nødvendigvis har rod i virkeligheden. Og her skal man passe på, for store bekymringer kan blive til angst, forklarer Kuno Sørensen, der er uddannet psykolog og arbejder hos Red Barnet.

”Børn håndterer bekymringer meget forskelligt, og det har stor betydning, hvordan de voksne omkring dem reagerer på dem. Især sårbare børn er i risiko for at udvikle angstsymptomer, hvis bekymringerne fylder for meget,” fortæller Kuno Sørensen.

Corona fylder meget

Det er helt naturligt, at mange børn i øjeblikket bekymrer sig om fx Coronavirus, men også bekymringer om skilsmisse, konflikter i familien eller økonomi kan få børn til at få ondt i maven.

”Man kan risikere, at bekymringerne vokser og bliver til angst hos børnene. Børn, der er gamle nok til at være online og bruger sociale medier, de bliver konstant bombarderet med information om Corona lige nu. Når de ikke har en reel forståelse af, hvor alvorligt eller farligt noget er, så fylder de ud med deres egen fantasi, og det kan gøre tingene meget værre. Derfor er det vigtigt at have snakke med børnene om bekymringerne,” fortæller han.

”Man kan relatere til erfaringer, børnene har, og lave paralleller til det, der sker nu. Det er vigtigt, at man ikke lyver for børnene, men tager udgangspunkt i de bekymringer og tanker, de selv har, og ikke ens egne. For børn kan bekymringerne handle om helt basale ting, fx at de ikke har den korrekte opfattelse af, hvad en virus er,” siger han om de mange børn, der lige nu er nervøse over Coronaepidemien.

Angsten kan tage over

”En bekymring bliver til angst, når den begynder at forstyrre den almindelige aktivitet. Det vil sige, at når barnet leger, så går legen i stå, fordi tankerne vender tilbage og erobrer opmærksomheden hele tiden. En bekymring kan man tale om, og så kan man pakke den væk og koncentrere sig om det, man praktisk er i gang med. Hvis den bliver til angst, så ligger den hele tiden og forstyrrer og murrer,” forklarer Kuno Sørensen om forskellen på bekymringer og angst.

”Hvis man går med angst, så giver det psykosomatiske symptomer. Barnet kan få ondt i hovedet eller ondt i maven, som igen kan skabe flere bekymringer”.

Det er især her, pædagogisk personale kommer ind i billedet, mener Kuno Sørensen, for de har en eminent evne til at opspore, hvad der fylder i børnegrupper.

”Børn har hele tiden brug for at deres verdensforståelse bliver spejlet og nogle gange korrigeret af voksne. Derfor stiller de tit spørgsmål som: ’Er det ikke sådan, at…?’, og det gør de fordi, de har brug for at få bekræftet, om den opfattelse, de har, er den rigtige. Her har pædagoger en helt central rolle i børnenes udvikling, fordi de kan gå ind og klarlægge, hvad der er rigtigt, og hvad de ikke skal være nervøse for,” siger han.

Børnegrupper kan forværre bekymringer

Udover at tale med børnene, når man oplever, at bekymringer fylder hos dem, så er det også nødvendigt at have blik for, hvad der fylder i børnenes egne sociale kontekster.

”Pædagogisk personale skal være særligt opmærksomme på, at børn kan have opsnappet ting, som de afprøver sammen med deres venner. Det sker i alle aldersgrupper. De tester af for at høre, om andre har hørt det samme, men det kan føre til, at de forsøger at overgå hinanden, og i fællesskab får de udviklet en fortælling om noget meget farligt,” siger Kuno Sørensen og uddyber:

”Hvis det får frit løb hos børnene, så stikker det af og udvikler sig. Pædagoger er konstant opmærksomme på, hvad der optager børn, og derfor er det også naturligt, at de lytter med og blander sig i deres snakke for at kunne korrigere dem,” siger han.

Kuno Sørensen

Kuno Sørensen er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 1985. Han har tidligere arbejdet på børne- og familieområdet som psykolog i kommuner og børnepsykiatrien. Fra 1996-2001 var han leder af Københavns Amts Børne- og Familierådgivning. Kuno Sørensen er autoriseret psykolog og har specialistgodkendelse i psykoterapi. Han har været ansat i Red Barnet siden 2001.