Familiestuer: Her må de små være med hver dag

I Østen For Solen er institutionens fem stuer ikke delt op i vuggestue og børnehave, men rummer børn i alderen 0-5 år. Det lærer de store at tage ansvar for de små, og giver børnene plads til at udvikle sig i eget tempo, oplever pædagogisk leder Susanne Thaysen.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Østen For Solen bor side om side med hyggelige haveforeninger. Den ligner udefra en hvilken som helst anden integreret institution med legeplads hele vejen rundt om det store etplans hus. Men inde på stuerne er noget anderledes. For hvor de fleste institutioner i dag er delt op i vuggestue og børnehave, så har Østen For Solen familiestuer.

Den pædagogiske leder, Susanne Thaysen, har 15 års erfaring fra en klassisk børnehave, før hun for et års tid siden blev leder i Østen For Solen, men institutionen har altid kørt med familiestuestrukturen.

”Da jeg første gang trådte ind her, kendte jeg lidt til stedet, men i praksis havde jeg ikke oplevet familiestuerne. Det slog mig, hvor veludviklet et sprog de små havde. Det var mere nuanceret, end jeg var vant til. Med de store børn slog det mig, hvor meget naturlig omsorg de udviste. De store holdt døren for de små og hjalp dem helt af sig selv, og de følte stolthed ved det,” fortæller Susanne Thaysen om sit første møde med Østen For Solen.

Børnene vokser med ansvar

For hende er der ingen tvivl om, at institutionen fortsat skal være med familiestuer, hvor børn fra under et år går på samme stue som de store fem årige.

”Det giver selvværd og selvtillid, at de store er så opmærksomme på de små. Hernede er det de små, der har den højeste status, og det er modsat, hvad jeg tidligere har oplevet. Vi ser det ved, at når de små indkøres, så spørger de store meget til de små, og de vil rigtig gerne hjælpe med at gøre dem tilpas, hente legetøj til dem, kramme dem og vise dem den adfærd, som man typisk ser søskende imellem,” fortæller hun om fordelene ved det store aldersspænd, de har på stuerne.

Og den samme oplevelse har pædagog Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj, der har været ansat i institutionen i syv år.

”Børn, der har gået et andet sted, før de starter her, tænker ikke helt så meget på de små. De er ikke vant til at være sammen med nogen, der er meget yngre, og de er ikke så opmærksomme på de hensyn, det kræver. Men det kommer rigtigt hurtigt,” fortæller hun.

Særligt hensyn

De særlige hensyn, som både Susanne Thaysen og Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj taler om, kommer især til udtryk under de daglige aktiviteter på stuen.

”På stuerne har vi jo legetøj, der aldersmæssigt spænder meget bredt. Vi oplever, at hvis der ryger puslespilsbrikker eller perler på gulvet, så samler de store børn dem lynhurtigt op. De ved simpelthen, at de ikke må ligge på gulvet, for så kan de små komme galt afsted. Vi synes, at det medansvar er en dejlig ting at få med sig, når man skal i skole på et tidspunkt. Fremover kommer de jo ikke kun til at være sammen med jævnaldrende, så de kommer til at være boostet godt til at klare de udfordringer og hensyn, det medfører,” fortæller Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj.

”Men det er også vigtigt, at vi deler børnene op, så vi kan være der fuldt ud for de store børn, uden at man afbrydes af, at man skal skifte en ble eller holde øje med, om nogen putter noget i munden,” supplerer Susanne Thaysen.

Falder og står med strukturen

Det er netop en meget fast struktur, der sikrer, at det er muligt for de ansatte at tilgodese børnenes meget forskellige behov på tværs af alder, siger Susanne Thaysen.

”Vores organisering kræver, at man er enormt skarp fagligt og har stor fornemmelse for, hvor det enkelte barn er. Det kræver meget struktur at sikre, at alle børn stimuleres alderssvarende. Samtidig er vi også mere sårbare ved sygdom. Det løser vi ved at planlægge og organisere os på tværs af hele institutionen. Det er noget, vi stadig arbejder meget med, så vi hele tiden er sikre på, at vi er hænder nok til både store og små,” forklarer Susanne Thaysen om en af ulemperne ved at organisere sig i familiestuer frem for børnehave og vuggestueopdeling.

De mange fordele gør dog, at hun ikke er i tvivl om, at familiestuerne hænger ved. Og netop de krav, stuerne stiller til de ansatte, er med til at gøre institutionen fagligt interessant for de ansatte, mener Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj.

”Som pædagog hernede skal du spænde meget bredt. Du skal have viden om 0-6-års området, mens du i en almindelig vuggestue eller børnehave, koncentrerer dig om en mere afgrænset aldersgruppe. I vores hverdag skal vi kunne lave aktiviteter med nogen på halvandet år, og en halv time efter kommer der en femårig og har brug for din hjælp. Det er det, der gør arbejdet spændende, og det er også det, mange af vores kolleger siger, at de er glade for,” siger hun.

Følger barnets udvikling

Selvom familiestuerne kræver god planlægning og masser af struktur i hverdagen, er fordelene overskyggende, oplever både Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj og Susanne Thaysen, der dog godt forstår, hvorfor ikke alle institutioner har mulighed for at indrette stuerne, som i Østen For Solen.

”Den klassiske tankegang er jo, at det er smartest at dele børnene op efter alder, men vi oplever, at selvom man er to år, så kan man godt lege med en, der er fire år. Nogle af de større børn har også indimellem brug for at lege de lege, som de mindre børn leger. Børn differentierer jo hele tiden deres lege op og ned. Samtidig synes vi, at vi kan skabe mere flow i børnenes dagligdag. Her kan man fx sove til middag, selvom man er 3,5 år. Det har man ikke mulighed for eller personale til i alle børnehaver. For os bliver det helt naturligt, at vi ser på det enkelte barns udvikling på et område, og så kan vi navigere efter det, og ikke efter barnets alder,” fortæller Susanne Thaysen.

Tryghed for alle parter

Men familiestuernes navn kommer også af, at søskende har mulighed for at gå på den samme stue. Den mulighed benytter de fleste familier sig af, men det er altid en overvejelse mellem forældre og pædagoger.

”Fordelen ved, at søskendepar går sammen, er blandt andet, at de har den samme referenceramme. Det betyder, at når de taler med deres forældre om, hvad de har oplevet i løbet af dagen, så kan begge børn tale med, og den lille vil i højere grad føle, at det bliver forstået,” siger Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj og fortæller, at også forældre er meget glade for stuerne:

”Forældrene oplever en stor tryghed ved at vide, at deres børn er sammen nede i institutionen, mens de selv er på arbejde og må undvære dem. Det hører vi rigtig tit som argument for, at de vælger vores institution.”

Ingen søskenderivalisering

Man kunne måske tro, at hvis søskendepar gik på samme stue, ville det skabe flere konflikter mellem dem, men i Østen For Solen oplever medarbejderne det stik modsatte.

”Hernede skal søskendepar ikke konkurrere om mor og fars opmærksomhed. Vi oplever, at når yngre søskende starter, så er de ældre søskende meget opmærksomme på, om de græder eller har det godt. Der må vi forklare dem, at vi nok skal passe på den lille, og at de selvfølgelig godt må komme hen og trøste, men det er ikke deres opgave,” siger Diana-Maria Schmidt Olsen Mihalj og uddyber, at de en sjælden gang i mellem råder forældre til at lade børnene gå på hver deres stue, hvis storebror eller -søster har haft en svær indkøring eller har brug for lidt ekstra opmærksomhed.

”I dag har børn mange arenaskift. Her synes vi, det er en fordel, at børnene ikke også oplever et skift fra vuggestue til børnehave, men at de kan have en sammenhængende periode på fem år, hvor barnet er omringet af de samme voksne, der har kendt barnet, fra det var helt lille, til det er skoleklar,” siger Susanne Thaysen.