Vejen til forældrenes hjerte går via barnets trivsel

Når vi får klager, og når forældre går for tæt på vores beslutningsrum, bunder det så godt som altid i usikkerhed, siger Anette Larsen, mangeårig leder af den integrerede institution Valnødden. Personalegruppen forebygger med et højt informationsniveau – og så kan det være nødvendigt at afsætte tid til at gennemgå budgetter og regnskaber på tomandshånd med utilfredse forældre.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj Illustration: Thomas Balle

Der er faktisk ro på bagsmækken i Valnødden, som er en københavnerinstitution med adresse i Hvidovre Hospitals baghave. Der er gode tilsynsrapporter, der er en ressourcestærk forældregruppe, og der er sjældent forældreklager eller stor utilfredshed.

Men det gode forældresamarbejde kommer ikke af sig selv, mener leder Anette Larsen.

”Det gode samarbejde begynder den dag, forældrene sætter deres ben i institutionen første gang, hvor jeg som leder altid er den, der viser rundt, introducerer og fortæller om vores institution. Det fortsætter intenst i de første måneder, barnet er i institutionen, hvor de dygtige medarbejdere lægger mange kræfter i at tale med familien. Vi har en guide med emner, som medarbejderne sørger for at spørge ind til. Det er alt fra, hvordan fødslen gik, til hvordan familien har det med, at det lille barn skal til at være institutionsbarn,” fortæller Anette Larsen, som understreger, at det alt sammen sker ud fra et børneperspektiv.

Også ærlige, når det gør ondt

”Får vi som institution ikke etableret en god relation til forældrene, kan barnet ikke lande rigtigt i vuggestuen. De to ting er hinandens forudsætninger. Børnenes trivsel er vores kerneopgave, og det er udgangspunktet for alt, hvad vi gør. Den tryghed, som vi forhåbentlig får skabt hos forældrene, betyder, at forældrene er mere trygge ved vores beslutninger, og at de kommer til os og spørger, hvis der er noget, de ikke forstår,” siger Anette Larsen.

Trygheden baserer sig også på, at medarbejderne til enhver tid er ærlige – også selv om det gør ondt.

”Det bliver aldrig sagt, at et barn har haft en dejlig dag, hvis det ikke er tilfældet,” siger Anette Larsen.

Kommunikation fylder

Valnødden bruger generelt mange ressourcer på at informere forældrene. Det gælder både, hvad angår det enkelte barn, og det gælder generelt, hvis der fx er personaleudskiftninger. Erfaringen er, at tiden er godt givet ud, og at forældrekommunikation er en balance i hverdagen.

”Samtaler med forældre ved hentetid fylder indimellem så meget, at vi må minde hinanden om, at vi også skal huske at sætte grænser. For de børn, der er tilbage på stuen, skal have den primære opmærksomhed. Vi skal være der, hvor kerneopgaven er. Men det er altid muligt at bede om en samtale. Så finder vi tid, så det ikke foregår hen over hovedet på børnene,” siger Anette Larsen.

Rammesætning kræver tid

Det er ikke fordi, Anette Larsen aldrig oplever kritiske forældre, eller forældre, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Valnødden organiserer sig.

”Jeg er nok bare ikke så bange for at rammesætte for forældrene. Det er naturligt for mig at sige til og fra. Det kræver dog, at man lægger tid i det, så det ikke bliver en ren afvisning. Jeg har oplevet at sidde på kontoret og bruge halvanden time på at gennemgå vores budget for at illustrere, hvorfor vi ikke lige kan opnormere på netop deres barns stue. Men min oplevelse er, at forældre, der sætter spørgsmålstegn ved vores måde at gøre tingene på, næsten altid handler af usikkerhed. De kan være usikre på det at være blevet forældre til et institutionsbarn, de kan være usikre på, hvorfor vores hus fungerer, som det gør – og de kan være usikre på, om deres barn har det godt nok. Og det er her, vi prøver at møde dem.”

Forvaltningen som med/modspiller

Valnødden har også oplevet, at forældre har henvendt sig til forvaltningen, hvis de ikke synes, de er blevet imødekommet af institutionen.

”Jeg har rimelig meget ro i maven, når det sker. Det er jo alle borgeres ret, og vi må jo bare fremlægge vores synspunkt. Men jeg har medfølelse med nye ledere, når de oplever det de første par gange. Man får en oplevelse af, at man for enhver pris skal skaffe ro, og at forældrene først og fremmest skal gøres tilfredse – man oplever ikke nødvendigvis, at forvaltningen er en medspiller eller er nysgerrig på, hvad der er sket. Man får typisk en besked om, at der er klaget, og om man vil være så venlig at aflevere en skriftlig redegørelse hurtigst muligt. Det kan opleves ret kontant,” siger Anette Larsen.

Forældreråd er åbent for alle

Anette Larsen har gennem sine 20 år som dagtilbudsleder oplevet, hvordan rollen som forældre til daginstitutionsbørn har ændret sig.

”Jeg var egentlig begejstret, da Københavns Kommune lavede pejlemærket om forældrepartnerskaber. Men partnerskabet bliver til tider en lidt ensidig affære, for der er en tendens i tiden til, at forældrene helt primært har fokus på deres eget barn, og hvad vi som pædagoger kan gøre for det. Der er ikke så meget opmærksomhed på, at vi skal skabe en helhed for hele børnegruppen. I dag oplever mange forældre, at de har købt en serviceydelse, og de er ret opmærksomme på, om deres eget barn nu får det, som det skal have,” siger Anette Larsen, der imødekommer ved at have stor gennemsigtighed – fx i forhold til, hvordan Valnødden budgetterer, og hvorfor man strukturerer, som man gør. Og så har Valnødden et åbent forældreråd, hvor alle kan deltage efter lyst og behov.

Ikke på Facebook

”Da klyngerne blev oprettet, og vi fik en klyngeforældrebestyrelse, omdannede vi vores eget forældreråd til åbne møder, hvor forældrene kan byde ind med emner, de gerne vil have taget op. Det betyder, at vi kan have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der fylder hos forældrene,” siger Anette Larsen, der dog også lægger vægt på, at hun bruger tid på gulvet.

”Jeg leder hver dag tæt på og er tilgængelig, for jeg skal have en fingerspidsfornemmelse af, hvad der foregår. Det skal tages i opløbet, hvis der er forældre, der har en agenda. Derfor har vi også som personale en aftale om, at vi siger det samme til forældrene, hvad angår overordnede beslutninger - og vi har haft en snak om, at man helst ikke er venner med forældre på Facebook, og at man under ingen omstændigheder kommunikerer med forældre om ting, der vedrører institutionen, på sociale medier som Facebook. For det kan gå rigtigt galt, hvis nogle ord falder uheldigt.”