Når en dør lukker, er der en anden, der åbner sig

”Jeg er født i Herlev, men opvokset i Sydhavnen - to gårde fra Anker Jørgensen. Det var et hyggeligt nærmiljø, hvor alle børnene rendte rundt og legede. Jeg var en sportspige, og da jeg var færdig med gymnasiet, fik jeg arbejde i Vesterbro Svømmehal. Så var der en veninde, der spurgte, om jeg ikke ville overtage et au pair job i USA. Så jeg landede i Los Angeles i en skøn familie med fire børn.”

”Da jeg kom hjem fra USA, kunne jeg ikke bestemme mig for en uddannelse, så jeg tog et midlertidigt job som regnskabsmedarbejder i et pladeproduktionsselskab. Det endte med, at jeg blev hængende i 14 år. Der var søde kolleger, og mit fokus var på min sport. Jeg spillede fodbold på højt niveau fem dage om ugen, og mine dage forløb meget efter den samme skabelon: Tidligt op, arbejde, træning og så hjem i seng. Men så en aften, da jeg sad foran fjernsynet, blev jeg helt fanget ind af et program om en yogalærer. Han sagde nogle ting, som ramte noget i mig. Jeg havde længe haft en oplevelse af, at vi manglede nogle mentale dimensioner i vores træning - det var så tydeligt, at psyken spillede ind på vores præstationer.”

”Jeg begyndte at interesse mig for yoga, og så skete der noget, som i virkeligheden var superheldigt for mig. Pladeselskabet blev købt op af nogle andre, og at jeg blev fritstillet med en pæn aftrædelsesbonus. Den brugte jeg på at rejse til Indien og tage en uddannelse som yogalærer, og det har præget mit liv lige siden. Jeg har været i Indien mange gange, og yoga og meditation er en stor del af mit liv. Det er det, der holder mig sund og glad, og som gør, at jeg altid kan finde et roligt sted i mig selv.”

”Da jeg kom hjem fra min første rejse til Indien, skulle jeg finde noget at lave, og jeg faldt helt tilfældigt over en artikel om Behandlingshjemmet Nøddebogård, hvor man arbejdede med udadreagerende børn og unge. Jeg kunne mærke med det samme, at der ville jeg virkelig gerne arbejde. Jeg kontaktede lederen – og endte med at blive ansat. Det var en fantastisk tid, så da stedet lukkede, fandt jeg Børnehjemmet Solliden, hvor jeg søgte uopfordret og fik job.”

”Solliden er ved at blive nedlagt, og jeg står uden job i slutningen af juli i år. Men jeg er ikke bange. Min erfaring er, at når en dør lukker, så er der en anden, der åbner sig. Det er faktisk spændende. Jeg er ikke kræsen; det kan være, jeg skal ekspedere i en helsekostforretning, og det vil også være fint med mig. Jeg har indrettet mig, så jeg ikke er så økonomisk sårbar. Min andelslejlighed er betalt. Men jeg vil gerne bidrage så længe som muligt. Jeg har en kollega på 74, som stadig arbejder, og hun er lidt af et forbillede for mig. Jeg kommer nemt til at sidde tungt i sofaen, hvis jeg ikke er del af noget uden for mig selv. Men jeg er ikke bange for, hvad der kommer. Jeg tror, at vi alle er forbundet, og at der er en mening med alt, hvad der sker.”

Hvem: Helle Vibeke Hansen

Alder: 56 år

Arbejdssted: Børnehjemmet Solliden

Bonusinfo: Har været på yogaskole i Indien mellem og 30 og 40 gange siden 1997 – flere gange på månedlange ophold. Spiller guitar – både for børnene på jobbet og for sig selv. Fordyber sig i bøger om yogafilosofi og viden om yogaens historie.