Det vildeste eksperiment for fagligheden

Pædagogisk personale er blevet hyldet og anerkendt for sin omstillingsparathed og evne til at skabe ro i kaos, da den forsigtige genåbning fandt sted i foråret. Nu kommer tiden til efterrationaliseringen, og en ny rapport fra Børns Vilkår sætter fokus på, hvordan børn i daginstitutioner oplevede at komme i institution, mens intet var, som det plejer. Rapporten konkluderer, at pædagoger i institutioner kan tage flere af erfaringerne fra Coronatiden med sig. LFS Nyt har talt med to pædagoger om, hvordan de på deres arbejdsplads håndterede og oplevede fase et og to i genåbningen.

Tekst: Signe Rosa Skelbæk

Hvordan organiserede i morgen- og afleveringssituationerne?

Daniel Rask: ”Vi organiserede os sådan, at børnene blev afleveret ved stuen eller på legepladsen. Børnene blev opdelt først i mindre grupper og senere i genåbningen stuevis. Forældrene måtte i begrænset omfang komme med ind, og de fleste afleverede ved døren. Jeg ved, der har været ret stor forskel på, hvilke fysiske muligheder, de forskellige institutioner har haft, og vi gjorde sådan, at hvis det regnede, så kunne man godt lige komme kort med ind. Jeg oplevede, at alle børn, forældre og pædagoger tog retningslinjerne alvorligt, men det er også vigtigt, at vi kan have en pædagogisk hverdag sammen.”

Stine Hofgaard Møller: ”Vi valgte, at forældrene gerne måtte aflevere indenfor, men at der kun måtte være én forælder, der afleverede, og kun én familie ad gangen. Reglen var, at man vaskede sine egne hænder og barnets, og så kom de ind og lavede en hurtig overlevering til os, hvor vi lige kunne høre, om der var noget, vi skulle vide. Det gik faktisk over al forventning. Vi havde fem børn i den første fase, og de var bare superglade for at være tilbage.

Hvordan har børnene tacklet det?

Daniel Rask: ” Jeg oplevede børn, der blev mere selvstændige i forhold til at kunne tage overtøj af og huske deres egne ting. Vi gjorde sådan, at børnene kunne vinke ved et vindue ved afleveringen, og vi kunne mærke, at når vi skulle tage imod børn, der havde været holdt hjemme, så skulle de lige vænne sig til, at de kom ned i en ny slags børnehave. Men alle har klaret det rigtig flot, og de reaktioner, børnene har haft, er gået hurtigt over, og de har fundet en tryghed i de nye rutiner. Vi har stadig haft plads til kram, trøst og omsorg.”

Stine Hofgaard Møller: ”Vi havde en enorm ro på stuen til bare at være der, se børnene og tale med dem. Det skabe en fordybelse, som vi slet ikke havde forventet. Vi havde et barn, der skulle til at køres ind og et, der var midt i sin indkøring, da vi måtte lukke ned. Men de blomstrede bare, da vi måtte åbne igen, og det var helt sikkert fordi, vi havde tid til, at vi kunne følge børnenes rytmer. Hvis forældrene havde brug for mere uddybende snakke, så aftalte vi, at de bare kunne ringe.”

Hvordan tog børnene imod de små grupper?

Daniel Rask: ”Jeg oplevede, at de små grupper gjorde en stor forskel. De har betydet mere ro til fordybelse og leg, og der har været flere fantasilege. Da vi delte os op stuevis, så har særligt søskendepar savnet hinanden, og der er jo også venskaber på tværs af stuerne. Vi har været heldige, at de fleste børn havde gode venskaber på stuerne, men for de børn, der har savnet hinanden, har vi hilst gennem vinduer og prøvet at hjælpe dem til at skabe nye relationer.”

Stine Hofgaard Møller: ”Der stod vi overfor lidt af et dilemma, og jeg ved, vores ledere har været presset, fordi de har måtte afvise en del forældres pasningsbehov. Enkelte af vores børn måtte over på en anden stue end den, de sædvanligvis hørte til, men fordi vi havde så meget ro, gik det rigtig godt. Jeg tror også, vi var hjulpet af, at vi inden Corona var et hus, hvor dørene er meget åbne, og børnene derfor kender de andre stuer godt. Til gengæld var vi udfordrede af, at legepladsen skulle deles op i mindre zoner, og at fordi vi deler legeplads med to andre institutioner, måtte vi skiftes til at kunne bruge den. Men det er min oplevelse, at for de børn og det personale, der har været her i genåbningen, så har det været et fantastisk eksperiment. Vi har kunnet se, at det, vi vidste, ville virke, faktisk også virkede i praksis. Her taler jeg om minimumsnormeringer og små grupper. Selvfølgelig er det ikke sjovt, at det var de her omstændigheder, der skulle presse os ud i det, men det har helt sikkert givet os en faglig erfaring.”

Har I gjort noget anderledes i forhold til kram eller omsorg?

Daniel Rask: ”Jeg har ikke oplevet børn, der har haft brug for mindre omsorg. Tvært imod har flere haft brug for at snakke om og lege deres coronabekymringer ud. Vi har tegnet meget og brugt det som vej til at tale om nogle af de ting, der foregår under epidemien. Pandemien har ikke haft betydning for, hvordan jeg yder omsorg til børnene, de er blevet krammet og holdt om, som de plejer, men i min fritid har jeg stort fokus på også at leve op til retningslinjerne.”

Stine Hofgaard Møller: ”Vi har gjort fuldstændig som altid. For os var det slet ikke en diskussion. Vi var helt enige om, at det ville være omsorgssvigt, hvis vi ikke kunne give tæt omsorg. Vi har haft langt færre konflikter, og det har betydet, at der har været mere harmoniske lege, hvor børnene selv er blevet opslugt af aktiviteter. Indimellem nåede vi næsten at føle os helt overflødige.”

Hvad har været positivt ved denne situation?

Daniel Rask: ”Vi har kunnet bruge de sundhedsmæssige anbefalinger til at understøtte de pædagogiske argumenter for at være mere udendørs og opdage lokalmiljøer og fjernnatur. Børnene har klaret omvæltningen utrolig flot. Nogle børn har næsten været for gode til at omstille sig, og der har det været vores opgave at tage ansvaret fra dem, så børnene ikke bekymrer sig for meget.”

Stine Hofgaard Møller: ”Vi har fået en del respons fra forældre, der har mærket, at deres børn har været mere glade, når de kom hjem. Der har ikke været samme ulvetime, og børnene har virket stimulerede og fyldt op på en god måde.”

Er der noget fra genåbningen, I vil tage med jer videre?

Daniel Rask: ”Vi har talt om, at vi vil forsøge at organisere os mere og bedre. Det vil sige at vi har mindre legetøj fremme, end vi havde før nedlukningen. Vi vasker jo stadig jævnligt legetøjet, og her vil vi forsøge at huske at skifte det mere ud og stadig have et begrænset udvalg. Vi vil helt sikkert også fortsætte med at være mere udenfor. Men så længe vi er underlagt de strikse retningslinjer om rengøring, udeliv og så videre, så er det altafgørende for os, at der også følger økonomi med til det. Det er helt tydeligt, at de ekstra hænder til at stå for noget af det praktiske har gjort, at vi har kunnet holde fokus på børnenes trivsel og pædagogikken. Hvis den ressource tages fra os, så står vi i et kæmpe dilemma mellem at overholde de sundhedsmæssige retningslinjer og at bevare den pædagogiske kvalitet.”

Stine Hofgaard Møller: ”Så vidt det overhovedet har været muligt, har vi også før i tiden forsøgt os med små grupper, og vi er kun blevet bekræftet i, at det virkelig er godt for børnene. I genåbningen har vi jo også måtte vaske legetøj hele tiden, og det kommer vi ikke til at kunne gøre fremover. I starten vaskede vi legetøjet to gange dagligt og vaskede sengetøj én gang dagligt, og alt det praktiske havde vi vikarer til at klare, så vi kunne holde fokus på kerneopgaven. Typisk bliver legetøjet kun vasket én gang om året, og det er her i sommerferieperioden, hvor vi tidligere har haft lidt mere tid. Men at vi har været fritaget fra en masse dokumentation og møder har betydet, at dagen har været i lige det tempo, som børnene var i. Vi havde pludselig mulighed for at gå ture på nye tidspunkter og spise, når det passede børnene, og det har været skønt at kunne gøre alt på børnenes præmisser. I praksis bliver det svært at tage det med videre, selvom vi gerne vil.”