Almenbestyrelsens forslag til fremtidigt arbejde 2020-2022

Arbejdsfællesskaber

Kampen for stærke arbejdsfællesskaber er lig med kampen for høj faglighed og for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det kræver mod at udsætte sin faglighed for kritik, men det er en forudsætning for, at vi lykkes med kerneopgaven, og for at vi kan sikre arbejdsmiljøet. Kampen for høj faglighed og et sundt og sikkert arbejdsmiljø hænger altså uløseligt sammen med modet til at udfordre for at udvikle. Modet til at turde hænger sammen med både uddannelse, viden, indsigt og erfaring.

Derfor vil almenbestyrelsen:

• Følge evalueringen af pædagoguddannelsen og levere konkrete input til en eventuel revision, så vi i fremtiden kan sikre, at uddannede pædagoger har taget en uddannelse af høj kvalitet.

• Følge udbredelsen af koncepter og standardisering i pædagogisk arbejde og udfolde, hvilken indflydelse det har på den pædagogiske dømmekraft og faglighed.

• Udbrede kendskabet til pædagogiske teorier og retninger, der kan styrke medlemmernes pædagogiske fundament.

• Bidrage til udvikling af arbejdsfællesskabsbegrebet og udbrede viden om seneste arbejdsmiljøforskning.

• Styrke arbejdsmiljørepræsentanternes rolle i LFS til gavn for de lokale arbejdsfællesskaber.

Kamp for bedre løn- og rammevilkår

Nedlukningen og genåbningen af Danmark i forbindelse med COVID-19 har vist, at den offentlige sektor er afgørende for at holde hjulene i gang. På det pædagogiske område er det blevet klart, at en tydelig struktur, små børne- og elevgrupper og ledelse og styring på det rigtige niveau har gavnet både kerneopgaven og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men efterhånden som samfundet og institutionerne åbnes, dukker de slidte rammevilkår op igen, og det bliver tydeligt, at presset på kerneopgaven ikke udelukkende kan fjernes med stærke arbejdsfællesskaber.

Derfor vil almenbestyrelsen:

• Samarbejde med andre faglige organisationer og græsrodsbevægelser om at få sat fokus på økonomiaftalernes snævre rammer og sammen med dem kæmpe for økonomiaftaler i 2021 og 2022, der indhenter de seneste mange års velfærdstab.

• Samarbejde med resten af fagbevægelsen om fælles krav og kampagner i forbindelse med OK21, der synliggør de offentligt ansattes værdi.

• Samarbejde med resten af fagbevægelsen om at sætte fokus på behov for tidligere tilbagetrækningsalder.

• Følge udmøntningen af minimumsnormeringer og udarbejdelse af model for implementeringen af dem.

Det gode fritidsliv – for både børn, medarbejdere og ledere

Over hele landet er fritidshjem af økonomiske hensyn blevet flyttet fra dagtilbudslovens til folkeskolelovens bestemmelser. Senest er de sidste fritidshjem i København nu omdannet til KKFO’er for at få kommunekassen til at gå op. På landsplan har denne omvæltning af det fritidspædagogiske område betydet, at børns ret til fri og egen tid er blevet presset af læringsmålsstyring. Og legen, som aktivitet og som en måde at være i verden på, er blevet gevaldigt udgrænset. Det har også udfordret det pædagogiske personales muligheder for at værne om den undersøgende tilgang til verden.

Derfor vil almenbestyrelsen:

• Bidrage til udviklingen af børn og unges fritidsliv gennem udbredelse af viden om børn og unges perspektiver og fællesskaber.

• Arbejde for at styrke børns ret til egen og fri tid uden læringsmålsstyring.

• Udbrede viden om det gode tværfaglige samarbejde - med særligt fokus på samarbejdet i folkeskolen - som understøtter, at børn får mulighed for demokratisk deltagelse og indflydelse på livet i skole og institution.

Demokratiet skal styrkes

Nedlukningen af Danmark, og dermed også LFS, har udfordret demokratiet. Vi har været ramt af begrænsning i mulighederne for at samles. Vi har skullet bevæge os og flytte andre på nye måder. Kendte rammer og aftaler har for en kort periode været sat ud af kraft, og verden er forandret. Men netop derfor skal vi fastholde og udvikle vores demokratiske rettigheder og muligheder for at forandre omverden. Oplysningsarbejde og aktivisme er helt centralt for udviklingen af demokrati, og vil være udgangspunktet for bestyrelsens aktiviteter i den kommende periode.

Derfor vil almenbestyrelsen:

• Styrke LFS som organisation gennem mellem faggruppeudvalgene, almenbestyrelsen og hovedbestyrelsen.

• Tage initiativ til aktivisme og kampagner, der understøtter en større organisering særligt på Frederiksberg og i de selvejende institutioner i København.

• Tage initiativ til aktivisme og iværksætte kampagner, der synliggør LFS som en stærk kamporganisation og afgørende samarbejdspartner.

---

Dagplejebestyrelsens forslag til fremtidigt arbejde 2020-2022

Dagplejeområdets fremtidige arbejde 2020-22 vil lægge sig op ad det fremtidige arbejde, som generalforsamlingen i 2018 vedtog for 2018-2020. De tre fokusområder, vi vedtog for to år siden, er alle store emner, som man ikke ”bare” får arbejdet færdigt med på to år. Derfor har bestyrelsen besluttet, at det også i 2020 vil være velfærd, arbejdsfællesskaber og faglighed synlighed, herunder rekruttering af dagplejere, vi vil have øget opmærksomhed på i de kommende år.

I Velfærdskampen vil vi medvirke til at skabe vækst i den offentlige sektor for at sikre et stærkt og trygt velfærdssamfund. Et godt samfund for børn at vokse op i.

Det vil vi gøre ved at have øget fokus på:

• Konsekvenserne ved de mange nedskæringer på de offentlige områder.
• Vigtigheden i, at vi er solidariske med andre faglige organisationers arbejdskampe.
• Deltagelse ved velfærdsdemonstrationer og andre faglige kampe.

Når vi taler om Arbejdsfællesskaber, vil vi medvirke til, at vores arbejdspladser har kerneopgaven i fokus, og at medarbejderne trives i et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Det vil vi gøre gennem et øget fokus på:

• At vi skal arbejde professionelt.
• Vigtigheden af at tale faget op.
• At vi skal kunne samarbejde på alle niveauer.
• Vi skal ytre os og stille spørgsmål – også de kritiske.
• At fastholde, at vi inden for samme organisation har forskellige roller, som er lige vigtige og nødvendige for, at kerneopgaven kan lykkes.

Vi vil sikre faglighed – synlighed ved at medvirke til at sikre en veluddannet, større og mere bæredygtig kommunal dagpleje. Det kan opnås ved øget fokus på:

• Vigtigheden af at få en større tilgang af ansøgere.
• Øget fokus på at gøre det attraktivt at være dagplejer.
• Vigtigheden af at bevare det pædagogiske tilsyn.
• Fordele ved dagplejeprofiler på nettet.
• Vigtigheden af at garantere uddannelse og efteruddannelse til både dagplejere og dagplejepædagoger.

Vi vil selvfølgelig udover ovennævnte, så vidt det er muligt, være medvirkende til, at der bliver forhandlet en god og tidssvarende overenskomstaftale for dagplejerne ved de kommende forhandlinger i foråret 2021.

---

Specialbestyrelsens forslag til fremtidigt arbejde 2020-2022

Rekruttering og fastholdelse

Temaet er fortsat særdeles aktuelt, så bestyrelsen foreslår at bevare fokus. Hele området er voldsomt trængt, både økonomisk og på anden vis, og det viser sig blandt andet ved, at det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere og fastholde pædagogiske medarbejdere. Det er bekymrende, da der er risiko for en nedadgående spiral, der får problemerne til at vokse.

Vi har som bestyrelse ikke en direkte indflydelse på rekruttering og fastholdelse, da det er en opgave, der ligger hos arbejdsgiver. Til gengæld har vi mulighed for at sætte fokus på anden vis, og det vil vi blandt andet gøre ved at drøfte temaet med medlemmerne. I det omfang det kan lade sig gøre, vil vi vende det med de tillidsvalgte, ledere og MED-repræsentanter på området. Temaet kunne også være et emne til et fyraftensmøde, en artikel i LFS Nyt eller andet.

Der er flere vinkler og tilgange, hvor man kan sætte fokus, og selve jobannoncen er et godt sted at starte. Der opfordres til, at man i lokal MED drøfter kerneopgaven og hvilke kompetencer, der søges efter, så stillingsopslaget afspejler dette.

Området skal tales op og ikke ned. Der skal ikke males et skønbillede, men vi har alle visioner om at gøre en forskel i andre menneskers liv, og det er blandt andet her, vi finder motivationen til at arbejde indenfor specialområdet.

Faggruppeudvalg

Der er to eksisterende faggruppeudvalg indenfor området: handicap og psykiatri. Begge udvalg har brug for en saltvandsindsprøjtning, gerne med supplering af medlemmer. Det er nok en naturlig udvikling, at udvalgene starter op med stort engagement, måske fulgt op af nogle spændende og relevante tiltag, for derefter at miste pusten lidt; det går op og ned som med så mange andre ting i verden. Vores område består af stor kompleksitet, hvilket også kommer til udtryk i faggruppernes arbejde. Det er simpelthen et vilkår.

Der er stadig plads til flere faggruppeudvalg, fx indenfor børne- og ungeområdet, hjemløse, misbrug, ældreområdet m.v. Faggrupperne bør netop vokse op ud fra et behov hos medlemmerne selv.

Bestyrelsen vil fortsat styrke arbejdet med faggruppeudvalg, da vi blandt andet ser muligheder for sparring fx ved høringssvar og drøftelser på det politiske niveau. Det gør vi ved at afsætte midler i budgettet til det faglige arbejde, og hvor det er muligt, indsætter vi også en repræsentant fra bestyrelsen, så der er en rød tråd og løbende kontakt til gavn for samarbejdet mellem faggruppen og bestyrelsen. Herfra opfordres medlemmerne stadig til at overveje det faglige arbejde i faggruppe regi. Flere informationer fås ved henvendelse til formanden og via hjemmesiden.

Arbejdsfællesskaber og arbejdsmiljø

Bestyrelsen bakker fortsat op om stærke, bæredygtige arbejdsfællesskaber, der blandt andet styrker samarbejde og arbejdsmiljø. Det fungerer dog ikke lige godt alle steder; al forandring er svær, og kulturer ændres ikke over natten. Der er fortsat ”rester” af New Public Management tænkning rundt omkring, hvor der er lav grad af medindflydelse, høj grad af topstyring og en nulfejlskultur.

Igen er det ikke et tema, bestyrelsen har direkte indflydelse på, da der skal arbejdes med dette lokalt på de enkelte arbejdspladser. Vi vil dog støtte op om arbejdsfællesskaber og arbejdsmiljø gennem dialog med medlemmer, tillidsvalgte, ledere m.v. Det kan også tænkes ind som baggrund for medlemsrettede aktiviteter, såsom fyraftensmøder, temadage og lignende. Hele MED-organisationen har naturligvis en rolle her, og hvis bestyrelsen på nogen måde kan bakke op, vil vi naturligvis gøre det.

Aktivisme og Skrot budgetloven

Der, hvor bestyrelsen har mulighed for at være aktiv og søge indflydelse, vil vi gøre det. Derfor er aktivisme fortsat et tema, vi vil arbejde med. Vi vil forsøge at påvirke politikerne, så rammer og vilkår for hele området kan blive bedre.

Der er ingen garanti for, at vi vinder, hvis vi kæmper, men der er garanti for, at vi taber, hvis vi ingenting gør…

Det store tema er fortsat Skrot budgetloven. Vi ligger inde med en del klistermærker, plakater og andre effekter med sloganet – det skal naturligvis bruges godt og bredt, så alle er velkommen til at hente materiale, så længe lager haves. Netop den snævre økonomiske ramme er årsag til mange trængsler for vores medlemmer og i høj grad også for de borgere, vi arbejder for og med. Så kampen fortsætter!

Det brede samarbejde

I forlængelse af ovenstående vil vi fortsat styrke og udvide det brede samarbejde. Vi er ikke alene om at kæmpe, da vores kollegaer i andre faglige organisationer er i samme båd, så derfor vil vi styrke samarbejdet gennem faglige aktiviteter, demonstrationer og happenings, konferencer og lignende. Samarbejdet omfatter desuden vores kollegaer indenfor det nordiske samarbejde, hvor vi har god kontakt med vores søsterorganisationer i Oslo og Stockholm; næste nordiske konference afholdes i Oslo i efteråret 2021, hvis alt går efter planen.

Konkret vil vi fortsætte de initiativer, vi er startet med i den forgangne periode. Diverse aktiviteter søges afholdt i samarbejde, fx fyraftensmøder og demoer. Vi har mange snitflader til fælles, og samarbejdet kan derfor styrkes gennem både små og store tiltag, og på flere niveauer.

Samarbejdet om aktiviteter er også udvidet til at omfatte græsrodsbevægelser (fx #EnMillionStemmer), bruger- og pårørendeorganisationer og diverse interessegrupper. Det giver god mening, at vi slår vores kræfter sammen for at skabe øget fokus på udsatte borgere. Vi vil blandt andet gøre dette ved at arrangere fælles debatmøder, happenings, samt støtte op om tiltag, der arrangeres af grupper og netværk.

Tiden efter corona

Coronakrisen ramte os alle i foråret 2020. Der er endnu ingen, der ved, hvordan vores verden kommer til at se ud på den anden side – og hvad er den anden side? Regeringen har forudsagt, at intet vil være som før, når krisen har lagt sig, men hvad betyder det egentlig?

Bestyrelsen vil følge op på, om der kommer til at være ændringer på baggrund af corona, der får betydning for vores medlemmer og måske også påvirker bestyrelsens arbejde. Det kan fx være, at fremtidige arrangementer skal afholdes på andre måder, at medlemsrettede aktiviteter målrettes i større grad, så vi eventuelt afholder flere, men mindre arrangementer. Tiden må vise, hvad der lader sig gøre, og bestyrelsen vil naturligvis indrette sig efter myndighedernes anbefalinger og aktuelle, relevante retningslinjer.

OK21

Der har været drøftelser blandt organisationerne og med arbejdsgiversiden, om det gav mening at udskyde eller begrænse forhandlingerne på baggrund af situationen med covid-19. Blandt andet er muligheden for en 1-årig overenskomst blevet vendt. Det er imidlertid besluttet, at overenskomstforhandlingerne i 2021 afholdes på normal vis. Forhandlingerne indenfor det private i foråret 2020 var noget af en tynd kop te, men ikke desto mindre fortsætter vi altså med de offentlige forhandlinger til næste år.

Den økonomiske ramme er fortsat uvis, men der er nok ingen, der forventer guldrandede resultater, da diverse coronarelaterede tiltag og hjælpepakker belaster det overordnede budget. Omvendt kan der også ligge store forventninger på baggrund af netop coronakrisen, hvor det blandt andet har været det pædagogiske personale, der har løftet store, ekstraordinære opgaver, mens landet var lukket ned, og hvorfor skulle den indsats ikke blive værdsat?

Bestyrelsen støtter op om vores forhandlere og samarbejdspartnere fra de faglige organisationer. Uanset hvad vej vinden blæser til næste forår, vil vi vise vores opbakning undervejs i forhandlingerne. Måske får vi ikke opfyldt alle vores forventninger, men vi kan i det mindste styrke solidariteten imellem os.