Antallet af underretninger på børn stiger
Antallet af underretninger på børn er steget med flere end 10.000 på et år. Dermed sætter antallet ny rekord for femte år i træk, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er dog svært at forklare, hvad stigningen handler om. Skærpede regler og dermed øget fokus kan være noget af forklaringen, men meget tyder på et systemsvigt, siger LFS’ næstformand, Jan Hoby.
Af Signe Rosa Skelbæk
137.986. Så mange underretninger modtog landets kommuner i 2019 på børn og unge. På bare fem år er antallet af underretninger dermed steget med knap 42 procent. For Københavns Kommune er stigningen på de fem år 57 procent.
Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, der også oplyser, at antallet kun har været, stigende siden man i 2015 første gang udgav tal over antal underretninger. Ifølge Frank Cloyd Ebsen, Docent, Institut for Socialrådgiveruddannelserne, er der også grund til bekymring over tallene.
”Det er tankevækkende, at vi nu er oppe på, at næsten 80.000 børn på ét år kommer i kontakt med det sociale system. I de fleste tilfælde skal der tales med børnene, før en underretning kan lukkes. Og året efter er det jo ikke nødvendigvis de samme 80.000 børn, der igen underrettes på, så tæller man det sammen, så er der måske tale om, at 25 procent af alle børn er i kontakt med socialforvaltningen på et eller andet tidspunkt. Ofte uden grund, heldigvis,” siger han.
Forskelle på køn
Tallene viser, at der inden for visse områder er stor forskel på, hvad der underrettes om, når det kommer til drenge og piger.
”Sundhedsforhold hos barnet eller den unge gav oftere anledning til underretninger om piger end drenge. I 2019 handlede 54 procent af underretninger med årsagen ’sundhedsforhold hos barnet eller den unge’ om piger, mens 44 procent omhandlede drenge. Bemærk, at tallene ikke summer til 100 procent, da kategorien køn også indeholder ufødte og uoplyst køn,” siger Danmarks Statistik.
De stigende tal vækker bekymring hos LFS’ næstformand, Jan Hoby.
”Ofte kan vi se, at børn med særlige behov ikke får det, de har behov for, fordi kommunerne er så pressede, og så underrettes der mere. Fokus bør være på, hvordan man får kommunikeret bedre med forældre om, hvordan de får hjulpet deres barn. En underretning er ikke et angreb på en familie, men et forsøg på at sætte barnets tarv i centrum,” siger han.
Ændring i loven
Både Frank Cloyd Ebsen og Jan Hoby bemærker, at den generelle stigning i antallet af underretninger, i hvert fald fra de seneste par år, kan være en afledt effekt af et større politisk fokus. I 2018 vedtog et flertal i den daværende regering at skærpe straffen over for ledende medarbejdere, der forsømte den udvidede underretningspligt. Loven trådte i kraft 1. januar 2019.
Men der er stadig lang vej fra en underretning, og til at et barn eller en ung får den fornødne hjælp, mener Jan Hoby.
”Kommunen skal blive skarpere på at handle hurtigere, uanset om det handler om små eller store underretninger. Fokus bør være på, hvordan man får kommunikeret bedre med forældre om, hvordan vi får hjulpet deres barn. En underretning er ikke et angreb på en familie, men et forsøg på at sætte barnets tarv i centrum”.
Flere underretter mere
Det er ikke kun antallet af underretninger, der er stærkt stigende. Også antallet af underretninger per. barn er stigende. Tallene viser, at antallet af børn, hvor der er underrettet seks gange eller flere, er steget med 72 procent på landsplan. For Københavns Kommune er stigningen i samme periode 76 procent.
”Når der underrettes seks gange eller flere, så tyder det på, at kommunen ikke tager sin opgave alvorligt. Der er noget galt, hvis man er nødt til at have seks underretninger på et barn. Tallene indikerer, at fagpersonalet gør, hvad de skal, men man skaber afmagt, hvis man gentagende gange oplever, at man støder panden mod en mur, fordi kommunen ikke handler. Så sidder pædagogerne tilbage og skal håndtere et barn, der ikke er i det rigtige tilbud eller får den rigtige hjælp, så det kan trives. Det er systemsvigt,” siger Jan Hoby.