Et kæmpe skridt for det psykiske arbejdsmiljø
Danmark har fået en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det er en landvinding, som fagbevægelsen har kæmpet for i årtier. Nu har arbejdsgiverne en lovfæstet pligt til at sikre et psykisk arbejdsmiljø, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Fx når der er tale om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Bekendtgørelsen gør en kæmpe forskel, vurderer Sami Deniz, som er arbejdsmiljømedarbejder i LFS.
Han peger på, at der hidtil har været bunkevis af konkrete krav til det fysiske arbejdsmiljø, mens det psykiske arbejdsmiljø har været meget overordnet beskrevet.
”Nu har vi en konkret bekendtgørelse, der siger, at arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdet bliver tilrettelagt, så medarbejderne ikke bliver syge af fx uklare krav og modstridende krav i arbejdet og af ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid der er til rådighed. Det skal også forebygges, at man ikke på kort eller langt sigt bliver nedslidt af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Det er alt sammen elementer, der er yderst relevante for medlemmer af en pædagogisk fagforening,” siger Sami Deniz.
Arbejdstilsynet er på vej med supplerende vejledninger, som udfolder reglerne i bekendtgørelsen, og som vil kunne støtte op om det konkrete arbejdsmiljøarbejde ude på arbejdspladserne.
Ikke et individuelt problem
Sami Deniz mener, at bekendtgørelsen udgør stærkt redskab til AMR-arbejdet, og at den legitimerer et større fokus på dårligt psykisk arbejdsmiljø.
”Nu står det sort på hvidt, at man kan blive syg af at opleve uklare og modstridende krav. Vi har også papir på, at psykisk belastning ikke er et individuelt, personligt problem; det er et arbejdsmiljøproblem. Med bekendtgørelsen og de kommende vejledninger kan det blive nemmere for Arbejdstilsynet at træffe afgørelser om psykisk arbejdsmiljø og føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, ” siger Sami Deniz.
Når Sami Deniz er så tilfreds med bekendtgørelsen, er det blandt andet, fordi den er meget konkret.
”Vi har manglet en samlet konkret beskrivelse af de risikofaktorer, hvor det er særlig vigtigt at forebygge, og vi har manglet en definition af, hvad det psykiske arbejdsmiljø omfatter. Nu er det beskrevet, at det handler om måden, som arbejdet er planlagt og tilrettelagt på, de organisatoriske forhold, arbejdets indhold, kravene i arbejdet, den måde arbejdet udføres på og de sociale relationer,” siger Sami Deniz.
Fem centrale risikofaktorer
Den nye bekendtgørelse oplister fem centrale risikofaktorer inden for psykisk arbejdsmiljø:
1) Stor arbejdsmængde og tidspres
2) Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
3) Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
4) Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
5) Arbejdsrelateret vold
Arbejdstilsynet er på vej med supplerende vejledninger, som udfolder reglerne i bekendtgørelsen, og som kan være en støtte i den konkrete arbejdsmiljøindsats.
Bekendtgørelsen kan findes i sin fulde udstrækning på www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1406
Ny københavnerpolitik om krænkende adfærd
Borgerrepræsentationen har vedtaget politik og retningslinjer vedrørende krænkende adfærd, der omfatter begreberne vold, trusler, chikane, seksuel chikane, mobning mv. Både politik og retningslinjer retter sig både mod krænkende adfærd fra borgere mod medarbejdere og krænkende adfærd medarbejdere imellem.
Der er tale om et vægtigt dokument, der ikke nøjes med at fastslå de overordnede linjer. Materialet indeholder uddybende begrebsdefinitioner, ansvarsfordeling mellem forvaltning, MED-organisation, ledere og medarbejdere samt retningslinjer for identifikation, forebyggelse og håndtering.
’Københavns Kommunes Politik og Retningslinjer vedr. vold, trusler, chikane, seksuel chikane, mobning mv. (krænkende adfærd) på arbejdspladsen’ kan findes på https://medarbejder.kk.dk/artikel/vold-trusler-chikane-seksuel-chikane-mobning-mv-kraenkende-adfaerd