KFFO

Af Elisabeth Lockert Lange

Fra vision til erfaring

Forenkling og værdibaseret arbejde er nøgleord i den udvikling, som UFO’en ved Utterslev skole har gennemgået i sine første to år. De har skabt en struktur som tilgodeser både børn, forældre, pædagoger og lærere. Samtidig rækker de ud over stedets rammer og tilbyder brede arrangementer i lokalområdet.

»Vi har fået en identitet nu, en følelse af at vi har været her »et helt liv«. Det er hverdag – positivt set. Vi kan give svar når forældrene spørger, for nu taler vi ud fra konkrete erfaringer snarere end visioner.« Det siger Jens Rude, leder af Utterslev skoles KKFO, kaldet UFO’en.

UFO’en har – som skolen – eksisteret i to år. I de to år har de gjort sig mange erfaringer, især i forhold til de modsatrettede behov lærerne og pædagoger har, og de løsninger, de har fundet på konflikterne.

»Vi har fra starten villet hinanden, og sådan er det stadig. Det er noget vi tror på, men vi vidste ikke helt hvordan. Nu har det fået grundlag i virkeligheden. Vi har rettet til i vores struktur og organisatoriske tænkning, og vi har gjort vores pædagogiske erkendelser. Først og fremmest har vi forenklet. Visionen var at alle ansatte her skulle være en del af samtænkningen, men sådan er det ikke blevet. Vi sætter to pædagoger på hver klasse/gruppe børn, men kun den ene samtænker. Dvs halvdelen er en del af samtænkningen, og det er en effektivisering vi har været nødt til. Til gengæld er den halvdel en meget aktiv og ansvarlig del af samarbejdet og undervisningen«, fremhæver Jens Rude.

UFO’ens medarbejdere deltager i 25 pct. af undervisningen. Og det er ikke for at hjælpe skolen, understreger Jens Rude, men af hensyn til deres egen fritidspædagogik.

»Vi bruger aktivt undervisningen og samtænkningen til at være bedre om eftermiddagen. Vi bliver bedre, fordi vi selv ser børnene i skolesituationerne, vi skal ikke spørge lærerne. Mange pædagoger her har fået aha-oplevelser, fordi de fx ser et barns motorik når det skal skrive og ikke kun spiller fodbold. Også det sociale spil, hierarkierne er anderledes i skolen end i fritiden, og vi får på denne måde et stærkere detaljeret billede af børnene. Det er en sidegevinst at der også er flere voksne til børnene, og det er også fint at hjælpe skolen, men det er ikke pointen i samtænkningen. Her i huset er det ikke forbudt at være hjælpelærer, men der skal være et bevidst pædagogisk sigte med det«, siger Jens Rude og tilføjer at de med samtænkningen har fået en anden forståelse for og viden om hvad der sker i skolen. At skolen arbejder meget i projekter og selvstyrende teams snarere end tavlepædagogik betyder at det i højere grad ligner den pædagogiske verden. Og det gør det lettere for pædagoger at springe med og støtte.

Matcher
UFO’en omfatter indskolingsbørnene fra børnehaveklasse til og med tredje klasse, næsten 200 børn i alt. Der er 16 ansatte.
Oven i UFO’en har de oprettet en klub med tre ansatte, den starter med 4. klasse efter sommerferien. Og ikke kun med nye folk, de har valgt at blande nye og gamle fra UFO’en. Klubben var et meget lokalt ønske, da der ikke er klubdækning ellers i området, og det skulle gennem Borgerrepræsentationen for at få grønt lys. Der er 11 KKFO’er i København, men klubben er kun den ene af to, begge starter efter sommerferien.

Samtænkningen er bygget op om dels det fysiske at skolen og UFO’en er i samme hus, dels at alt skal matche hinanden. Begge dele kræver strukturering, og det har de fået stor erfaring i. Rummene indrettes, så begge gruppers ofte modsatrettede behov tilgodeses. Mødeog gruppestruktur indrettes, så de matcher.

»Det gælder helt ned i betegnelser, begreber og indhold, så vi altid mener det samme med vores udtryk. Den struktur er opstået i løbet af det sidste år. Fx har vi en weekend en gang om året, hvor vi lægger planer for året og nedsætter grupper. Begge grupper er med i de allerfleste ting, men vi har noget hver for sig.« I starten svømmede det noget for både børn eller forældre, hvornår det var skole og hvornår det var UFO. Det er ved at ændre sig. »Vi ville alle sammen give service til forældrene, så vi svarede på det hele. Nu adskiller vi, hvad de skal tale med skolen om og hvad med os om. Det er godt for alle parter, at vi er blevet bedre til at skille det ad. Også i vores møder er det blevet klarere, hvornår vi snakker skole, hvornår UFO. Det er en forbedring, for det var for stort og uoverskueligt for hver enkelt, og det gav både frustration og stress.«

Værdibaseret struktur
UFO’ens pædagogik beskriver Jens Rude som værdibaseret, i forlængelse af at ledelsen er værdibaseret. Det handler om medindflydelse og om overordnede kerneværdier. Kort fortalt mindre fokus på regler og større på værdier. »Når vi navigerer i det daglige, så gør vi det ud fra værdier og barnets ageren. Når vi ikke må løbe på gangen er det ikke fordi vi har en vedtaget regel om det, men fordi vi viser hensyn. Derfor stopper vi alle børn der løber, men vi giver en årsag, en værdi som grunden til at vi gør det. Det betyder også differentiering, ét barn kan få ja og et andet nej; vi giver dem ens vilkår ved at behandle dem forskelligt.« Han erkender at de dog er blevet klogere på at det værdibaserede ikke kan stå alene. Der er også regler i UFO’en, fx sikkerhedsregler.

»Vi er også begyndt i højere grad at synliggøre den struktur der er, fordi forældrene ofte gav udtryk for at der var for lidt struktur. Også for lærerne har det været svært at der var så få regler og så lidt struktur, og på det punkt nærmer vi os mere hinanden nu. Vi pædagoger kan jo lære noget om struktur af lærerne, og vi har lært meget – ganske som de af os. Det er en god cocktail at der både er struktur og værdibaseret.«

Et af de almindelige dilemmaer mellem lærere og pædagoger er mødetider. Når den ene er på arbejde har den anden fri. Det er anderledes i UFO’en, hvor der kun er de fælles børn, vurderer han.

»Vi kan skabe en én-til-én kultur og strukturere, så vi kan mødes. Det gør vi sådan at både lærer og pædagog har fri kl. 13 den dag de har møde. Og det har vi mulighed for, fordi der kun er én fritidsordning knyttet til skolen. Det giver gode samarbejdsrammer, større overskuelighed, og vi kan bruge ressourcerne bedre.«

»I det hele taget ser vi os som en fælles personalegruppe, og ikke som pædagoger og lærere. Sådan er vores kultur blevet helt ud i den daglige omgangsform. Men vi har selvfølgelig forskellige områder, og fællesheden er opstået ved at vi har arbejdet med konflikterne. «

Ud over de direkte børnerelaterede ting har UFO’en og skolen en ambition om at lave brede arrangementer. De sigter mod en profil, hvor de er åbne ud mod nærmiljøet som vært ved pædagogiske arrangementer. Nogle af emnerne er mest skolerelateret, andre mest fritidspædagogisk relevante.

Alle kan tilmelde sig og skoler, børnehaver, fritidshjem og seminarier i området inviteres særligt. Deres Sidste arrangement var en aften med Erik Sigsgaard, hvor 330 lyttede til hans tanker om skældud. Desuden har de haft en aften om undervisningstyper og en om mægling og konfliktløsning.