Dagplejeområdet

Af Elisabeth Lockert Lange

En bestyrelse i udvikling

Baglandet skal være i orden, når man vælger at stille op til bestyrelsesarbejde. Til gengæld får man faglig udvikling, stor viden om alt det aktuelle og en mulighed for at præge området.

Vil du styrke din faglighed, være særligt velorienteret og være med til at få aktuelle ting på banen, så er posten som medlem af dagplejebestyrelsen måske noget for dig.

Sådan kan man udtrykke den opfordring, som Marianne Rosell, dagplejer og konstitueret formand i dagplejebestyrelsen og dagplejepædagog og næstformand Jonna Werther kommer med til LFS’ dagplejere og pædagoger om at stille op til bestyrelsesarbejde. Og arbejde er det selvfølgelig, men man får så meget igen, fortæller de.

»Bestyrelsen har fingeren på pulsen og er med til at få ting til at ske. Det giver så meget, man får styrket sin faglige identitet, og det giver energi, udvikling og gensidig inspiration i arbejdet. Vi lærer en masse, både menneskeligt, fagligt og om samarbejde«, fremhæver de begge to.

Dagplejebestyrelsen er i udvikling, dels indadtil i bestyrelsen, som der løbende diskuteres funktioner og roller, dels udadtil med de mange ting, der »blafrer« på området, og som bestyrelsen skal tage stilling til og sætte sit aftryk på.

Til at deltage i begge dele er der brug for flere både pædagoger og dagplejere. Og det er vigtigt at alle tre grupper er involveret i arbejdet, både dagplejere, pædagoger og ledere. Ganske som de er nu.

»Vi ser en stor værdi i at vi er tre faggrupper, så der er tre fagholdninger, som kommer frem. Når vi bliver enige om noget, giver det et nuanceret billede, og det er et kvalificeret produkt der kommer ud af det.«

Anerkendt dagplejepædagogik
Bestyrelsen er på maksimalt 14 medlemmer, lige nu er der 11. Til generalforsamlingen i efteråret forlader fem deltagere bestyrelsen, som derefter er reduceret til tre dagplejere, en pædagog og to ledere. Derfor er der brug for nye medlemmer af alle tre slags, ikke mindst dagplejepædagoger.

»Og der er masser af opgaver at tage fat i for en dagplejepædagog. Der er hele omstruktureringen af dagplejen, som der tales meget om, hvor nogle kommuner har lagt dagplejen ind under daginstitutionerne. Det vil ikke kun påvirke dagplejernes job og vilkår, men vil også få stor betydning for pædagogerne og hele dagplejekontoret. Ja selve dagplejen som tilbud med sin særlige pædagogik vil det påvirke«, siger Jonna Werther.

Dagplejepædagogik er nu endelig en anerkendt størrelse. Det oplevede dagplejeområdet meget tydeligt på FOA’s årlige landskonference for dagplejen, hvor veteranen Erik Sigsgaard fremhævede dagplejen og dens pædagogik og talte imod tanken om at lægge dagplejen ind under daginstitutionsområdet.

»Dagplejen får flotte resultater, når tilfredsheden blandt brugerne undersøges, og for os at se er det vigtigt at det er pædagogerne som i samarbejde med dagplejerne udformer den pædagogik. Og det er der et forum til i bestyrelsen, hvor vi arbejder meget med at videreudvikle pædagogikken bl.a. gennem projektarbejder«, peger Marianne Rosell på.

Også strukturreformen er et område, som de som bestyrelsesmedlemmer sagtens kan se ender med at berøre dagplejen, fx hvis der flyttes kommunegrænser, og nogen pludselig oplever at flytte dagplejekontor.

Bagland skal være i orden
Hovedopgaven for bestyrelsen er uanset emne at være på forkant med udviklingen. Derfor oplever de fleste som går ind i bestyrelsesarbejdet et løft i forhold til at være velorienteret.

»Det er vigtigt set i en kollegial sammenhæng at vi er opdateret på vores eget fagområde, og bestyrelsesarbejdet betyder rigtig meget for det faglige som dagplejepædagog, det er den helt store gevinst for både én selv og for ens bagland. Man får det faglige fundament i orden ved at deltage i de aktuelle strømninger sammen med kollegerne i bestyrelsen«, fortæller Jonna Werther.

Marianne Rosell supplerer:

»Som bestyrelse holder vi os ajour med, hvad der foregår og knytter fagpersoner til det vi arbejder med, fx i form af undersøgelser, projekter og ikke mindst temaftener – og det løfter vores område at vi har så gode navne med os. Det er også en spændende opgave at vurdere, hvem der er den rigtige person til hvilket emne og udvælge de bedste og mest aktuelle. Vores tema- og caféaftener og eftermiddage er da også godt besøgte. Ganske som de pædagogiske weekender – det er flotte tilbud i en tid, hvor kurser er dyre.«

Selve arbejdet i bestyrelsen omfatter først og fremmest det månedlige bestyrelsesmøde fordelt på dage og aftener. Men der er også andre arrangementer bl.a. weekender, hvor bestyrelsen ud over at arbejde med det medlemsrettede også får viden og erkendelser i forhold til deres eget samarbejde og egne kompetencer fx via input om samarbejde, mediation og konfliktløsning.

Man skal med andre ord kun stille op til bestyrelsesarbejdet, hvis ens bagland, leder og kolleger, er indforstået med at den gevinst alle får også har en pris for alle i form af timer. Man skal være sikker på accepten af og støtten til at man prioriterer det faglige arbejde.

»Mine kolleger kan se genvinsten for dem også. De siger ofte til mig at de er utrolig glade for, hvad jeg bringer hjem, ny viden løfter jo også ens bagland. Også mange ledere kan se, hvordan det kan gavne hele gruppen. Under alle omstændigheder skal man kende sit bagland og dets støtte til arbejdet, før man stiller op«, påpeger Jonna Werther.

Bestyrelsesmedlemmerne står ikke alene med arbejdet, påpeger de begge: fra LFS’ side er der støtte via en dagplejeafdeling og en meget engageret faglig sekretær som samler trådene.