Kommentar:

LFS tog den ikke!!!!!

Kunne man forestille sig, at Marianne Heinkovs artikel: Tager du den? i LFS Nyt 9/11.6.04 havde haft følgende ordlyd?:

I LFS har vi erfaret, at nogle dagplejeformidlinger har tanker om i fremtiden at lægge morgentelefonen ud til dagplejerne, da de mener, at det kan være med til at løfte dagplejen kvalitativt.

Vi finder dette spændende for FREMTIDENS DAGPLEJE, men samtidig har vi nogle bekymringer i forhold til denne ændring. Derfor vil vi gå aktivt ind i et forsøgsprojekt med nogle af de interesserede dagplejekontorer.

Vi kunne se det hensigtsmæssigt at projektet kom til at bestå af stor/lille – by/land-formidling, da deres forhold vil komme til at afspejle den virkelighed dagplejen generelt står i.

Som organisation er vi stolte af den udvikling der er foregået på dagplejeområdet gennem de seneste år. Der er ingen tvivl om, at dagplejen har fået et kæmpe løft ved, at der nu er formuleret en dagplejepædagogik, der er i stand til at beskrive hvad det er dagplejen står for.

At få indarbejdet dagplejepædagogikken i hverdagen kræver ressourcer af såvel dagplejere, pædagoger og dagplejeledelser, hvorfor det kræver kursus/ uddannelse for såvel dagplejere som pædagoger. I den sammenhæng kan vi godt se, at udlægning af morgentelefonen vil frigive nogle ressourcer til pædagogerne, der skal være klædt på til at fungere som konsulenter for dagplejerne.

Skal dagplejen bestå som et ligeværdigt dagtilbud i fremtiden, er vi ikke i tvivl om, at det er gennem kursus- og uddannelsestilbud om integrering af dagplejepædagogikken i dagplejens hverdag, der skal bære igennem.

Jeg læste artiklen flere gange og må tilstå, at det eneste jeg sad tilbage med var:

Dagplejen er noget særligt på grund af den formulerede dagplejepædagogik og gæsteplejen (jeg er ikke i tvivl om, at for dagplejepædagogikkens vedkommende kan det blive positivt – men for gæsteplejens vedkommende, er det vist ikke lige der vi sælger billetter).

En moralsk pegefinger i forhold til, at en udlægning af morgentelefonen kunne være skyld i, at dagplejen ville blive underlagt daginstitutionerne. For uden opgaven med morgentelefonen vil dagplejepædagogerne ikke have nogen berettigelse!!!! Samt en negativ forventning til dagplejerne om, at de ville kunne løfte opgaven, gennem en fremhævelse af, at nogle dagplejegrupper ikke magter ferieplanlægningen.
Hos os tror vi på – og kæmper i fællesskab for – at forme og synliggøre en kvalitativ dagpleje, og derfor tør vi sammen tage nogle nye tiltag. Og hvor ville det være rart, hvis LFS står sammen med os.

Vibeke Njor, dagplejeleder,Rødovre Kommune

Svar:

Kære Vibeke Njor

Tak for din kommentar til artiklen »Tager du den?« I artiklen udtrykker jeg både LFS’ og ikke mindst dagplejebestyrelsens holdning, en bestyrelse som består af både dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere. Til din orientering deler også Pædagogisk Sektor i FOA denne holdning, de er meget bevidst om de problemstillinger der ligger i at delegere denne ledelseskompetence til dagplejerne.

Dine tanker om dagplejepædagogikken og dagplejernes kompetencer er jeg bestemt ikke uenig i, men det var ikke det, artiklen handlede om.

Venlig hilsen
Marianne Heinkov
Faglig sekretær i dagplejeafdelingen i LFS

---

Kommentar til Vibeke Njor:

Tager du den?

JA! Det gør vi og det bliver vi ved med!

Jeg er dagplejeleder i Københavns kommune og har kort debatteret oplægget fra LFS i personalegruppen.

I personalegruppen er der enighed om og opbakning til LFS’ holdning om at det er en ledelseskompetence at omplacere børn og tildele forskellige dagplejere gæstebørn.

Vi ser ikke problemet, hvor grupper »bare« fungerer, og der altid er plads til børnene ved fravær af deres dagplejere.
MEN! hvor vi ser problemet er:

– Når en gruppe har interne samarbejdsproblemer, selv om gruppen skal agere som »professionelle« og ved en omplacering tænke i barnets behov; da kan vi allerede nu se problemet, hvor der »bare« skal overholdes en aftalt gæsteliste.
– Når en gruppe »har sikret sig alt det der sikres kan« ved en kollegas fravær og alligevel sker der det, der bare ikke skulle ske. En kollega melder sig syg – ingen gæstepladser i gruppen.

Er det så rimeligt at det er en dagplejer, der eventuelt skal tage beslutning om at:
Børnene skal i gæstedagpleje i en anden gruppe end den kendte?
Eller legestuen skal åbnes for at passe »overskydende« børn?

Dagplejepædagogen skal kaldes i legestuen for at hjælpe til med at passe børn?

Jeg er sikker på at mange dagplejeformidlinger kan nikke genkendende til ovenstående. Hvis og når de beskrevne problemer opstår, og der alligevel altid skal være en pædagogisk bagvagt for at løse »problemer«, hvad er så »vundet« ved at dagplejere skal overtage en morgentelefon?

Så derfor:
Det er og bliver en ledelseskompetence at have morgentelefonen, altid i et tæt samarbejde med vores dagplejere.

En stor TAK til LFS for deres klare udmelding om deres holdning til: Tager du den?

Jette Christiansen, dagplejeleder Tietgensgade

For en god ordens skyld skal nævnes at jeg er en af fem dagplejeledere i København og ovenstående repræsenterer kun holdningen på dagplejekontoret i Tietgensgade.