Læreplaner i dagplejen:

Af Elisabeth Lockert Lange

Barnets første universitet

Læreplaner i dagplejen kan give større refleksion, bedre blik for børnegruppen og bedre dokumentation, men det kræver tid, diskussion og ejerskab. Det mener i hvert fald to pædagoger fra Hirtshals kommune, som inden læreplanerne kom på banen udarbejdede deres egen læringsplan for de små. De besøgte København og øste af deres erfaringer om uformel erfaringsbaseret læring og den gode billeddokumentation.

Den 1. august skal alle landets dagplejekontorer og daginstitutioner være i gang med at tænke i og arbejde med læreplaner. Da træder som bekendt bekendtgørelsen om »temaer og mål i pædagogiske læreplaner« i kraft.
Holdningen til læreplaner er meget forskellig, nogen ser det som en negativ strukturering af den frie leg, andre ser det som en mulighed for øget refleksion. For nogle betyder det at de skal tænke i læringsbegrebet og læreplaner for første gang, for andre er det en udvidelse af en allerede kendt tankegang.

Nogle få har været i gang med selve læringsbegrebet og processen med at udvikle læreplaner i lang tid. Det gælder bl.a. Hirtshals kommune, hvor processen startede for snart tre år siden. Og hvor deres »Læringsplan for 0-6 års området – en bevidst tilrettelæggelse af uformelle læringsmiljøer for børn« er over et år gammel.

Dagplejeleder Ruth Pedersen og tidligere børnehaveleder og for øjeblikket læringsplansimplementeringskonsulent (!) Pernille Sams rejser nu land og rige rundt og fortæller om deres erfaringer med at udarbejde læreplaner i dagplejen. Turen gik også til København, hvor de fortalte dagplejepædagoger og dagplejeledere i LFS om deres forløb.

Reggio Emilia inspiration
Deres læringslan tog udgangspunkt i inspiration fra Reggio Emilia – ganske som hele kommunens pædagogik.

Det barnesyn, Reggio Emilia er kendt for og som man praktiserer i denne italienske pædagogik, er først og fremmest at man ser børn som personer med mange ressourcer og kompetencer, som skal støttes og udvikles. Man taler om barnets 100 sprog.

Praksis er udgangspunktet for det daglige arbejde, og man dokumenterer dette arbejde for at se, hvad børn gør, og hvordan man kan støtte deres afsøgning af nye kompetencer. De fysiske rammer og forældresamarbejdet tillægges også stor betydning.

»Udgangspunktet er her og nu. Hvad interesserer mine børn sig for netop nu, og hvordan kan disse fysiske rammer blive til læringsmiljøer, som pirrer nysgerrigheden. Det gælder både indeog udemiljøet«, fortæller de to pædagoger. De fysiske rammer i dagplejen, og der er i Hirtshals kommune 60 dagplejere, er som bekendt det hjemlige miljø.

Den vinkel på tingene fængede hos dagplejerne. Dels ser de at der sker noget med børnegruppen, dels fungerer det som en dokumentation af hvad de selv laver. Skriftligheden i dokumentationen kan være svær for nogle af dagplejerne, ganske som for nogle pædagoger, men det kan man løse på anden vis, ikke mindst gennem fotos, anbefaler de to Hirtshalsfolk. Og det rykker, fortæller de.

Med tryk på uformel
Der var mange bange anelser, da de første udmeldinger om læreplaner kom. Med god grund, for i starten var der megen tale om at måle på om børnene kan hvad de skal kunne. Det har ændret sig, peger Pernille Sams og Ruth Pedersen på. De mener man i dagplejen kan være trygge ved, hvad de kalder en rummelig bekendtgørelse, som sætter fokus på de muligheder, som de voksne skal bibringe børnene.

De seks områder i bekendtgørelsen, barnets personlige, sociale, fysiske og sproglige kompetencer plus naturfænomener og kulturelle udtrykformer er noget de fleste arbejder med i forvejen, og inden for de områder er der mange muligheder. Det handler om hvad børnene har ret til af udfordringer, og om de voksnes pligt til at sørge for det.

»Pointen er at der ikke står hvordan de lærer og får deres kompetencer – og der kommer vi ind med en uformel erfaringsbaseret læring. Med tryk på uformel og sammenhængen med leg.«

Deres proces startede for tre år siden, og man skal også regne med at det tager tid, fremhæver de, hvis alle skal opleve ejerskab. Det startede i ledergruppen for 0-6 års området, og ansvaret ligger på lederskuldrene. Det er lederne der skal udarbejde udforme og evaluere, men det giver en skærpet opmærksomhed på det man laver i dagligdagen, peger de to pædagoger på.

»Det er der man skal starte, og det betyder en højnelse af fagligheden at have fokus på det man laver i hverdagen. Det var også det vi ville sætte på papir.«

Dagplejerne ind tidligere
Allerførst må man forholde sig til begrebet læring og selv have det på plads.

»Man må gøre sig klart hvad læring er, for det handler jo ikke om undervisning. Vores erfaring er at det også er vigtigt at formidle vores syn på læring til forældrene, hvordan vi mener at små børn lærer«, fremhæver Ruth Pedersen.

Man behøver heller ikke så meget skriftlighed, mener de, men til gengæld meget refleksion og mange billeder. På den måde er der også meget fokus på den proces den voksne er i. Det giver ejerskab, for man får øje for situationen, når man laver billedmateriale. Dagplejeren optræner blikket for hvad der sker med og mellem børnene, og hvilke læreprocesser der er.

Ledergruppen søgte inspiration hos en række eksperter, bl.a. en matematiklærer og en læseplanskonsulent, og de fik den gode erfaring at »det hele« grundlægges i dagplejen/vuggestuen, det er barnets første universitet. At de ikke også brugte forældrene som eksperter har de fortrudt, det anbefaler de andre at gøre. Arbejdsgrupper blev nedsat, der blev indsamlet materiale, fremlagt på personalemøder, og en redaktionsgruppe blev dannet.

»Dagplejegrupperne var frustrerede. De var ikke inddraget fra starten, noget vi undlod fordi vi selv var usikre på projektet. Også det har vi fortrudt, de skulle have været med i processen meget før«, medgiver Ruth Pedersen.

Læringsplanen blev vedtaget, og 0-6 års området fik synliggjort området som væsentlige læringssteder og deres arbejde som pædagogisk kvalitetsarbejde. Det har den sidegevinst at det er sværere at skære i området, tværtimod bør bekendtgørelsen give flere penge til pædagogisk tilsyn. Det er jo der dagplejepædagogen skal sikre at det vedtagne indhold også hænger sammen med hverdagspædagogikken. Det kan fx gøres ved at diskutere fokusemner og muligheder med hver enkelt dagplejer, og så kigge på billeder næste gang man kommer.

Flotte projekter
Nu står den på implementering i Hirtshals. De har diskuteret hele idéen med at lave børneprojekter for så små børn, om det overhovedet kan lade sig gøre, og de er kommet frem til, at selvfølgelig kan det det.

»Vi præsenterede det for dagplejerne og så har vi indsamlet materiale: masser af gode fotos af situationer med læring i, det er et stærkt redskab«, fortæller Ruth Pedersen og tilføjer:

»Det er vigtigt at få formuleret og synliggjort den særlige dagplejepædagogik og de daglige gøremål, som børnene er en del af.« Pernille Sams supplerer:

»Dagplejerne laver allerede mange flotte og gode projekter, projekter med udgangspunkt i børnene. Det er en pædagogisk opgave at få løftet dét frem og op som rent faktisk sker, så det bliver synligt og få sat ord på det.«

Gruppen har også produceret foldere med forskelligt fokus, men hele tiden med udgangspunkt i det dagplejerne laver og med fotos.

»Vi er så heldige at have netværk på tværs af både ledergruppe og medarbejdergruppe, hvor vi diskuterer pædagogik ud fra praksis. Det kræver refleksion og bevidsthed, og det giver dokumentation til det spændende erfaringsbaserede materiale. Men der skal følge penge med«, slutter de.