Naturværksted

Af Elisabeth Lockert Lange

I Kløvermarken

Inde bag et hegn ud til Kløvermarksvej ligger en grøn, fredfyldt, stimulerende oase, som Lis Vallentin bestyrer.

Naturen rammer én med det samme man træder ind gennem porten til Naturværkstedet på Kløvermarksvej. Smilet vokser, sanserne vågner, vejrtrækningen bliver dybere. Man er omgivet af naturens dufte, farver og lyde. En frodighed og en mangfoldighed uden lige. Der er masser af planter og blomster, fuglene overdøver helt de tunge lastbilers susen udenfor på vejen, der er grønt i alle tænkelige nuancer, men også alle de andre både douce og stærke farver, dufte af rosmarin, salvie og timian blander sig med den gode lugt af jord og løv, forstærket af en let støvregn.

Vi vandrer af stien og når frem til et lille flerkantet hus med vinterhave, raffineret og primitivt på samme tid. Alt lavet i økologiske naturmaterialer. Selv toilettet er sådan et der separerer stort og småt.

Der er stor aktivitet omkring huset. En gruppe voksne udviklingshæmmede er i gang med at gøre klar til den frokost de senere skal spise. Der saves og hugges brænde, der samles urter og krydderier, der tændes op, bages og ordnes madvarer.

Stien fortsætter. Området er på 5000 kvm og indrettet, så man slet ikke kan overskue det i et blik, man skal ud og gå på opdagelse. Tommy tilbyder at vise rundt. Han peger på en smuk stenovn, vi går forbi kompostkasserne, et område med forskellige typer korn (med valmuer i) og en sø med et mylder af dyre- og planteliv, salamandre, vandlopper, siv og åkander. Et afrundet område med et forhøjet bed indrammer en række bittesmå haver indhegnet med pil og med navn på områdets forskellige børnehaver, som bruger Naturværkstedet.

På et tidspunkt må han hente gartneren, for hans egen ekspertise er mest fuglene, som der er op mod 40 arter af, fortæller han.
Vi når frem til krydderispiralen. En stenhøj formet som en spiral med en duft af alle slags krydderier, isop, anisisop, merian, rosmarin, timian, citronmelisse, en masse mindre kendte og med blå hør som et iøjnefaldende dekorativt element. Der er tænkt på både det kulinariske og det æstetiske.

Smag på naturen
Naturværkstedet er startet af økologiske igangsættere, og i 1997 kom pædagog Lis Vallentin til. Efter år med økonomisk turbulens og usikkerhed om stedets overlevelse overtog Miljøtjenesten i København det i 2001, og hun blev ansat af dem. Der er økonomi til 2006 med.

Miljøtjenesten er et samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dets primære formål er at give børn og unge i København større forståelse for at værne om ressourcer og miljø. Miljøtjenesten indgår som en del af kommunens Agenda 21 bestræbelser for et mere bæredygtigt samfund. Området har været meget igennem. Så sent som i 2001- 02 blev der på grund af forurening lagt ny jord på hele området ovenpå et net, og derefter de 5000 kvm genetableret.

Lis Vallentin understreger at Naturværkstedet er et økologisk undervisningssted primært for børn op til 3. klasse og ikke en offentlig park, men hvis man viser respekt, kan man som familie liste derind om søndagen.

»Det er så vigtigt at børnene kan følge at naturen er levende. Hvis man fx plukker døvnælder og lægger dem i en skål med en sten på den nederste del af stilken, så rejser de sig efter nogle timer lodret op. Den slags skal børn se. Det er også vigtigt at smage på naturen, på blomster, blade og bær, men også at vide at noget er giftigt og ikke kan spises«, siger hun og rækker os nogle frø fra en ret høj plante. Vi genkender smagen og kigger på planten, men hvad er det nu lige…..Karse, siger hun triumferende, for sådan ser planten ud, når den får lov at vokse sig stor.

»Vi skal have fat i børnene mens de er små, så de får et forhold til jordkloden. Min intention er at videregive min kærlighed til naturen til dem, det er et overordnet mål for mig at de kommer til at holde af den og vil passe på den.« Det hele sker gennem leg og oplevelse og på deres præmisser, understreger hun.

Også for kørestole
At voksne udviklingshæmmede bruger stedet er noget relativt nyt, selvom Lis Vallentin forsøgte at skabe kontakter til området, da hun startede. »Sundbyvang har været mest aktive i at bruge stedet, og der er plads til at kørestolsbrugere kan komme rundt. Stedet skal være en inspiration for andre institutioner, for det er jo pædagogerne og lærerne, som skal være drivkraften.«

Lis Vallentin har faste områder og temaer, som hun formidler til de besøgende: Naturens spisekammer med bålmad og viden om hvad man kan spise og ikke spise. Naturens skraldemænd, bl.a. orme og biller i jorden. Søen med det rige liv. Det starter med en rundvisning på grunden med reglerne for stedet, så børn og brugere får en idé om alt det de kan lave. De går i thujalabyrinten, hvor hun måske gemmer sig for dem, og op på fuglestien med reder og kasser.

»Vi har skabt en række biotoper her: sø, strand, den tørre bakke, og vi er nu ved at skabe et skovmiljø. Alt der er hvert sted hører hjemme i den isotop. Vi er også i gang med en lille boplads, hvor der skal være historiske aktiviteter fx vikingeting med de helt små børn.«