Vi skal have et fælles fagligt sprog for sorg og savn

Sorgkufferten kan skabe et intenst rum, hvor børn kan lufte deres tanker. Det er erfaringerne fra Østen for Solen, som er en ud af ni institutioner, som har afprøvet Det Nationale Sorgcenters sorgkuffert.

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen

Gitte Vinther lægger en børnetegning foran sig. Tegningen forestiller Alberthes tipoldefars guldkiste besat med diamanter. Sven på fire år har tegnet en kirke, som er bygget oven på et gravsted.

Joanna har tegnet farmor i himlen.

”Jeg tror ikke, at hendes farmor er død,” siger Gitte Vinter og tilføjer:

”Men det er jo ikke det, som er det vigtige. Det vigtige er, at børnene kan lufte deres tanker, og det er lige meget i denne sag, om farmor er død eller ej,” siger hun.

Børn i sorg skaber faglig usikkerhed

Østen for Solen har flere gange haft børn, som har været i familier med alvorlige kriser. Det har også været motivationen for, at institutionen har afsat tid til at være med til at afprøve sorgkufferten, som er skabt i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter, forklarer leder Susanne Thaysen.

”Vi oplevede usikkerhed, når vi havde børn, der var i sorg. Vi følte, at vi manglede faglighed og kompetencer til at tage os af det på den bedst mulige måde,” siger hun.

Karla, Olivia, Joanna, Alberte, Sven og Lærke er samlet rundt om bordet på Troldestuen. De andre børn er blevet sendt ud i husets andre værksteder, og der hersker en forventningsfuld stemning blandt de seks børn.

Egernet Knirke giver mod

Det skal i dag handle om at være modig. Gitte Vinther tager en stofkappe ud af den lille kuffert. Inden Gitte Vinther begynder at læse historien om egernet Knirke, er det i dag Joannas tur til at få Knirkes magiske kappe om skuldrene. Knirke er hovedperson i hver af de fem bøger, som ligger i sorgkufferten. Børnene lytter opmærksomt. I dag handler det om at se en død.

Alberte på fem år er ganske sikker på, at hun har set sin tipoldefar død, da hun var en baby.

Gitte Vinther har stået for det pædagogiske arbejde i at afprøve sorgkufferten gennem de seneste par måneder. Hun oplever, at børnene er meget interesserede, når hun inddrager dem i at bruge sorgkufferten.

”Det er ikke fordi, det er nyt at snakke om døden og livets cyklus. I mange år har man jo kunnet gå på biblioteket og låne en bog om for eksempel musen Malthe, der bliver til jord og en række andre bøger i samme stil. Men jeg oplever sorgkufferten som mere systematisk, og jeg oplever en stor interesse fra børnene, når vi bruger den. Så jeg tror, at der er et eller andet i det, som siger børnene noget særligt,” siger Gitte Vinther.

Sorgkufferten styrker fagligheden

Susanne Thaysen fremhæver, at en af de store styrker ved sorgkufferten er, at hele materialet er samlet. Man skal ikke holde styr på et print fra internettet eller en bog, der ligger og flyder et sted. Det hele er samlet, og der hører også e-læringsmoduler til personalet med.

For pædagog Gitte Vinther har e-læringsmodulet været givende, og hun oplever, at det har styrket hendes pædagogiske faglighed.

”Når vi snakker om følelser, så er vi pædagoger også nogle gange bare mennesker, der trækker personlige erfaringer op fra rygsækken. Derfor var det rigtigt godt med e-læringsmodulerne, for det kræver etik og faglighed, når børn spørger ind til emner som savn og død.”

Gitte Vinther syntes til at starte med, at det var en udfordring at bruge stofkappen i samspillet med børnene. Og hun oplevede, at hun skulle forberede sig og tage tilløb til at bruge kuffertens materiale.

”Jeg tror ikke, at det er fordi, jeg er bange for at tale om døden. Men jeg vil gerne gøre det på en ordentlig måde. Jeg tror ikke på, at der er nogen, der bare tager kufferten og så går i gang,” siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at ledelsen i institutionerne sætter det på dagsordenen, mener Susanne Thaysen.

”Jeg tror på, at ledelsen skal sige, at det faktisk er vigtigt, at alle er klædt på til at håndtere, når børn er i sorg eller krise af alle mulige forskellige årsager.”

Ny tilgang til kriser

Sorgkufferten har skabt startskuddet til, at Østen for Solen har udviklet en ny tilgang til børn i sorg og kriser. Institutionen har lige meldt tilbage til Det Nationale Sorgcenter med den feedback, de pædagogiske medarbejdere havde til kuffertens materiale, og til efteråret skal sorgkufferten implementeres blandt hele personalegruppen.

”Vi er forskellige som mennesker, så det er godt at have et fælles sprog, hvor man for eksempel ikke definerer for børnene, at den døde er blevet til en stjerne oppe på himlen, men at man lader børnene selv finde på noget, som giver mening,” siger Susanne Thaysen.

Hun understreger, at sorg kan være mange ting. Sorg kan for eksempel også være en skilsmisse, og Susanne Thaysen lægger vægt på, at personalegruppen får et fælles sprog, så de kan tage hånd om børn, der har det svært.

”Vi skal have et fælles sprog for sorg og savn. Sorg og savn kan være alt fra farfaren, der er gået fra farmoren eller en ven, der er flyttet til Jylland. Vi skal tage hånd om børnenes følelser,” siger Susanne Thaysen.

Østen for Solen vil bruge sorgkufferten, når konkrete hændelser opstår. Erfaringen er også, at materialet skal bruges jævnligt for at blive på lystavlen og have en effekt.

”Man skal ikke gå og vente på, at en eller anden har det skidt, man skal bruge det, for børnene får sat ord på nogle ting. Vi ved ikke, hvad de allesammen rummer. I dag talte Alberthe om sin tipoldefar, og det kan hun jo ikke huske, men arbejdet med sorgkufferten skaber et intenst rum, hvor børnene bliver set,” siger Gitte Vinther.