De leder efter de usynlige børn
Misbrugsbehandlingen har traditionelt fokuseret på de voksne, som har et skadeligt forhold til rusmidler. Men mange af misbrugerne har børn, der har været usynlige for systemet. Det skal et nyt familieteam forsøge at råde bod på.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
”Vi ved, at børn helt ned i to til tre årsalderen opbygger strategier til at dække over deres forældre og til at passe på dem,” siger Jens Thun, som er socialpædagog og har arbejdet med udsatte børnefamilier i mere end 30 år.
En strategi kan være, at barnet er overtilpasset og aldrig gør opmærksom på sig selv i dagtilbuddet.
Derfor er der en del børn af misbrugere, som er usynlige for systemet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis forældrene er selvforsørgende, og der derfor ikke er opmærksomhed på familien fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Men det er skadeligt for børn at leve i familier, hvor den ene eller begge forældre har et misbrug, siger Jens Thun.
”Forældres misbrug udgør en alvorlig trussel mod barnets trivsel, fordi det skaber utryghed og uforudsigelighed. Og de familiedynamikker kan bestå længe efter, at misbruget er stoppet.”
De frygter tvangsfjernelse
Københavns Kommune forsøger nu som noget helt nyt at finde frem til disse børn.
Midlet er et nyt fremskudt familieteam på tre medarbejdere, der samarbejder med de såkaldte substitutionsenheder, der står for behandling og opfølgning i forhold til borgere med afhængighed af opiater, det vil sige morfin, metadon, heroin eller lignende.
Sandra Bondersholt er leder for teamet, og hun forklarer, at teamet kommer i kontakt med forældrene via behandlerne i substitutionsenhederne.
”De borgere, der modtager behandling for afhængighed af opiater, er typisk i systemet i lang tid. Gennemsnitsbehandlingstiden er ni år. Så de får meget ofte en god og tryg relation til deres behandlere, og derfor er behandlerne den bedste brobygger, når vi gerne vil i kontakt med dem omkring deres børn. For der kan stadig opstå en masse usikkerhed og nervøsitet. Nogle borgere er fx bange for, om vi er ude på at fjerne deres børn,” siger Sandra Bondersholt.
Teamets hovedopgave er familier med opiatafhængighed. Men teamet har også et samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Hvidovre Hospital og kommer her igennem i kontakt med gravide, der har for stort forbrug af rusmidler, eller som er i substitutionsbehandling.
Brobygning
Jens Thun, Ida Johanne Johnsén og Heidi Hjarup Brenya, som udgør selve det fremskudte familieteam, har været i gang siden efteråret 2021 og har i dag kontakt med ca. 30 familier.
Opgaverne varierer fra familie til familie. Der kan være brug for familiebehandling i form af samtaler, fordi børnene er vokset op med en forælder, der har været misbruger, og der er oplevelser, der skal bearbejdes. Der kan være tale om støtte til at få familiedynamikken til at fungere – eksempelvis hvis børnene er eller har været anbragt uden for hjemmet. Og så er der alle brobygningsopgaverne til de øvrige kommunale tilbud. Det kan være, at børnene har brug at blive henvist til rådgivningsenheden BiBa, det kan være, der er brug for en støttekontaktperson til familien, og der kan i sidste instans være behov for, at teamet støtter enhederne i at få lavet en skærpet underretning til de sociale myndigheder, hvis familien ikke vil samarbejde, og der er tvivl om, hvorvidt de er i stand til at løfte forældreopgaven.
Nyt at man husker børnene
Netop det sidste er en stor kulturændring i misbrugsbehandlingen.
Sandra Bondersholdt lægger ikke skjul på, at det er noget nyt, at man på den måde vægter børnenes behov i misbrugsbehandlingen.
”Der har været tradition for, at man nærmest udelukkende fokuserede på den person, der var i behandling. Man har været bange for at ødelægge relationen til borgeren ved at påpege, at misbruget kunne medføre problemer for børnene. Så vi har ikke bare skullet overbevise borgerne om, at der skulle være en specifik opmærksomhed på børnene. Det er også en omvæltning for mange behandlere,” siger Sandra Bondersholdt.
Jens Thun supplerer:
”Vi er blevet mødt med reaktionen: ”Tør vi nu også underrette om den familie; risikerer vi ikke at ødelægge relationen, så de falder tilbage i misbrug?” Men jeg ser sådan på det, at hvis relationen ikke kan holde til, at man også tager vare på deres børn, så er den relation ikke bæredygtig. Og børn i misbrugsfamilier risikerer at betale en høj pris for ikke få hjælp. ”
Substitutionsenhederne
Substitutionsenhederne hører under ’Rusmiddelbehandling København’. Enhederne tilbyder behandling til borgere over 18 år, der er fysisk afhængige efter et længerevarende forbrug af morfin, metadon, heroin eller lignende, og som ønsker medicinsk behandling.
BiBa
Barndom i Balance (BiBa) er et gratis og anonymt tilbud til børn og unge fra 0-24 år fra familier med alkohol- eller stofproblemer. BiBa er forankret i ’Rusmiddelbehandling København’ og tilbyder rådgivning, samtaleforløb mm.