Man skal ikke være bange for at gøre noget forkert
Der er en ydmyghed og usikkerhed hos det pædagogiske personale, når det kommer til at tale med børn om sorg og tab, lyder det fra psykolog hos Børn, Unge & Sorg Anitta Guldberg.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Pædagoger efterspørger viden om, hvordan de skal håndtere børn i sorg. Det oplever Det Nationale Sorgcenter, som modtager opkald fra pædagogisk personale, der spørger ind til, hvordan de skal håndtere, at et barn har en alvorligt syg forælder eller, at et barn har mistet en mor eller en far.
”Børn kan opleve mange slags tab. Derfor er der gode grunde til at hjælpe pædagogerne med at navigere i, hvordan vi bedst muligt passer på børnene uden at have en følelse af, at vi gør noget forkert. Når børn oplever tab, så behøver det ikke at være, fordi de har mistet en mor eller en far. Det kan også være, at de oplever at miste en kær bedsteforælder eller en elsket hund,” siger Anitta Guldberg, som er psykolog hos Det Nationale Sorgcenter.
Den gode samtale om det svære
Det Nationale Sorgcenter er i samarbejde med ni institutioner i gang med at afprøve en sorgkuffert. Sorgkufferten indeholder materiale, som kan bruges til at tale om død, tab og sorg med børn i alderen tre til seks år.
”Vi håber, at sorgkufferten bliver et værktøj, som kan bruges til at tale om døden og skabe forudsætninger for samtalen med både det enkelte barn og børnehavegruppen. Vi ved, at det hjælper på barnets situation, hvis den voksne har en indre sikkerhed og er fortrolig med emnet. Det giver barnet en oplevelse af, at dette kan man godt tale om,” siger Anitta Guldberg.
Omfanget af børn, der hvert år oplever sorg, savn og tab, vil måske komme bag på nogen. Knap 35.000 børn oplever hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt med alvorlig sygdom. Hvert år er der 1.700 børn, der mister en forælder. Og 12.500 børn lever med tabet af én eller begge forældre. Derudover er der de situationer, hvor for eksempel en kær ven flytter til den anden ende af landet, forældre bliver skilt, eller et elsket kæledyr går bort.
Institutionen er et anker
Institutionen bliver endnu vigtigere som anker i situationer med tab og alvorlig sygdom i familien, forklarer psykolog Anitta Guldberg.
”Børn fornemmer hurtigt, at der er noget galt. De bliver påvirkede af det og bliver utrygge. Børnene tilbringer som regel mange timer i daginstitutionen, og derfor er det vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere er klædt på til at støtte børnene.”
Annita Guldberg har arbejdet med børn og familier i sorg gennem mange år. Hun rådgiver også pædagogisk personale, når de ringer og er i tvivl om, hvordan de skal hjælpe et barn, der har mistet.
”Der er en ydmyghed og usikkerhed hos det pædagogiske personale. De er bange for at gøre noget forkert, og de lader derfor i nogle tilfælde helt være med at berøre emnet. Vores budskab er, at det er vigtigt at klæde selv helt små børn på til at tale om sorg og død. Det er svært at gøre noget forkert – eller for eksempel at gøre børn i sorg mere kede af det. ”
Undgå panik
Hos Det Nationale Sorgcenter lægger man vægt på, at sorgkufferten skal hjælpe til at ophæve en eventuel berøringsangst, samt sørge for at pædagogerne og medhjælperne er mere komfortable, når situationen opstår.
”Vi kan se, at der er et behov for, at pædagogiske fagprofessionelle bliver bedre til at tale med små børn om sorg. Alle børn stifter på et tidspunkt bekendtskab med sorg og død,” lyder det fra Anitta Guldberg, som tilføjer:
”Når børn får læst Pippi Langstrømpe højt, så hører de, at hendes mor er i himlen. Børnene har adgang til tegnefilm, hvor der er nogle, der bliver syge og dør. Derudover så opsnapper selv helt små børn ord fra de voksne om død og sygdom, og hvis vi ikke hjælper børnene ved at tale med dem om det og give dem et sprog til at mestre den del af livet med, så efterlades de alene og måske med fantasier, der kan gå i en skæv retning,” siger hun.
Værktøj til børnene
Sorgkufferten skal hjælpe til at skabe den gode samtale mellem barn og voksen. Derfor er der lagt vægt på, at materialet er relativt simpelt og håndterbart. For ét er at læse bøger om børns sorgforståelse. Noget andet er at have materiale om, hvad man gør i sådan en situation.
”Små børn er relativt ligefremme. De har ikke det samme filter, som mennesker får senere hen. Og dermed har de heller ikke den samme berøringsangst,” siger Anitta Guldberg,
Når et barn har mistet eller er bange for at miste, er det en god idé at spørge ind til det med åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål er de typiske hv-spørgsmål. Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvordan?
”Vær åben og nysgerrig overfor barnet, så du ikke overtager barnets fortælling, men i stedet for hjælper barnet til selv at finde sin egen måde at italesætte og forstå, hvad der sker, når man for eksempel dør,” siger Anitta Guldberg.
En anden vigtig ting er at lade være med at definere, hvordan barnet har det i sine spørgsmål.
”Spørg barnet, hvordan det har det. Og tro ikke, at du ved det på forhånd. Hvis barnet har svært ved selv at finde ord, er der i sorgkufferten ”følelseskort”, der illustrerer forskellige følelser som barnet kan få vist og her kan udpege, hvilke af disse, der giver mest mening,” lyder rådet fra Anitta Guldberg.
Fakta
Egernet Knirke og en magisk kappe
Sorgkufferten indeholder blandt andet fem bøger. Hovedpersonen i bøgerne er egernet Knirke, som møder forskellige dyr, som har døden eller alvorlig sygdom helt tæt på. Knirke hjælper dyrene med, hvordan man håndterer det at savne eller blive ked af det. Kufferten indeholder også et hæfte om sorgreaktioner og børns forståelse af sygdom og død. Hæftet kan bruges af både det pædagogiske personale og af forældre. I kufferten ligger der desuden en guide til, hvordan man kan bruge bøgerne om egernet Knirke, en stofkappe, og dertil har det Nationale Sorgcenter udviklet moduler med e-læring og faglig sparring til det pædagogiske personale.
Fakta
Fremtiden for sorgkufferten
De ni institutioner, der har afprøvet kufferten, har netop givet feedback. Sorgkufferten er i gang med at blive justeret, så materialet bliver så relevant som muligt og bygger videre på de erfaringer, som er gjort i praksis. Det nationale sorgcenter er i gang med at producere flere sorgkufferter og søge fonde, så sorgkufferten kan komme ud i flere institutioner.