Fokus på sexisme i Københavns Kommune

Hvor udbredt er seksuelt krænkende adfærd blandt de ansatte i Københavns Kommune? Borgerrepræsentationen besluttede i efteråret 2020, at det skulle undersøges. Nu er resultaterne kommet, og de viser, at det er nedsættende eller uønskede kommentarer, der dominerer billedet, og at det især er yngre og løstansatte medarbejdere, der oplever krænkelser.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj Foto: Mikkel Frimer-Rasmussen

Københavns Kommune har gennemført en større undersøgelse blandt sine over 47.000 ansatte for at afdække omfanget af sexistisk kultur og adfærd på kommunens arbejdspladser. 45 procent, svarende til 21.273 medarbejdere, har svaret på undersøgelsen.

17 procent af de kvinder, der har besvaret undersøgelsen, har oplevet en eller flere former for sexistisk kultur eller adfærd inden for det seneste år, mens det tilsvarende tal for mændene er 13 procent. Det svarer til et gennemsnit på 16 procent.

De former for sexistisk kultur eller adfærd, der fylder mest i resultaterne, er verbale krænkelser, det vil sige seksuelle kommentarer og nedsættende tale om køn eller seksuel orientering

Af det totale antal hændelser i undersøgelsen kommer 62 procent fra det interne samarbejde, det vil sige kolleger, ledere mv., mens 38 procent kommer fra det eksterne samarbejde.

Hver sjette i BUF

Børne- og Ungdomsforvaltningen, BUF, beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere, når man tæller løstansatte som fx vikarer med. Heraf har 37 procent valgt at besvare undersøgelsen.

Andelen af medarbejdere i BUF, der har oplevet sexistisk kultur eller uønsket adfærd af seksuel karakter på arbejdspladsen, ligger snublende tæt på tallet for hele Københavns Kommune, nemlig 15 procent.

Det betyder, at i alt 1151 personer har oplevet et eller flere tilfælde af uønsket adfærd, og undersøgelsen viser, at den uønskede adfærd hovedsageligt kommer fra kolleger og i mindre grad fra borgerne. Oplevelserne fordeler sig dog ikke jævnt over hele forvaltningen. Den uønskede adfærd er mest udbredt på skolerne, mens den i mindst grad opleves hos medarbejdergrupper i administrationen, køkkenpersonale, sundhedsplejen og teknisk personale. De løstansatte er væsentligt mere udsatte for den uønskede adfærd, end de fastansatte, og jo yngre medarbejderne er, og jo kortere de har været ansat, jo flere af dem har været udsat for uønsket adfærd. Den gruppe, der topper i undersøgelsen, er timelønnede lærervikarer, hvor hele 28 procent svarer, at de har været udsat for uønsket adfærd eller kommentarer. 20 procent af pædagogmedhjælperne og 14 procent af pædagogerne svarer ligeledes bekræftende på, at de har været udsat for uønsket adfærd, mens det kun er tilfældet for fem procent af ledere og sundhedsplejersker.

Færre kolleger, flere borgere

Socialforvaltningen stikker ud i undersøgelsen, idet det er den forvaltning, hvor flest medarbejdere angiver, at de har oplevet en eller flere krænkelser. Der er en høj besvarelsesprocent på 47, og 21 procent af de medarbejdere, der har besvaret undersøgelsen, har oplevet sexistisk kultur og adfærd. Der er også i Socialforvaltningen en overvægt af yngre ansatte, ansatte med kort anciennitet samt løstansatte blandt de medarbejdere, der har oplevet krænkelser.

Forvaltningen adskiller sig dog fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, idet en langt større andel af krænkelserne er begået af eksterne; det vil sige de borgere, man arbejder med, pårørende og så videre. Hvor det i Børne- og Ungdomsforvaltningen kun er 24 procent af krænkelserne, der begås af eksterne, er det i Socialforvaltningen 53 procent.

Kultur og faglighed

Københavns Kommune har afsat 500.000 kroner til arbejdspladsrettede aktiviteter i det opfølgende arbejde med undersøgelsen. Dertil kommer de initiativer, som kommer fra de enkelte forvaltninger. I Børne- og Ungdomsforvaltningen siger direktør Tobias Børner Stax, at han tager undersøgelsens resultater dybt alvorligt.

”Det er bekymrende, at så mange oplever uønsket adfærd med sexistiske under- eller overtoner. Det skal man ikke udsættes for på sit arbejde. Den arbejdspladskultur skal vi have ændret. Undersøgelsen skal bruges som dialogværktøj til en grundig drøftelse af, hvordan vi taler med og om hinanden i arbejdsfællesskabet,” siger Tobias Børner Stax.

Britt Petersen er udover at være formand for LFS også forperson i Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, der er en sammenslutning af de faglige organisationer.

Hun er enig i, at det handler om at arbejde med kulturen.

”Det skal tages alvorligt og være en vigtig del af det at arbejde med arbejdsfællesskabet. Det skal være legitimt at italesætte det og reagere, hvis man oplever noget ubehageligt, og man skal opleve tryghed i forhold til, at der bliver handlet på det,” siger Britt Petersen, som understreger, at der også skal fokuseres på fagligheden.

”Det handler også om at uønsket seksuel adfærd på de arbejdspladser, hvor den uønskede adfærd opstår i kontakten med borgere og pårørende. Her skal det være en del af den faglige tilgang, hvordan man forebygger og håndterer krænkende adfærd,” siger Britt Petersen.