Da jeg arbejdede med børn, løb jeg for stærkt. Sådan har jeg det ikke nu
Flere og flere pædagoger arbejder i ældreplejen. Maria Hammerlund Jensen har i mere end seks år arbejdet som pædagog på et plejehjem. Hun kan især lide, at hun har meget en-til-en kontakt, og at hun har mulighed for at dykke ned i de områder, som interesserer hende.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Når Maria Hammerlund møder ind på sit arbejde, er det ikke til legoklodser og morgensamling. I stedet møder hun ind til de ældre beboere på sjette sal på Plejecenter Ørestad. Her skal hun hjælpe beboerne, der alle er sidst i livet, til at have en god hverdag.
”Der er nok at lave her, men jeg oplever ikke det samme pres, som jeg oplevede, da jeg arbejdede i daginstitution,” siger hun.
Maria Hammerlund Jensen er 44 år gammel og har været pædagog i 23 år. Efter i en årrække at have arbejdet med børn besluttede hun sig for at prøve arbejdet som pædagog på et plejecenter af.
Klokken er syv, og hun er lige mødt ind på sin vagt på Plejecenter Ørestad. Hun mødes med en kollega på kontoret for at gennemgå, hvordan etagens beboere har det. Bagefter går hun i gang med at gøre morgenmaden klar og arrangere morgenbakker til de beboere, der skal have tidlig morgenmad ind i egen bolig. Maria Hammerlund Jensen kunne de første timer lige så godt have delt morgenmedicin ud, men da de denne morgen er to fastansatte på arbejde, aftaler de fra morgenstunden af, hvem der gør hvad.
Flere faggrupper
Maria Hammerlund Jensen begyndte at arbejde som pædagog på Ørestad Plejehjem i 2016 og var en af de første pædagoger på stedet. Pædagoger er en relativt ny faggruppe i ældreplejen, og det er da også en del af jobbet, at man arbejder tæt sammen med andre faggrupper.
”Jeg har da godt kunne mærke, at sygeplejerskerne og assistenterne lige har skullet se mig an og finde ud af, hvad jeg kan bruges til,” siger Maria Hammerlund Jensen.
Ved otte-tiden bærer hun morgenmaden ind til den første beboer. Hun hjælper den ældre kvinde ud af sengen og stiller bakken med morgenmad på bordet foran fjernsynet.
”Hun plejer at smutte i seng igen, når hun har fået lidt at spise, og så ser vi hende igen om nogle timer,” siger Maria Hammerlund Jensen, imens hun lukker døren til værelset til.
En anden tilgang
Maria Hammerlund Jensen oplever, at hun som pædagog har en anden tilgang til de ældre, end personalet med sundhedsfaglig baggrund har.
”Jeg bruger mig selv meget i mit arbejde. Jeg ser ikke de ældre som en opgave, der skal løses. Jeg går ind i det relationelle, sætter mig ned og fortæller om mig selv. Jeg kan også finde på at spørge dem til råds, for alle mennesker vil gerne føle, at de bidrager. På den måde føler de også, at deres mening betyder noget. Det er selvfølgelig i en let tone, at jeg spørger dem til råds. Det er interessant at få deres perspektiv, og det skaber en god relation, hvor de også kommer til at kende mig.”
En del af plejen
Maria Hammerlund Jensen går ind til den næste beboer, som skal hjælpes ud af sengen. Her står Maria Hammerlund-Jensen også for den personlige pleje med at skifte ble samt vaske hende og hjælpe i tøjet.
”For mig som pædagog er det naturligt at være en del af plejen. Jeg har arbejdet med psykisk og fysisk udviklingshæmmede, og der var jeg jo også en del af plejen,” siger hun.
I sit arbejde på plejehjemmet har Maria Hammerlund Jensen berøring med mange samarbejdspartnere og faggrupper. Det er både læger, sygehus, laboranter, terapeuter, køkkenpersonale, rengøring, apotek, pårørende for bare at nævne nogle. Samtidig er der stor alsidighed i opgaverne. Hendes opgaver kan være alt fra personlig pleje, egenkontrol i køkkenet, bestilling af kolonial, værnemidler og bleer. Det kan også være at lave mad, holde liv i potteplanterne, fikse høreapparater, hjælper beboere med indkøb, rydde op og at være ledsager på ture samt mange andre opgaver. Og så er der selvfølgelig dokumentation i systemet Cura.
”Mit arbejde er meget dynamisk. Det kan jeg rigtigt godt lidt ved det,” siger Maria Hammerlund Jensen.
Der er dog nogle ting, som Maria Hammerlund Jensen må overlade til sine kolleger. Der er nogle typer af medicin, som hun ikke må give, og nogle former for pleje som hun ikke må udføre.
”Hvad man får lov til i plejen som pædagog, afhænger også af, hvilken leder man har. Der er lige nogle arbejdsopgaver, der er blevet taget fra mig, og det er ret ærgerlig over,” siger hun.
Op ad formiddagen er de fleste beboere oppe. Flere er inde i fællesrummet, hvor Maria Hammerlund Jensen har sat musik på. Èn beboer sidder og laver håndarbejde, og en anden sidder og sover i stolen. En kvinde, som er flyttet ind for nylig, tager rollatoren for selv at tage ud og handle.
”Jeg er hjemme igen i eftermiddag,” siger hun, imens hun går ud mod elevatoren.
Døden er et vilkår
Plejecenter Ørestad er beboernes sidste hjem, og Maria Hammerlund Jensen har da også flere gange oplevet, at ældre, som hun havde taget sig af, døde.
”Jeg synes faktisk, at det er en ret smuk oplevelse. Man kan hjælpe den ældre til at finde ro og få talt nogle ting igennem. Mange har nogle ting, som de gerne vil tale om, før de dør,” siger hun.
Maria Hammerlund Jensen oplever, at det er et andet arbejde at være pædagog for ældre, end det er at arbejde med børn.
”Da jeg arbejdede med børn, følte jeg ofte, at der ikke var ressourcer nok, og at jeg skulle løbe virkeligt hurtigt, samtidigt med at der var børn, der havde behov, som jeg ikke dækkede. Sådan har jeg det ikke i dette arbejde. Her har jeg en del mere én til én kontakt med de ældre, og det nyder jeg.”
Bevægelse på arbejdet
De har en fast rutine på sjette sal på Plejecenter Ørestad. Personalet sætter et kvarter af hver dag til selv at lave træningsøvelser. Træning i arbejdstiden handler om arbejdsmiljø i ældreplejen, og indsatsen skal forbedre og forlænge arbejdslivet.
”Vi skal jo arbejde nærmest, indtil vi er 98, så vi må jo hellere gøre noget for at holde os stærke og raske,” siger Maria Hammerlund Jensen, imens hun laver knæbøjninger sammen med en kollega.
Alle er opdaterede
Efter formiddagsmotionen har Maria Hammerlund Jensen og hendes kollegaer et møde. De har alle været inde og hjælpe forskellige beboere fra morgenstunden, og nu er det tid til at samle op, så alle er opdaterede på, hvordan de forskellige beboere har det. Derfor bevæger de fire medarbejdere, der er på arbejde, sig ind på kontoret, hvor afdelingens sygeplejerske står foran tavlen. Herefter bliver beboerne gennemgået én for én. Til at begynde med falder talen på en kvindelig beboer.
”Hun siger, at hun har ondt i halsen. Jeg har tilbudt hende varm te med honning og citron. Måske skal vi have kigget på hende her før weekenden,” siger Maria Hammerlund Jensen.
En anden person har et sår, der skal tages sig af, og en er kommet på hospitalet. Sådan går mødet med at tale om alle de forskellige beboere.
”Det er en stor del af dette job, at man arbejder sammen med andre faggrupper. Nogle gange kan jeg godt føle, at jeg bliver lidt fagligt tilsidesat, og når jeg får nye kolleger, kan jeg opleve, at de sundhedsprofessionelle ikke rigtigt ved, hvad jeg kan,” siger Maria Hammerlund Jensen.
Både skind og sind
Hun synes generelt, at det er en stor fordel at arbejde sammen med mange andre.
”Der er flere til at løfte dagens opgaver, flere til at bidrage med input, energi, synspunkter og viden. Samtidig har jeg berøring med mange samarbejdspartnere og faggrupper,” siger hun.
Man kan som pædagog på et plejecenter i høj grad dykke ned i emner og udvikle sig inden for det, som man synes, er spændende, fortæller Maria Hammerlund Jensen.
”For mit eget vedkommende er jeg optaget af det hele menneske, altså både sind og skind. Jeg har altid været interesseret i det, der ikke er så ligetil. Jeg er nysgerrig på, hvad der skal til og vil gerne være med til at skabe balance for den enkelte. Jeg er ansat som pædagog, men har også i min rygsæk en uddannelse som kropsterapeut og coach, og jeg har hele mit liv været interesseret i vitaminer, mineraler og kostens betydning for velvære og sundhed. Så det giver god mening, at jeg er demensvejleder, og jeg sidder med i mad- og måltidsgruppen, hvor der blandt andet snakkes om nye muligheder og tiltag for beboerne. Det er steder, hvor jeg har mulighed for at dele ud af min viden og selv blive klogere,” siger hun.
Redskaber fra specialområdet
Mange af de erfaringer, metoder og teorier, som Maria Hammerlund Jensen har med sig fra tidligere arbejde med udsatte børn og unge med og uden diagnoser, kan hun bruge i sit arbejde med beboerne på plejehjemmet.
”Jeg laver NPI-vurderinger, der er et vurderingsredskab til at vurdere adfærdsmæssige og psykiske symptomer i forhold til borgere med demenslignende adfærd. Jeg er med til at holde BPSD-konference, der er en metode til at understøtte borgerens trivsel, og så laver jeg socialpædagogiske handleplaner, plus jeg har mulighed for at lære fra sundhedsuddannet personale og terapeuter. Der er meget spændende viden og læring at hente,” siger Maria Hammerlund Jensen og tilføjer:
”Jeg har mulighed for at hente en masse viden fra sundhedsuddannet personale og terapeuter. Der er meget spændende viden og læring ved at arbejde tværfagligt,” siger Maria Hammerlund Jensen.
Når Maria Hammerlund Jensen har serveret frokost for beboerne, har hun fri.
”Jeg synes, at der er rigtigt mange fordele ved dette arbejde. Det lyder som om, at der er masser af tid, sådan er det ikke. Der er mange opgaver, der skal holdes styr på, og aftaler der skal huskes, så det er nødvendigt at kunne holde mange bolde i lufte. Men at arbejde på et plejecenter er utroligt givende, tilfredsstillende og meningsfuldt.”
Plejecenter Ørestads ledelse har pålagt LFS Nyt ikke at bringe navnene på plejecenterets beboere.