Vi overvejer nøje, hvad barnet kan få ud af et ekstra år i børnehaven
Børnenes Poppelhus anbefaler skoleudsættelse til et eller to børn årligt. Men det sker efter grundige overvejelser om, hvad det egentlig er, barnet har brug for.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Børnenes Poppelhus på Amager søger typisk om skoleudsættelse for et eller to børn årligt, og det kommer sjældent uventet for forældrene, når pædagogerne tager snakken om, hvorvidt deres barn skal bruge et ekstra år i børnehaven, siger pædagogisk leder Lisa Oldhøj.
”Vores arbejde med barnets trivsel begynder jo allerede i vuggestuen, og vi har dialogen med forældrene fra den dag, barnet begynder i institutionen. Så det kommer sjældent som en overraskelse for dem, når vi siger, at vi synes, at barnet har brug for et ekstra år, eller hvis vi forslår, at vi søger støtte til overgangen til skole. Det er meget ofte forældrene selv, der er først til at foreslå det,” siger Lisa Oldhøj.
Lisa Oldhøj har som pædagogisk leder oplevet det store skift, der skete efter 2009, hvor børnehaveklassen blev gjort obligatorisk, og hvor det ikke længere var frivilligt, om man lod sit barn begynde i skolen i barnets sjette leveår.
Tog barndommen fra børnene
”Bekymringen var, at man tog barndommen fra børnene, og den delte jeg selv dengang. Der er heldigvis siden sket rigtig meget med skolen, som har udviklet sig, så den passer bedre til de yngre børn med mere leg og mere tanke på overgangen mellem børnehave og skole,” siger Lisa Oldhøj, som husker, at der i en årrække var en retorik, hvor børnehaverne i høj grad fik skylden for, at de ikke gjorde nok for at gøre børnene skoleparate.
”Den holdning oplever jeg ikke mere. Men diskussionerne i de år har givet anledning til nogle fornuftige pædagogiske refleksioner, hvor vi forholder os meget mere til, hvad det enkelte barn har brug for. Derfor overvejer vi nøje, om det handler om modenhed, hvor et ekstra år i børnehaven vil hjælpe, eller om det handler om noget iboende i barnet, som tid ikke hjælper på, og hvor barnet vil have mere gavn af ekstra støtte i forbindelse med skolestart.”
De leger nedad
Karakteristika for de børn, som bliver skoleudsat i Børnenes Poppelhus, er typisk, at de er umodne i forhold til sociale kompetencer, og at de oftest leger med børn, der er yngre end dem selv.
”Det er børn, der skal have mere hjælp til at kunne indgå i fællesskabet og i at kunne bede om hjælp. Det er også børn, der stadig er udfordrede sprogligt, og hvor vi vurderer, at vi kan gøre en forskel på det ekstra år,” siger Lisa Oldhøj.
Der er flest drenge i gruppen af børn, som bliver skoleudsat i institutionen, og der er også flere børn, der er født for tidligt.
Støtte i stedet for udsættelse
Skoleudsættelse er ikke det eneste svar på den udfordring, som skolestarten kan være for nogle børn.
Børnenes Poppelhus har også i snit et barn hvert år, hvor skoleudsættelse ikke er det rigtige svar, men hvor pædagogerne vurderer, at overgangen fra børnehave til nye omgivelser og nye voksne i sig selv vil blive en udfordring for barnet.
”Så bruger vi muligheden for sammen med forældrene at søge støtte fra vores lokale støtteteam, så overgangen bliver mindre kaotisk for barnet. Det foregår i praksis ved, at der er en pædagogisk medarbejder, der lærer barnet at kende allerede i børnehaven, og som følger med i både KKFO og skole det første år.”
Skal man kunne tørre sig selv
Der bliver ikke terpet bogstaver og tal som forberedelse til skolestart i Børnenes Poppelhus.
Men der bliver talt med de kommende skolestartere om, hvad de forventer sig, hvad de forestiller sig – og hvad de eventuelt er nervøse for.
”Det er for os også en måde at støtte dem på i overgangen. Og børnene er faktisk vældigt dygtige til at sætte ord på deres bekymringer. Vi har netop haft seancen med de børn, der skal begynde i KKFO i maj. De spørger meget konkret til, hvordan man får noget at spise, hvor man kan gå på toilettet, og om man skal kunne tørre sig selv, når man begynder i fritidsordningen,” fortæller Lisa Oldhøj.