Seniorpensionen eksisterer på lånt tid
Seniorpensionen er gennem de seneste år blevet en udvej for nedslidte danskere. Men SVM-regeringen har varslet, at den vil afskaffe ordningen. Nu viser en analyse fra FH, at 94 procent af de danskere, der går på seniorpension, kommer fra sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse eller ressourceforløb. Det kommer til at betyde, at tusindvis af nedslidte vil stå uden mulighed for tilbagetrækning, siger Jan Hoby, som er næstformand i LFS.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj Illustration Thomas Balle
Folkepensionsalderen er steget – og stiger fortsat, efterlønsordningen er udhulet, og det er endog meget svært at få førtidspension, hvis man ”bare” er nedslidt. Et stigende antal danskere får til gengæld seniorpension, som kan søges, når man har seks år eller mindre tilbage til folkepensionsalderen, og når man kun har 15 ugentlige timers arbejdsevne tilbage.
Seniorpensionen blev indført fra 2020 på baggrund af den massive opmærksomhed omkring de langvarige og opslidende afklaringsforløb, der skal til, før man kan få førtidspension. Formålet var at skabe en værdig og mere smidig tilbagetrækningsordning for nedslidte seniorer, der alligevel kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet.
Arne-Plus er minus
Der er i dag små 20.000 danskere, der modtager seniorpension, der beløbsmæssigt svarer til førtidspensionen, det vil sige en månedlig ydelse på op til 19.700 kroner for enlige og 16.700 kroner for gifte og samlevende.
Men regeringen varslede allerede, da regeringsgrundlaget blev præsenteret i slutningen af 2022, at seniorpensionen er i fare.
Budskabet var, at regeringen vil ændre den såkaldte Arne-pension, Tidlig Pension, og slå den sammen med seniorpensionen under et nyt navn: Arne-Plus.
Plus-regnestykket dækker over en markant forringelse. Arne-Plus vil give ret til tilbagetrækning tre år før pensionsalderen med en månedlig ydelse på cirka 15.000 kroner om måneden.
Det betyder, at den nedslidte lønmodtager med en folkepensionsalder på 67, der kunne søge seniorpension som 61-årig, nu skal vente, til hun bliver 64, og at hun må nøjes med en lavere ydelse.
Kynisk spareøvelse
Det er dog tvivlsomt, at regeringen kan fastholde nogen på arbejdsmarkedet ved at skære tre år af seniorpensionen. En ny analyse fra FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation viser nemlig, at det kun er seks procent af de lønmodtagere, der har fået seniorpension, der er gået direkte fra job til pension. De resterende kom primært fra sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse eller ressourceforløb.
Det får næstformanden i LFS, Jan Hoby, til at kalde forslaget for en kold og kynisk spareøvelse.
”Regeringen har jo adgang til de samme tal. Så de foreslår med åbne øjne at nedlægge seniorpensionen, velvidende at de dermed kaster tusindvis af mennesker, som altså ikke kan arbejde, ud i et økonomisk tomrum,” siger Jan Hoby og fortsætter:
”Man må sige, at Socialdemokratiet er blevet synonymet på en utryghedsskabende politik med Europas højeste pensionsalder, hvor man løbende laver markante forringelser for mennesker med lange, hårde arbejdsliv. Så hvis man gik og troede, at socialdemokraterne havde fået nok, da de forringede efterlønnen og hævede pensionsalderen, tog man fejl. Nu skal den sidste rettighed: Seniorjob til de nedslidte også slagtes.”
Tilbagetrækningsordninger
Førtidspension er for personer, der har en så væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen, at de ikke kan varetage et ordinært job eller et fleksjob. Typisk skal man gennem et ressourceforløb, før der tilkendes førtidspension. Ydelsen udgør ca. 19.700 kroner for enlige og 16.700 kroner for gifte og samlevende.
Efterløn er en tilbagetrækningsordning for personer med tre år til folkepensionsalderen. Der kræves mindst 30 års indbetalt efterlønsbidrag samt a-kassemedlemskab fra det fyldte 30. år for at opnå ret til efterløn. Den maksimale ydelse svarer til dagpengesatsen. Det er politisk besluttet, at alle pensioner, skal trækkes fra efterlønnen, herunder også de pensioner, der slet ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden.
Tidlig pension (Arne-pension) er for personer med mindst 42-44 års anciennitet på arbejdsmarkedet ved alder 61 år. Afhængig af ancienniteten opnås ret til op til tre år med tidlig pension før folkepensionsalderen. De første har kunnet gå på tidlig pension fra 1. januar 2022. Ydelsen udgør ca. 14.000 kroner om måneden.
Seniorpension retter sig mod personer, der højst har seks år til folkepensionsalderen, og som har en varig nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen i forhold til det seneste job. Der kræves mindst 20-25 års fuldtidsarbejde (28 timer) for at opnå ret til seniorpension. Seniorpension blev indført med virkning fra 2020. Ydelsen udgør ca. 19.700 kroner for enlige og 16.700 kroner for gifte og samlevende.