I København får flere børn lov til at vente med at begynde i skole 

Børn skal som udgangspunkt begynde i skole i det år, hvor de fylder seks. Men der er i snit et barn i hver børnehave i København, som bliver i børnehaven et ekstra år. Det betyder, at København ligger over landsgennemsnittet, hvad angår antallet af skoleudsatte børn.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj 

Den første april fanger bordet, hvis man har indskrevet et kommende skolebarn i den lokale skole, men er i tvivl om, hvorvidt barnet rent faktisk er skoleparat. Det er nemlig sidste chance for at meddele pladsanvisningen, at barnet skal blive i børnehaven et år mere. 

For loven siger ganske vist, at barnet skal begynde i skole i det år, de fylder seks. Men den siger samtidig, at man kan få lov til at skoleudsætte barnet, hvis ”kommunalbestyrelsen” giver lov.

I København er dette i modsætning til en række andre kommuner, hvor sagen skal ind over eksempelvis PPR, relativt ukompliceret.

Det er forældrene, der skal være afsendere på en ansøgning om skoleudsættelse. Så hvis forældrene efter dialog med pædagogerne i børnehaven vurderer, at barnet ikke vil blive klar til egentlig skolestart, laver pædagoger og forældre sammen en handleplan for, hvordan et ekstra år i børnehaven skal understøtte barnets udvikling. Denne sendes sammen med et ansøgningsskema til lederen af den skole, barnet skulle have gået på. Det er nemlig skolelederen, der har den formelle beslutningskompetence. 

Vil hellere undgå omgængere 

De seneste landsdækkende tal, som stammer fra skoleåret 2020/21 viser, at 6,8 procent af københavnerbørnene fik udskudt deres skolestart et år, så de først begyndte i det år, hvor de fyldte syv år. 

Det svarer til gennemsnitligt et barn i hver børnehave, og det er væsentligt højere end landsgennemsnittet, hvor kun 5,6 procent af alle børn fik lov til at blive i børnehaven et år mere. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen i København har da heller ikke ambitioner om at have så få skoleudsættere som muligt, og der er ikke ændret på holdningen på baggrund af den politiske aftale, der faldt til jorden, siger Gitte Abildlund Brorsen, som er leder i Fagligt Center.

”Vi har meget mere fokus på at undgå, at børn kommer til at gå i børnehaveklasse to gange, fordi de alligevel er kommet for tildigt afsted, eller fordi der ikke er støttet rigtigt op om deres skolestart. Så vi vil hellere understøtte de rigtige beslutninger,” siger Gitte Abildlund Brorsen.

Støtte til overgangene 

Børnehave og forældre har et år før skolestart en samtale, hvor der tales om, hvorvidt den kommende skolestart er uproblematisk, eller om der er udfordringer, der gør, at man skal sætte særligt ind med at støtte barnets udvikling. Det kan også være, at man allerede her drøfter muligheden for, at der kan overvejes udskudt skolestart eller visitering til specialtilbud.

Man anbefaler dog næsten altid at indskrive barnet på distriktskolen i november året før, da man kan nå at fortryde frem til 1. april.

Københavns Kommune har desuden et alternativ til skoleudsættelse, hvor man tilfører støttemidler til børn, som har udfordringer, men hvor man vurderer, at de kan inkluderes i almindelig folkeskole. 

”Der er en række af disse børn, hvor man ved, at overgangene kan være ekstra svære. Her har vi brugt det projekt, der hedder ”Plads til forskellighed”, som er et inklusionsprojekt. Det har skabt mulighed for at give støttetimer til en pædagogisk medarbejder, som barnet lærer at kende allerede i  børnehaven, og som så følger med over i skolen i det første skoleår. Det har vi rigtigt gode erfaringer med,” siger Gitte Abildlund Brorsen, der først finder ud af, om projektet fortsætter, når budget 2024 er behandlet af Borgerrepræsentationen.

Hvem bestemmer

Forældre har ret til, at deres barn kan starte i skole, selvom børnehaven anbefaler en skoleudsættelse. Men forældre har til gengæld ikke krav på en skoleudsættelse, hvilket betyder at skolelederen ifølge loven kan afvise ansøgningen, hvis der ikke er tilstrækkelig pædagogisk og udviklingsmæssigt belæg for at antage, at barnet vil få væsentligt udbytte af et ekstra år i børnehaven. 

Alligevel penge til udskudt skolestart

Regeringen præsenterer i det kommende finanslovsudspil et forslag om at afsætte 208 millioner kroner årligt til, at flere børn kan blive skoleudsat. 

Der blev i 2022 indgået en politisk aftale mellem den tidligere socialdemokratiske mindretalsregering og daværende støttepartier SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet om at afsætte pengene allerede per 1. januar 2023. 

 Aftalen blev lavet på baggrund af bekymring for, at for mange seksårige bliver tvunget i skole af økonomiske grunde, selv om de modenhedsmæssigt burde vente et år. Skolebørn er nemlig billigere for kommunerne end børnehavebørn. 

Men lovforslaget var ikke del af SVM-regeringens lovprogram. Det fik både SF’s Jacob Mark og Radikale Venstres Lotte Rod til at beskylde Socialdemokratiet for løftebrud. 

Nu er forslaget så alligevel kommet med i finanslovsudspillet. Beregningerne lyder på, at de 208 millioner vil give yderligere 1.800 børn mulighed for skoleudsættelse. I skoleåret 2021/2022 blev 3.300 børn skoleudsat. 

Aftalen om udsat skolestart vil få virkning fra skoleåret 2024/2025.

Regeringen foreslår desuden, at der skal afsættes varige midler, så klasseloftet i indskolingen, det vil sige 0. til 2. klasse, kan sættes ned fra 28 til 26 elever.

Denne aftale blev indgået af folkeskoleforligskredsen sidste efterår, inden den nye regering trådte til, og der er fortsat flertal for aftalen.

Yngre og yngre skolestartere

Alderen ved skolestart er generelt faldet drastisk gennem de seneste 15 år. 

I 2009 begyndte 85 procent af alle børn i skolen som seksårige. Men samme år blev børnehaveklassen gjort obligatorisk, og samtidig trådte den regel i kraft, at børn skal begynde i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år. Det betyder, at man skal søge og begrunde det skriftligt, hvis man ønsker en tidligere eller senere skolestart. 

I skoleåret 2020/21 så tallene helt anderledes ud. På landsplan var det næsten 95 procent af alle børn, der begyndte i skolen i deres sjette leveår.

I 2020/21 måtte 2,3 procent af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler og frie grundskoler gå børnehaveklassen om. Heraf var mere end seks ud af 10 drenge. 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.