Sygefravær i voldsom stigning
Det kommunale sygefravær er steget markant, siden coronapandemien ramte Danmark i 2020, og selvom virussen er på tilbagetog, var sygefraværet højest i 2022. I Københavns Kommune var det gennemsnitlige antal sygefraværsdage i 2022 lige knap 16 dage årligt.
Tekst: Signe Rosa Skelbæk
Hvis du på den ene side synes, at corona i vidt omfang er lagt bag os, men på den anden side oplever, at I har rigtig meget sygdom i personalegruppen, så er du ikke helt gal på den. For sygefraværet i kommunerne er steget i de seneste år, og for Københavns Kommunes vedkommende har sygefraværet i 2022 slået en kedelig rekord. Knap 16 fraværsdage ligger gennemsnittet på i kommunen, og for pædagoger i dagtilbud, klub og KKFO endnu højere, nemlig 20,4 dage i gennemsnit årligt.
Tallene stammer fra KRL (Kommunernes og regionernes løndatakontor), og i et orienteringsbilag til økonomiudvalget i Københavns Kommune fremgår det, ligesom økonomiforvaltningen bekræfter, at særligt de borgernære fag stadig er meget hårdt ramt af sygdom.
Det bekræftes af en leder af en daginstitution i Københavns Kommune, som LFS har talt med. Lederen ønsker at være anonym af hensyn til sin jobsituation.
”Januar og februar i 2022 var helt vanvittige. Jeg har været i Københavns Kommune i mere end 20 år og har aldrig oplevet noget lignende. Og når folk lægger sig syge, så løber alle andre jo stærkere,” fortæller lederen.
Vi har ændret vaner
Corona, nedlukningen og de mange restriktioner, danskerne har skullet navigere i, har også medvirket til, at vi har ændret vores oplevelse af, hvornår man er syg, siger Kurt Houlberg, professor hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
”Der er formentlig sket en ændring i normerne og kulturen for, hvornår man sygemelder sig. Under corona fik vi besked på, at vi skulle blive hjemme ved symptomer, så vi ikke smittede andre, og den mentalitet har mange formentlig taget til sig. Det var som udgangspunkt positivt i forhold til coronatiden, men det rykker også grænsen for, hvornår man definerer sig som syg. Derfor vil det kræve en målrettet indsats for at kunne komme tilbage til de normer, der eksisterede før corona,” siger han, og bekræfter samtidig, han genkender billedet af, at der er meget sygdom i omløb.
”Som følge af corona og den nedlukning, der var, har der været en opdæmning af andre luftvejssygdomme. Dem er der mange, der blev ramt af hen over vinteren,” siger Kurt Houlberg.
Efterslæbet præger
Ifølge tal fra Københavns Kommune, ligger det gennemsnitlige fravær i januar til april i 2023 1,4 sygefraværsdage lavere end for samme periode sidste år. Det tyder på, at kurven har toppet og igen er på vej ned.
”Siden 2022 har jeg oplevet, at fraværet er støt stigende. Det kan jeg jo se på antallet af sygefraværssamtaler, jeg holder. Lige nu virker det, som om det er ved at stabilisere sig. Langtidssygemeldingerne bliver færre, og korttidssygemeldingerne stabiliserer sig. Men vi må heller ikke glemme, at rigtig mange har været ramt af senfølger fra corona,” siger lederen.
Københavns Kommune har siden 2007 arbejdet med og lykkedes med at nedbringe sygefraværet hos de ansatte. Sygefraværet i 2007 var i gennemsnit 15,8 fraværsdage om året, og altså cirka samme niveau, som man i 2022 igen var oppe på.
I Kommunernes og Regionernes løndatakontor, som vi har brugt til at trække oplysninger som sygefraværsdage i Københavns Kommune, medregnes ikke fravær fra barsel, arbejdsskade, nedsat tjeneste eller §56 fravær.
- Københavns Kommune har ikke mulighed for præcist at dokumentere i sygefraværsdata, hvor meget af det samlede sygefravær i årene 2020-2022, der har været relateret til covid-19.
- Det skyldes, at man kun har haft lovhjemmel til at registrere covid-19-sygdom i de måneder, hvor særlovgivning om sygedagpengerefusion har været gældende under corona-epidemien. I de øvrige måneder er covid-19-sygdom registreret som ordinær sygdom.
- Det vil sige, at covid-19-relateret fravær indgår i den ordinære sygefraværsregistrering i perioden 1. september – 22. november 2021, samt igen fra og med 1. marts 2022.
Kilde: Københavns Økonomforvaltning