Medlemsportræt
Jeg får energi, når der er gejst
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
”Jeg arbejder i Danmark, men jeg bor i Sverige. Her er jeg er også vokset op i en by i Småland, der hedder Vetlanda. Min barndomsby har cirka 10.000 indbyggere. Mine forældre var unge, da de fik mig. De var kun 19 og 20 år. Seks år senere fik de min lillebror. Penge var der ikke mange af i min opvækst, for mine forældre var jo nærmest lige begyndt på deres arbejdsliv, da jeg blev født. Min mor i hjemmeplejen, og min far arbejdede med højspændingselektricitet. Politik fyldte i mit barndomshjem. Der var ikke nogen tvivl om hvilket del af spektret, vi hørte til, og min far var valgt for Vänsterpartiet Kommunisterne i kommunalbestyrelsen, og min mor var medlem af Socialdemokratiet.”
”Min vej ind i pædagogikken gik gennem den svenske byggekrise i starten af 90’erne. Jeg prøvede der at være arbejdsløs for første og sidste gang, for jeg havde taget en elektrikeruddannelse, og pludselig var det nærmest umuligt at få job. Gennem arbejdsformidlingen blev jeg tilbudt en uddannelse til det, der i dag svarer til social- og sundhedsassistent. Jeg var interesseret i at arbejde i psykiatrien, men det var ikke til at få fast ansættelse i den svenske psykiatri, så da nogle af mine venner foreslog at tage til København, var jeg frisk. På det tidspunkt var jeg 23, og vi tog afsted i min fars Fiat Ducato.
”Jeg begyndte at arbejde på den lukkede afdeling i psykiatrien på Bispebjerg Hospital. Vi havde et fedt sammenhold, for vi var mange unge mennesker, der arbejdede sammen, og vi gik tit ud efter arbejde. På min arbejdsplads havde jeg en udfordring rent sprogligt, fordi jeg jo er svensk. Jeg besluttede mig for at prøve at blive så god til dansk som overhovedet muligt, fordi jeg ikke gad, at folk skulle se mig som ham svenskeren.
”Jeg blev medlem af LFS, da jeg begyndte i socialpsykiatrien i Københavns Kommune i 1997. Kort efter blev jeg valgt til tillidsrepræsentant, og jeg har også lavet boligsocialt arbejde, inden jeg i 2016 blev valgt som fællestillidsrepræsentant for specialområdet.”
”Jeg gør mig som fællestillidsrepræsentant umage med at få en relation til hver enkelt tillidsrepræsentant. Det er min opgave at sparre med de cirka 100 tillidsrepræsentanter, som jeg repræsenterer. De kommer typisk til mig med spørgsmål om for eksempel løn og arbejdstidsregler. De bruger mig også til små ting i hverdagen, som kan opstå, og de sparrer med mig, hvis de for eksempel skal være bisidder for et medlem. Jeg forhandler også løn, og det er jo ikke, fordi jeg kan få alt igennem, men det gør mig glad, når jeg kan skaffe et medlem et tillæg. Jeg får energi, når der er gejst. Især ved TR-møderne, hvor jeg møder alle tillidsrepræsentanterne, kan jeg mærke det stærke fællesskab, vi har. Det betyder meget for mig. Da jeg blev genvalgt som fællestillidsrepræsentant her i april 2023, kunne jeg nok i nogens øre lyde negativ. Der er også udfordringer nok på vores område i forhold til økonomiaftaler, rekrutteringsproblemer og flere og flere borgere, der har brug for vores hjælp. Siden jeg blev valgt, er store bededag blevet afskaffet, og så er der krise i fagtoppen.”
”I gennemsnit er der hvert år 20 til 25 tillidsrepræsentanter, der af forskellige grunde stopper med at være TR. Det betyder, at cirka hver fjerde eller hver femte tillidsrepræsentant, som er her i dag, ikke er her om et år. De seneste par år er der kommet mange unge tillidsvalgte til, og jeg oplever, at de har super meget gejst. Det, synes jeg, er fedt. De stiller nysgerrige spørgsmål, og det gør, at vi gamle er nødt til at kigge på os selv. Den store omsætning giver selvfølgelig mere arbejde for mig og for LFS, men det betyder jo også, at der hele tiden kommer frisk energi til, og det nyder jeg.”
Navn: John Oskar Verner Skeberg
Alder: 53 år
Arbejdsted: Fællestillidsrepræsentant på Specialområdet i LFS
Bonusinfo: John Skeberg er far til døtrene Lisa på 19 og Iris på 22. Han bor i Malmø sammen med formanden for LFS, Kirsten Gunvor Løth. I lejligheden er der plads til parrets fire sammenbragte børn. John Skeberg har en stor interesse for musik, og han samler på vinylplader. Han har de seneste fire år været frivillig på Roskilde Festival, og han er medlem af et band, der har et øvelokale på ydre Nørrebro. Bandet kører dog på så lavt blus, at øvelokalet mest bliver brugt til at opbevare instrumenter, imens bandet drikker en øl eller to sammen.