Skam kender alle til, men de færreste vil vide af skammen

De fleste kender skam som den følelse, hvor man har lyst til at krybe ned i et musehul. En smertefuld følelse, hvor man bare ønsker at komme væk. Men skam er mere end det. Skam er den fineste sensor i alt samvær, og den er ikke kun god at have, når man arbejder med mennesker. Den er nødvendig.

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen 

Skam er en medfødt grundfølelse. Den kan hjælpe os til at navigere i fællesskabet, og som fagperson er det både vigtigt og nødvendigt at forholde sig til skam – både hos sig selv og hos barnet eller borgeren. Ny bog sætter lup over skammen som den fineste sensor i alt socialt samvær.  Det er Lars J. Sørensen, som er forfatter til bogen Skammen nuet & nærværet, som netop er udkommet på psykologisk forlag.

I bogen beskriver og undersøger Lars J. Sørensen, hvad skam er, hvordan den sanses og føles, hvordan den er et mellemmenneskeligt fænomen, hvordan skam, skyld og forkerthed er forbundet, og hvordan skammen kan afhjælpes. 

At føle sig forkert

Lars J. Sørensen er psykolog. I over 40 år var han chefpsykolog på den psykiatriske afdeling på Nykøbing Sjælland hospital. Han bor i dag i en embedslægebolig på det gamle hospitals område ned til Isefjorden sammen med sin hustru Ilse Kristensen. Hun er også psykolog, og selvom det er Lars J. Sørensen, der er pennefører på den netop udgivne bog, har de to psykologer dannet parløb professionelt og privat i over fyrre år, og det er derfor naturligt, at Ilse Kristensen også deltager i samtalen, da LFS Nyt slår vejen forbi. Først og fremmest må det slås fast, hvad der sker, når vi bliver ramt af skam.

”Når mennesker bliver ramt af skam, er det fordi de er blevet ramt af en følelse af forkerthed, en følelse af at de ikke bliver mødt og ikke bliver set. Skammen kommer, når man bliver ildeset eller overset. Det værste, man kan sige til et barn, er derfor også: ’Jeg vil ikke se dig’, for det er med øjnene, vi skaber den kontakt og det fællesskab, som er så vigtigt for os mennesker,” siger Lars J. Sørensen. 

Parløb i psykiatrien

Lars J. Sørensen og Ilse Kristensen har i gennem deres mere end fyrre år lange virke i psykiatrien og i deres arbejde på lukkede afdelinger mødt og behandlet mennesker, som var så tyngede af skam, at det næsten var ubærligt. 

”Da jeg ankom til psykiatrien i 1972, mødte jeg mennesker, som havde diagnoser, og nogle havde endda mange diagnoser, og det var mennesker, som næsten ikke kunne holde ud at være i verden. Det var i den forbindelse, skammen blev et fagligt omdrejningspunkt i mit arbejde,” siger Lars J. Sørensen. 

Med kærlige øjne

Man bliver nødt til at forholde sig til andre menneskers skam, når man arbejder med mennesker, fordi man må fornemme, hvornår de føler sig forkerte og udenfor, for at kunne hjælpe dem ind i fællesskabet. Det gør man bedst ved venlighed, er erfaringen hos Ilse Kristensen og Lars J. Sørensen. En måde at gøre det på er ved spejling. 

”Når jeg som fagperson kommer ind på en lukket afdeling, og der er en person, der bevæger sig rundt som en løve i et bur op og ned ad gangene, og han så stiller sig lidt rigeligt tæt op ad mig og siger: Jeg har været her i ti år. Så siger jeg med fasthed i stemmen: Jeg har været her i 15 år. Det et udtryk for respekt, at jeg møder ham i stedet for at føle mig truet og sige: Du skal lige gå væk fra mig”. Det handler om at møde det menneske, man står overfor og at spejle personen,” siger Lars J. Sørensen.

Luk andre ind i fællesskabet

Ved at være venlig generelt kan man sørge for, at andre føler sig mindre forkerte. Man kan dermed lukke andre ind i det menneskelige fællesskab, der gør, at skammen ikke bliver ubærlig.

”Ved venlighed kan man undgå, at der bliver genereret mere skam, og venlighed kan hele en dyb skamfølelse,” siger Ilse Kristensensen.

En person kan dog være så opfyldt af skam, at det vedkommende ikke kan tage imod venlighed. 

”Selvhadet kan være så stærkt, at man ikke kan bære at blive set på med kærlige øjne,” siger Lars J. Sørensen. 

Doser af venlighed

Hvad gør man så som fagperson, når den venlighed, der kan gøre en forskel, ikke kan få lov til at spille en rolle? Lars J. Sørensen peger på, at det handler om at dosere venlighed.

”Uanset om man, som jeg, har en patient i terapi, eller er fagperson i en anden rolle, så kan man regulere andres skamfølelse.”

Han gør det selv ved for eksempel at dosere blikkontakten.

”Vi er tilknytningsvæsener, så det at blive lukket ind, gør godt, og det at være lukket ude. gør ondt. I det øjeblik man føler sig forkert, har man også en tendens til at gemme sig, og så kan øjenkontakt nærmest føles, som noget man ikke kan klare, fordi det føles som at blive opdaget,” siger Lars J. Sørensen. 

Som professionel kan man udvikle sine egne strategier til at dosere venligheden.

”Jo ældre jeg er blevet, og dermed også jo flere erfaringer jeg har fået som professionel, jo nemmere er det blevet for mig at bruge venlighed professionelt. Ved hele tiden at være opmærksom på, hvornår man skal kaste et blik, og hvornår man ikke skal. Det handler om hele tiden at have et samspil med den person, man står overfor, og hvordan denne reagerer. Man skal acceptere, hvis der sker en tilbagetrækning,” siger Ilse Kristensen. 

En grundlæggende følelse

Skam er en grundfølelse. Det vil sige, at lige som vi ikke er født vrede, men født med evnen til at registrere og mærke følelsen af vrede, så er vi også født med evnen til at registrere og føle skam, som bedst kan beskrives som, at noget føles forkert.

”Skam er noget, vi alle sammen har. Det er noget, der kan fungere som en sensor, og det er noget, som vi alle sammen kan mærke i større eller mindre udstrækning,” siger Lars J. Sørensen. 

De fleste kan måske genkende den sitrende følelse, når man er i en gruppe, og noget i ens baghoved hele tiden kører for at finde frem til, om ens adfærd passer ind i den givne sammenhæng. Ved at lægge mærke til, hvordan andre reagerer på en, justerer man sin egen adfærd for at sørge for, at man ikke falder uden for gruppen og for grundlæggende at føle, at man hører til.

På den måde bliver skam er ikke kun en følelse af at være forkert, men fungerer også som en fintfølende sensor af, om man er i overensstemmelse med den anden. Også i den professionelle kontakt med et andet menneske spiller den sensor en vigtig rolle.

”Sansningen af den anden, og af om kontakten er god, er den positive side af skammen,” siger Lars J. Sørensen. 

Skam som sensor

Skam er et begreb som ofte bliver knyttet sammen med skyld, men hvor skyld kommer, når man har gjort noget forkert, så kommer skam, når man føler sig forkert. 

”Vi mennesker er lavet til at kommunikere, det er derfor, vi har følelser. Følelser er med til at gøre os sociale, og skam er en specielt social følelse, fordi den fortæller os, hvordan vi skal være sociale. Vi er hele tiden i færd med at læse hinanden,” siger han og tilføjer:

”Det gælder selv for mig som en gammel mand med mange års undervisningserfaring. Hver gang jeg kommer ind i en gruppe, så ser jeg hurtigt, om der er nogen, jeg kender, og om der er nogle øjne, der ser venlige ud.”

Som professionel kan man møde andre menneskers skam med venlighed, men sin egen skam bør man ikke undgå, mener Lars J. Sørensen. 

”Vi er jo sat på jorden for at finde ud af at være sammen, og skammen hjælper os med at være sammen, fordi den fungerer som en sensor, når vi står overfor et andet menneske. Om der er kontakt eller ej, og hvordan kontakten er. Vi vil dybest set gerne høre til. Evnen til at opleve skam gør, at vi bliver en del af fællesskabet, fordi den hjælper os med at læse hinanden og på den måde hjælper os til at samarbejde Skam handler om at være en del af det menneskelige fællesskab eller ikke at være en del af det,” siger Lars J. Sørensen. 

Mødet modvirker skam

Hvis man spørger Lars J. Sørensen, hvorfor man som fagperson skal interesse sig for skam, så er svaret, at det netop er for at træne sin sensor, så man kan mærke, hvad den anden føler, og at man bliver i stand til at møde den anden med udgangspunkt i de sansninger. 

”At kunne mærke, om man selv hører til eller ej, er nødvendigt for at være venlig og nænsom og for at kunne lukke nogen ind, som er langt fra fællesskabet. Der er ingen af os, som ikke kender den negative skam, og det at have erfaringer med, hvor ondt skam kan gøre, er en hjælp til at være lydhør over for andres smertefulde skam,” siger Lars J. Sørensen.

Hvor skammen er nødvendig at have som fagperson, så må den aldrig blive brugt som opdragelsesmetode. 

”Det er dræbende at skamme både børn og voksne ud, og det er unødvendigt, for den, der måske burde skamme sig, har for længst mærket den andens reaktion. Derfor er det også godt, at så meget pædagogik de seneste år har arbejdet med en anerkendende tilgang. For man kan ikke dressere mennesker.”

Skammen, nuet & nærværet er udkommet i 2023 på Dansk Psykologisk Forlag. Vejledende pris 299,-