Medlemsportræt
Familie betyder alt
”Jeg får energi af mit arbejde, og jeg er altid glad, når jeg er sammen med børnene. Det var også derfor, at en af mine kolleger indstillede mig til FOA-prisen som et af årets Velfærdstalenter; hun skrev til dem, at jeg altid bidrager med god og positiv energi. Hun havde så bare overset, at man skulle være under 36 år for at blive nomineret, og det er jo 30 år siden for mit vedkommende. Det havde vi meget sjov ud af.”
”Jeg er født og opvokset i Polen og kommer fra en familie med en søskendeflok på otte, hvoraf jeg er den yngste. Jeg har altid haft en høj arbejdsmoral, og jeg er opdraget med at man skal gøre sig umage. Jeg tog eksamen fra en teknisk skole i Polen og nåede at være på arbejdsmarkedet i seks år, før jeg mødte min mand Michael. Michael og hans familie var politiske flygtninge fra Polen og kom til Danmark i 1968. De hører til de tusinder af jøder, som måtte flygte fra Polen grundet jødeforfølgelser. Jeg var 27 år, da Michael og jeg mødtes, da han var på ferie i Polen, og han var allerede blevet godt uddannet og etableret i Danmark. Han inviterede mig til at besøge ham i Danmark, og vi besluttede os for at skabe en familie sammen. Vi blev gift den 21. september 1984, og det var en hård start, for det hele var meget nyt og ukendt. Min mand var meget støttende, og det samme var mine dejlige svigerforældre. Men det var ensomt at være gravid og skulle føde et lille barn i et nyt land, hvor jeg ikke talte sproget og ikke kendte nogen.”
”Vi fik vores to døtre i 1985 og 1987, og jeg gik hjemme de første år. Men så ville jeg ud på arbejdsmarkedet, så jeg kunne lære sproget rigtigt, tjene mine egne penge, få nogle danske venner og ikke ligge samfundet til byrde. Jeg fik mit første job med rengøring, og i et stykke tid gik jeg på arbejde fra 03.30 til 7.00. Fra kl. 7.15 startede jeg mit andet job i vuggestuen til kl. 15.00. Jeg arbejdede i dette tempo i et halvt år. Efter seks måneder blev jeg fast ansat i børnehaven, hvilket gjorde mig meget glad. Det arbejde gjorde, at jeg fik øjnene op for, at jeg allerhelst ville arbejde med børn, men også at jeg var rigtigt god til det.”
”I 1997 kom der en ny uddannelse: PGU-merit, Pædagogisk Grund Uddannelse. Det er den, der i dag er uddannelsen til pædagogisk assistent. Flere af mine kolleger opfordrede mig til at søge ind, men jeg var meget usikker på, om jeg kunne klare det. Men jeg gjorde det, og jeg endte med at blive så glad for det. Det var spændende, og jeg fik en masse viden om pædagogisk arbejde. Min store sejr var, da jeg fik otte i dansk eksamen. Jeg var så stolt! Da jeg var færdig i 1999, fik jeg arbejde i Margrethegården, hvor jeg har været lige siden. I år er det 23 år siden, jeg blev fastansat.”
”Jeg elsker Danmark højt, og det er mit fædreland. Jeg blev gift og fik børn i Danmark, og da jeg følte, at jeg havde et solidt fundament under fødderne, begyndte jeg at arbejde hårdt mentalt og fysisk for at forfølge det mål, jeg havde valgt for mit liv. Jeg ville gøre det så hurtigt som muligt, og da jeg blev dansk statsborger, tænkte jeg, at det her er mit land, mit hjem, her har jeg min egen familie, og her bliver jeg. Siden da har min mand og jeg bygget et familiehjem, jeg mener... som fugle bygger deres rede skridt for skridt … Mit livsformål er blevet opfyldt, og jeg er glad.”
”I Danmark har vi en lighed, som du ikke finder andre steder. Jeg kan virkelig godt lide det. Selv som rengøringsmedarbejder bliver man mødt med respekt. Selv om vi derhjemme lever mere multikulturelt og med en anden religiøs baggrund, lever vi samtidig også meget dansk. Jeg har altid været meget taknemmelig for mit liv og de muligheder, jeg har fået i Danmark, og derfor har det også været vigtigt først og fremmest at opdrage vores døtre dansk og med de samme livssyn og værdier.”
”Jeg går på pension næste år. Det er ikke, fordi jeg er træt af mit arbejde, og jeg kommer til at savne børnene, kollegaerne og familierne. Men jeg vil gerne være mere sammen med mine børnebørn og mine døtre, og jeg vil gerne være mere sammen med min mand, som for længst er gået på pension fra sit job som maskiningeniør, selv om han stadig arbejder som polsk tolk ind imellem. Men der skal være mere familietid. For familien betyder alt.”
Navn: Halina Barbara Orbuch
Arbejdssted: Den integrerede institution Margrethegården
Alder: 66 år
Bonusinfo: Bor i lejlighed i Valby sammen med ægtefællen Michael. Har to døtre, Britt Bess på 38 og Susan på 36, og børnebørnene Samuel på ni og Rebecca på seks. Tilbringer fritiden sammen med familie og venner. Ægteparret interesserer sig for at rejse, for jødisk kultur og historie og for planter og blomster, men de elsker særligt at være sammen med børnebørnene. Når Halina har brug for at få jord under neglene, hjælper hun til i datterens have.