Sandt eller falsk
Må to-årige ikke sove i barnevogn eller krybbe?
Det er rigtigt, at børn over to år ikke må sove i barnevogn eller i krybbe i dagtilbuddet. For de må ikke længere spændes fast. Der er for stor risiko for, at så store børn i deres kamp for at blive fri for selen kan komme til skade ved at vikle sig ind den, eller at de kan vælte barnevognen eller krybben. Derfor skal børn over to år sove på madras på gulvet eller i lave senge.
For børn, der endnu ikke er fyldt to år, er det medarbejdernes vurdering, om barnet er egnet til at sove fastspændt i sele. Man bør lade barnet sove sammen med de større børn, hvis barnet er meget stort af sin alder, hvis barnet er meget uroligt, eller hvis det tydeligt synes, at selen er ubehagelig, for så er der risiko for, at barnet prøver at kæmpe sig fri.
Børn, der sover i sele, skal under alle omstændigheder være under hyppigt opsyn.
Man kan have viden, som man troede, var helt rigtigt, men som i virkeligheden viser sig at være noget værre vrøvl. Myter udtrykker forestillinger om, hvorfor verden ser ud, som den gør, og hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvis du har en myte, som du vil have, at vi undersøger, så send en mail til lfsnyt@lfs.dk