Stilhed før stormen 

Af Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS

Denne her leder er nok den ultimativt sværeste, jeg har skullet skrive indtil videre. For den situation, jeg beskriver i dag, kan se helt anderledes ud om to uger, når bladet udkommer.

Men ikke desto mindre kan denne leder ikke komme til at handle om andet end overenskomstforhandlingerne.

Det er i dag fredag den 26. januar, og for en halv time siden fik vi i FOA’s hovedbestyrelse den seneste status på forhandlingerne. Det store spørgsmål lige nu er, om der kan landes et generelt forlig. Og hvad betyder så det? Det betyder, at lige nu kæmper arbejdsgivere og forbund med at blive enige om, hvor stor lønudviklingen på de offentlige områder skal være over de næste to år. Det er finansminister Nikolaj Wammen, der sidder for bordenden af den forhandling, og vi ved indtil videre, at han ikke mener, at lønudviklingen ikke bør overstige 8,8 procent. Forhandlingsfællesskabet har sagt, at de mener, at der skal mindst en tocifret ramme til – altså mindst 10 procent.

Wammen begrunder blandt andet sit tal med, at lønudviklingen på det private område ikke ser ud til at blive så høj, som man troede, da man aftalte overenskomster på det private område. Og offentligt ansattes lønudvikling må jo som bekendt ikke overstige de privatansattes lønudvikling. 

Problemet er bare, at når politikerne og Finansministeriet skal vurdere, hvor meget noget må eller skal koste, så vurderer de konsekvent forkert. Det er uanset, om de skal vurdere, hvor meget velfærd der er råd til, eller om det handler om, hvor meget offentligt ansatte skal have til overenskomstforhandlingerne. Vi ved allerede nu, at der sidst blev vurderet næsten to procentpoint ved siden af op til de seneste overenskomstforhandlinger.

Så det, jeg og resten af LFS, holder nøje øje med lige nu er, om de kan blive enige om et tal.

Hvis ikke de bliver enige om et tal, kan der ligesom ved overenskomstforhandlingerne i 2018 varsles konflikt. I så fald vil parterne havne i Forligsinstitutionen, hvor de skal bruge deres kræfter på at lande et forlig. Dengang varslede Forhandlingsfællesskabet konflikt – blandt andet fordi man ikke kunne blive enige om lønudviklingen.

Hvis der bliver varslet konflikt, står LFS klar. Vores tillidsfolk er forberedte til tænderne og vil være i stand til at sørge for, at alle medlemmer kan være trygge i forhold til, hvad der sker – uanset om Forligsinstitutionen er i stand til at lande en aftale, eller om vi ender i, at nogle af os bliver udtaget til konflikt.

Vi står i en helt anden situation end i 2021, hvor spillet var tabt på forhånd på grund af covid-19 og de begrænsninger i forhold til at mødes, som pandemien medførte.

Men foreløbig venter vi med bævende OG kampberedte hjerter på at hørte, hvad vores forhandlere kan lande i denne første og helt afgørende runde af OK-forhandlingerne. Og selv om et overenskomstresultat sendes sammenkædet til afstemning, så er spillereglerne de samme som altid.