OK24 – Hvor står vi nu?

Resultatet af trepartsaftalerne betyder, at OK24 ikke kommer til at handle om ligeløn for de traditionelle kvindefag. Kampen kommer til at stå om den overordnede økonomiske ramme, for det er den, der afgør, hvor meget de lavestlønnede bliver løftet i denne omgang, siger Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS, der understreger, at den politiske kamp mod uligelønnen ikke er slut.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj 

LFS varmede op til OK24 med et lønkrav på 10.000 mere om måneden, hvoraf de to-tredjedele bestod af lønefterslæb for de traditionelle kvindefag, der siden 1969 er sakket agterud lønmæssigt. Håbet var, at regeringen ville vælge at gøre op med uligelønnen ved at tilføre en ekstra pose penge til formålet før forhandlingerne - for eksempelvis i forbindelse med trepartsforhandlingerne.

”Sådan blev det ikke. Trepartsforhandlingerne kom udelukkende til at handle om rekrutteringsudfordringer,” siger Kirsten Gunvor Løth, som ikke et øjeblik fortryder 10.000 kroners kravet.

”Det er et retfærdigt krav, og vores tillidsfolk har bakket om det. Men det er en politisk kamp, som ikke udelukkende kan forhandles hjem under overenskomstforhandlinger. Den kræver, at politikerne tager uligelønsspørgsmålet alvorligt og vælger at handle på det. Og det er en kamp, vi fortsætter,” siger LFS-formanden.

Pengeposen alle skal dele 

Men lige nu kæmpes der om den overordnede ramme for OK24.

Rammen, man forhandler om, og som bagefter skal fordeles mellem de enkelte faggrupper, består af en procentdel af den samlede lønsum på hele det offentlige område.

Lønmodtagersiden har spillet ud med et krav på mindst 10 procent. Den seneste udmelding fra finansminister Nicolai Wammen er forventeligt nok lavere. 

Han abonnerer på holdningen om, at offentligt ansatte ikke må stige mere i løn end de ansatte på det private arbejdsmarked, og han udtalte i december, at ”den klare vurdering er, at ser man de næste to år under ét, så forventer vi på baggrund af udviklingen i den private sektor en økonomisk udvikling på 8,8 procent samlet set. Så det er loftet set fra mit perspektiv som finansminister".

Det bygger på fantasipenge 

Kirsten Gunvor Løth kalder finansministerens forudsigelser om lønudviklingen på det private arbejdsmarked for en kamp om fantasipenge.

”Vi ved alle sammen, at økonomi ikke er en eksakt videnskab, og at Finansministeriet ikke har en god forhistorie, hvad angår forudsigelser. Men sådan er spillets regler. Man spiller med musklerne og sender følere ud i den indledende fase af forhandlingerne,” siger Kirsten Gunvor Løth.

Den overordnede ramme skal altså på plads, før man for alvor kan få lavet aftaler for de enkelte faggrupper og organisationer.

Men det betyder ikke, at der er ro ved forhandlingsbordene. 

”Vi er i fuld gang med at forhandle en masse delaftaler, som ikke direkte handler om penge,” fortæller Kirsten Gunvor Løth.

Kroner og ører eller procenter 

En stor knast ved OK24 er diskussionen om, hvorvidt lønstigninger bliver udmøntet i kroner og ører eller i procenter. Traditionen har været procentuelle stigninger, hvilket overenskomst efter overenskomst har skævvredet de offentlige lønninger mere og mere til fordel for de højestlønnede.

”Det har været en mærkesag for os og for FOA at få gjort op med de procentuelle stigninger,” siger Kirsten Gunvor Løth, som ikke er i tvivl om, at forbundsformand Mona Striib kæmper for sagen.

”Men noget tyder på, at det er op ad bakke, og at det indtil videre kun er 3F, der har bakket aktivt op om kravet. Det samlede Forhandlingsfællesskab har dog fremsendt krav om, at der skal afsættes penge til de lavestlønnede. Mit bud er derfor, at vi ender ud med nogle kompromisløsninger, hvor en mindre del af de forventede lønstigninger bliver udmøntet i kroner og ører i form af nogle puljer på de laveste løntrin til nogle af de lavestlønnede grupper,” siger Kirsten Gunvor Løth.

Vigtigt fra efterårets trepartsaftale 

• Der er afsat flere penge til pædagoglønninger. Pengene svarer i meget grove træk til et beløb på 1800 kroner per fuldtidsansat pædagog, som indfases over tre år, men den endelige fordeling aftales først under selve overenskomstforhandlingerne. På døgnområdet får pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, der følger de samme arbejdstidsaftaler eller har enslydende arbejdstidsregelsæt med pædagoger, del i puljen, der er afsat til særydelser.
• Der afsættes 70 millioner kroner ved OK24 til blandt andet at aftale ekstra lederløn på det kommunale område.
• Efter OK24 afsættes der 650 millioner kroner fra ekstraordinære trepartsmidler til puljer, tillæg og lokalløn, der understøtter rekruttering og fastholdelse på udvalgte områder i kommunerne.
• Der afsættes 240 millioner kroner frem mod 2026 til at styrke arbejdsmiljøet i kommuner og regioner.
• Alle stillinger på daginstitutionsområdet skal fremover som udgangspunkt slås op som fuldtidsjob.
• I 2024, 2027 og 2030 skal kommunerne give deltidsansatte på daginstitutionsområdet mulighed for at komme op på fuld tid, hvis de selv anmoder om det. 
• Pædagogernes seniordage-ordning forringes. Fra 2026 skal seniordage følge udviklingen i folkepensionsalderen, så man har ret til seniordage 10 år før den officielle folkepensionsalder, hvor man i dag har ret til seniordage, fra man er 56. Man skal fremover selv aktivt vælge at tage sine seniordage, ellers bliver de udbetalt.
• Afstemningen ved OK24 sammenkædes under forligsmandsloven. Det betyder, at der kun kan blive konflikt, hvis et samlet flertal af lønmodtagerne på det kommunale og regionale område stemmer nej. Det betyder, at man ikke kommer til at se en gentagelse af situationen i 2021, hvor sygeplejerskerne forkastede deres overenskomst og gik i konflikt på egen hånd. Til gengæld vil det udløse en storkonflikt, hvis et flertal stemmer nej. 

Hvad sker hvornår?

15. december 2023 

Mona Striib fra FOA, som er topforhandler på det kommunale område, udvekslede krav med KL’s topforhandler Michael Ziegler den 15. december.

4. januar 2024

Mona Striib begyndte sammen med de øvrige forhandlerne fra Forhandlingsfællesskabet de egentlige overenskomstforhandlinger med KL. Forhandlingerne på det regionale område begyndte den 5. januar, mens de statsansattes organisationer har forhandlet siden december 2023.

Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område kan ikke færdiggøre sine forhandlinger, før CFU, som repræsenterer de statsansatte, og finansministeren lukker deres aftale, hvilket planmæssigt kommer til at ske i løbet af 5. eller 6. februar.

Men der forhandles i hele januar på både det kommunale og det regionale område.

9.-11. februar 2024

Lander det statslige område en aftale senest den 6. februar, forventes det, at der kan landes en aftale på det kommunale område mellem den 9. og 11. februar. 

Når der er lavet forlig om de overordnede økonomiske rammer, det vil sige, hvor mange penge der samlet går til eksempelvis de ansatte i kommunerne, gælder det organisationsforhandlingerne. Organisationsforhandlingerne handler om aftalerne for de enkelte organisationer inden for eksempelvis det kommunale område, og om hvordan pengene skal fordeles mellem blandt andet FOAs medlemmer, sygeplejerskerne, lærerne og så videre. 

29. februar 2024

Organisationsforhandlingerne skal ifølge planen være færdige den 29. februar, idet overenskomsterne udløber den 1. april. Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling. Samtidig kan parterne sende varsel om henholdsvis strejke og lockout. Et varsel bliver typisk tidligst sendt fire uger før, overenskomsterne udløber på det offentlige område.

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde den varslede konflikt to gange i 14 dage – en mulighed, Forligsmanden ofte gør brug af. 

Hvis det lykkes at lave aftaler på både det statslige, kommunale og regionale område, sender forbundene aftalerne til urafstemning blandt medlemmerne. Det kommer i så fald til at ske i april. Hvis et flertal af lønmodtagerne på det kommunale og regionale område stemmer nej, udløser det storkonflikt.

Se overenskomstkravene fra FOA 

Det er FOAs formand Mona Striib, der forhandler de overordnede krav for LFS’ medlemmer, idet LFS er en afdeling af FOA. 

LFS-formand Kirsten Gunvor Løth deltager sammen med sektorformand Kim Henriksen i en række af de decentrale forhandlinger, der særligt vedrører LFS’ medlemmer. 

Du kan se FOA-kravene her: www.foa.dk/temaer/ok-forhandlinger/ok24#krav

OK24 ordbog

Forhandlingsfællesskabet: Forhandlingsfællesskabet er en sammenslutning af 50 faglige organisationer, der repræsenterer ca. 556.700 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner. Ved OK24 Mona Striib, som er formand for FOA, der er forhandlingsleder for Forhandlingsfællesskabet. 

Overenskomst: Overenskomsten er den aftale mellem én eller flere fagforeninger og arbejdsgivere, der fastlægger de overordnede vilkår i et ansættelsesforhold, og som både omhandler løn, pensionsvilkår, arbejdstidsregler og så videre. 

Ramme: Den økonomiske ramme angiver, hvad parterne samlet kan forhandle om. Hvis parterne bliver enige om for eksempel 12 procent af den samlede lønsum, er det ikke sådan, at din løn stiger med 12 procent. En del af pengene skal betale for ferie, tillæg, pensioner, arbejdstid, tillæg og så videre. 

Reguleringsordningen: Reguleringsordningen skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opad- og nedadgående retning

Trepartsaftale: En trepartsforhandling er en forhandling mellem tre parter; regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som foregår uden om de egentlige overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne kan dreje sig om enkeltstående temaer og om tværgående, politiske problemstillinger på det danske arbejdsmarked. I december 2023 blev der afholdt trepartsforhandlinger, hvor man lavede en række forhåndsaftaler i forhold til OK24, herunder at nogle faggrupper skulle have mere i løn. 

Urafstemning: Når repræsentanterne for de faglige organisationer og for arbejdsgiverne er blevet enige om udkastet til en ny overenskomst, sendes den til afstemning blandt alle medlemmerne, en såkaldt urafstemning.